Årets bibliotek 2009

Martin Maribo

Martin Maribo er pseudonym for Martin Holmslykke.

Født den 4. januar 1970 i Århus og voksede op i Hinnerup lidt nord for Århus. Har altid elsket at skrive og på en måde altid vidst, at det jeg vil med mit liv, er at fortælle historier. Efter at have rejst meget i Nord- og Sydamerika, læst på Århus Universitet i to omgange, arbejdet som shippingmand, receptionist, steward og croupier ved jeg, at det der betyder noget, er de historier, jeg kan få nedfældet. Jeg har skrevet små historier til HK’s ungdomsblad Hovsa, skrevet en novelle til bibliotekernes blad Teenage fixion og arbejdet på et projekt for stop volden.

Debuterede i 2001 med romanen Det fortærende om en ung mands kamp med spisefortyrrelser. Baggrunden for at skrive romanen er, at jeg synes, de fyre, som lider at spiseforstyrrelser, er oversete både i de skrevne og talte medier.

Martin Maribo skriver fremover under sit eget navn-


Biografien er udarbejdet af forfatteren
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 25. marts 2002  

Foto: Privat

Debut: 
2001
Bøger

"Det fortærende" af Martin Maribo

Det fortærende

Peter bliver sekretær og rejseledsager for et amerikansk ægtepar - I den hektiske atmosfære bryder hans indre dæmoner fri, og anoreksi og bulimi bliver hans trofaste følgesvende.

Udgivet: 
2001
Forlag: 
Risskov : Gallo
Sidetal: 
186
Læs forfatteren: 

Ditte Freulich sad pludselig helt stille, hendes hænder faldt ned fra rattet og hovedet røg forover. Langsomt gled foden fra speederen og den grå Polo sagtnede farten. Først kørte den ligeud ad Marienlystvej, men så drejede vejen og bilen fortsatte tværs over vejen.
35-årige Ditte sad helt uden udtryk i det fyldige ansigt. Hendes mørkeblonde krøller var fladtrykte i venstre side og ansigtet havde furer, da det ikke var længe siden hun var blevet afbrudt i sin søvn.  
På vej ud i rabatten snittede Poloen et vejtræ, så ruden i førersiden fik et ordentligt slag og halvdelen blev smadret. Bilen kørte ned i grøften, og Ditte bankede hovedet ind i forruden, da hun ikke havde sele på.
Denne tirsdag nat den 11. december, var der øde på Marienlystvej. Århus var ikke langt væk og lysene fra Skejby Sygehus kunne skimtes på den anden side af en skovbeplantning. Langsomt kørte en svensk indregistreret blå Saab hen til stedet, hvor poloen var kørt i grøften.
En person trådte forsigtigt ud af bilen. Personen var klædt i sort, med jakkehætten trukket op og med en elefanthue der skjulte ansigtet. Skikkelsen var hurtigt henne ved Poloens fordør.
Ditte blødte fra et hul i hovedet og blodet løb langsomt ned over hendes ansigt. Der dryppede enkelte bloddråber ned på hendes blå skjorte, hvor de blandede sig med pletter af babygylp.
Den sortklædte tog sin ene handske af, og tjekkede Dittes puls. Pulsen var ikke væk, men Ditte var sunket bevidstløs ned over rattet.
Der lød et lavt suk, og det virkede som om personen havde ventet, at Ditte var død. Den sortklædte så sig hurtigt omkring, men så ikke nogen. Hvis skikkelsen havde set ordentlig efter, var det muligt at skimte en sort Mercedes, der var stoppet på Paludan Müllersvej lidt længere tilbage. Bag bilen, hvis motor og lygter var slukkede, sad en skikkelse med natkikkert og holdt øje med, hvad der skete.

Fra indledningen til forfatterens kommende kriminalroman "Døtre".  

Inspiration: 

Er der noget federe end en historisk bog, hvor mystikken breder sig? Det synes jeg ikke. Jeg har lige læst tre bøger af Judith Merkle Riley: ”Den falske markise”, ”Portrætmalerske” og ”Troldmandens hoved”, som alle er historiske romaner, der ved hjælp af mystikken får læseren til at blive hængende. Jeg tror min fascination af historiske romaner stammer fra mine forældre, som er store læsere. Min mor viste mig ”Désirée” af Annemarie Selinko, da jeg var ti år; det blev min første ”voksenbog”, hvis verden jeg forsvandt ind i.
Da jeg var 14 år, var jeg til et foredrag med Dorrit Willumsen, hvor hun fortale om ”Marie”. Efter foredraget kan jeg huske, at jeg ønskede, at jeg en dag ville kunne skrive lige så godt som Dorrit Willumsen.

Jeg har haft perioder, hvor jeg har været vild med forskellige forfattere. Jeg har blandt andet haft en Stephen King og en Anne Rice periode, men for at give mig i kast med deres bøger igen, skal jeg være i det helt rigtige humør. Lige nu er det nok forfattere som Edward Rutherfurd, Virginia Woolf, Michael Cunningham, David Leavitt, Franz Kafka og James Joyce jeg sværger til. Deres værker får mig alle til at reflektere over livet og er medvirkende til, at jeg bliver ved med at få ideer til historier.  

Til top