Martin Vinther Madsen

  Jeg er født den 9. februar 1970 og voksede op i den lille landsby Ørslev ved Slagelse. I 1995 blev jeg uddannet lærer. Jeg er nu bosat i den lille landsby Løve, hvor jeg bor sammen med min kone og tre børn.
  Jeg debuterede som forfatter i 2002 med letlæsningsbogen ”Leo i dødens hule”. På det tidspunkt havde jeg timer på skolebiblioteket, og her kom ofte børn fra de små klasser og ville låne nogle uhyggelige bøger. Det var svært at finde uhyggelige bøger, som var letlæselige. Derfor besluttede jeg mig for at realisere en drøm om at skrive bøger og skrev så en uhyggelig letlæsningsbog.
  Siden da har jeg skrevet flere letlæsningsbøger.  Letlæsningsbøger er meget vigtig litteratur, da det er barnets første møde med den selvstændige læsning. De skal derfor indeholde samme kvaliteter som anden børnelitteratur. 
  På det seneste har jeg bevæget mig væk fra letlæsningsbøgerne, men skriver stadig for børn.
  Børnebøger har høj konkurrence fra andre medier; playstation, nintendo, computer m.m. Hvis børn skal læse bøger, finder jeg det vigtigt, at skrive bøger som de selv gider læse, og som de ikke vil slippe igen. For mig er historien det bærende element i en god børnebog. Den skal være spændende, overraskende og ”gå op” som en kabale.

Debut: 
2002
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

  En sen septemberdag i året 1911 kører en lille hestevogn igennem landsbyen Solbjerg. Septembersolen står så lavt på himlen at træer og buske sender lange, krogede skygger hen over vejen.
  Bonden på kuskesædet skutter sig. Han er kommet alt for sent af sted. Han burde for længst være hjemme på gården i Ørslev i gang med aftenmalkningen.
  ”Kom så, Musse,” brummer han og giver et smæld med pisken.  ”Hvis vi skynder os, er vi hjemme inden det bliver mørkt.”
  Da de når til Dall, midt mellem de to landsbyer, går det op for ham at han ikke kan nå til gården i Ørslev inden det bliver mørkt. Tusmørket har allerede lagt sig tungt og kvalt det sidste dagslys.
”Godt du kender vejen hjem, Musse," siger han. Han snakker med hesten for at holde frygten på afstand. Hesten får løse tøjler og sætter farten op.
  ”Satans så mørkt det er,” vrisser han.
  Hesten vrinsker. Vejen drejer, og nu går det nedad. En tyk tåge fra mosehullet i Dall kommer dem i møde. Som en grå, kold dyne lægger tågen sig tungt om vognen. Han kan kun lige akkurat skimte hovedet af hesten som vugger op og ned i takt med de lette skridt.
  Dall er dalen hvor folk siger det spøger. Her har naboen så sent som i forgårs set en gris med glødende øjne.
  Pludselig giver det et ryk i vognen. Hesten stopper op.
  Bonden svinger desperat pisken. "Du skal ikke stoppe her"
Hesten vrinsker og slår med hovedet. Selvom pisken svirper over dens ryg, formår den ikke at komme ud af stedet. Bonden rejser sig op i sædet og slår endnu hårdere med pisken. Sveden springer frem på hans pande. Med stort besvær får hesten endelig sat vognen i gang. Det går langsomt, vognen er tungere end før.
  ”Hvad er det med dig, Musse? Kom nu. Vi skal hjem,” piber manden skingert.
  Langsomt og med tunge skridt trækker hesten vognen. Den lille stigning op af dalen burde ikke give så store problemer.
  Bondens tanker kværner: 'Der er noget i vejen! vognen er alt for tung.' Lyden af et tungt hvæsende åndedræt for nakkehårerne til at rejse sig. Nogen eller noget er hoppet på vognen i Dall!
  'Det kan ikke være skabning fra denne verden,' tænker han. Frygten har fået overtaget og fortrængt enhver fornuftig tanke.
  Hesten trækker så godt den kan, og langsomt kører de omsider ind i Ørslev.
  ”Næsten hjemme,” stønner bonden rædselslagent, og føler det som om hjertet sidder helt oppe i halsen. Krampagtigt holder han fast i tømmerne, ude af stand til at vende sig om.
  Men så sker der noget. Da de er lige ud for kirken, bliver vognen lettere. Hesten løber igen frisk af sted. For foden af kirkebakken vender manden sig forsigtigt om. I det samme kommer månen frem fra en sky. En svag månestråle fortrænger en smule af det rædselsvækkende mørke. I det dunkle månelys kan han lige akkurat skimte en skikkelse som langsomt bevæger sig ind på kirkegården.
  I næste nu er han hjemme ved gården.

Drømmekrigerne 1- Hertugindens Medaljon. Forlaget Tellerup

 

Inspiration

  Jeg bliver meget inspireret af historier, sagn, myter m.m., men også i mit samvær med børn, både mine egne og skolebørn, finder jeg inspiration til mine bøger. Jeg husker også fortællinger og hændelser fra da jeg var barn, hvis de har sat sig fast og gjort indtryk, er de sikkert så spændende, at de kan danne grundlag for en ny bog.