Martin Maribo er pseudonym for Martin Holmslykke.
Født den 4. januar 1970 i Århus og voksede op i Hinnerup lidt nord for Århus. Har altid elsket at skrive og på en måde altid vidst, at det jeg vil med mit liv, er at fortælle historier. Efter at have rejst meget i Nord- og Sydamerika, læst på Århus Universitet i to omgange, arbejdet som shippingmand, receptionist, steward og croupier ved jeg, at det der betyder noget, er de historier, jeg kan få nedfældet. Jeg har skrevet små historier til HK’s ungdomsblad Hovsa, skrevet en novelle til bibliotekernes blad Teenage fixion og arbejdet på et projekt for stop volden.
Debuterede i 2001 med romanen Det fortærende om en ung mands kamp med spisefortyrrelser. Baggrunden for at skrive romanen er, at jeg synes, de fyre, som lider at spiseforstyrrelser, er oversete både i de skrevne og talte medier.
Martin Maribo skriver fremover under sit eget navn-
Biografien er udarbejdet af forfatteren
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 25. marts 2002
Foto: Privat
Er der noget federe end en historisk bog, hvor mystikken breder sig? Det synes jeg ikke. Jeg har lige læst tre bøger af Judith Merkle Riley: ”Den falske markise”, ”Portrætmalerske” og ”Troldmandens hoved”, som alle er historiske romaner, der ved hjælp af mystikken får læseren til at blive hængende. Jeg tror min fascination af historiske romaner stammer fra mine forældre, som er store læsere. Min mor viste mig ”Désirée” af Annemarie Selinko, da jeg var ti år; det blev min første ”voksenbog”, hvis verden jeg forsvandt ind i.
Da jeg var 14 år, var jeg til et foredrag med Dorrit Willumsen, hvor hun fortale om ”Marie”. Efter foredraget kan jeg huske, at jeg ønskede, at jeg en dag ville kunne skrive lige så godt som Dorrit Willumsen.
Jeg har haft perioder, hvor jeg har været vild med forskellige forfattere. Jeg har blandt andet haft en Stephen King og en Anne Rice periode, men for at give mig i kast med deres bøger igen, skal jeg være i det helt rigtige humør. Lige nu er det nok forfattere som Edward Rutherfurd, Virginia Woolf, Michael Cunningham, David Leavitt, Franz Kafka og James Joyce jeg sværger til. Deres værker får mig alle til at reflektere over livet og er medvirkende til, at jeg bliver ved med at få ideer til historier.
