Marianne Koester

Jeg blev født i 1941 i København, og da jeg var 4 år blev mine forældre skilt. Min far giftede sig hurtigt igen, og jeg kom til at leve i to verdener. I den ene familie, min fars, blev vi efterhånden 4 søskende, som jeg ofte skulle passe. Hos min mor var jeg enebarn og blev forkælet. Hun sang og spillede Lulu Zieler- viser og engelske børnesange for mig, som jeg lærte udenad og optrådte med. Jeg følte mig meget splittet, da jeg skulle være én Marianne i min fars familie, en anden Marianne hos min mor. Derfor var det rart, når jeg kunne finde et sted, hvor jeg kunne være helt alene. Det være sig i naturen eller nede i bunden af haven i vores sommerhus. Dér digtede jeg historier og skuespil, som mine søskende og veninder deltog i ved opførelsen. Men det hele endte desværre ofte så sørgeligt, at vi brød hulkende sammen. Da jeg blev større blev min mor gift med en violinist i Det Kongelige Kapel. Jeg fik derfor lov til at sidde nede i orkestergraven i Det Kongelige Teater og se masser af teater, opera og ballet. Det var helt vidunderligt. Hjemme hos min mor var der altid musik, og Lulu Zieler-viseme blev afløst af Bach, Brahms og Beethoven. Jeg syede, tegnede og malede meget og endte med at blive uddannet som modedesigner på Kunsthåndværkerskolen. Samtidig spillede jeg teater på Studenterscenen. Som 21 årig blev jeg gift og fik 2 bøm. Jeg måtte opgive min karriere og læste senere til lærer, blev skilt og traf min nuværende mand Kjeld Koplev. Vores samvær inspirerede os til at skrive bøger, og vi debuterede med: "Leo lyver" fra 1981. Vi har altid holdt meget af at rejse, og den første store tur gik til Chile: ("Stenørkenen" fra 1983), så 3 gange til Kina: ("Smertesommeren" fra 1990), til Cuba ("Dollarbyen" fra 1999) og til smukke og spændende steder i Europa. Hver gang, vi har været ude at rejse, er vi kommet hjem fyldt med oplevelser, som vi har brugt i vores forfatterskab. Da vi skrev "Tyskerdrengen" (1984) brugte vi en sand historie, men jeg bliver også inspireret af de elever, jeg har i skolen. De bad mig bl.a. om at skrive en bog om veninder. Det blev til: "Slyngveninder", fra 1985. Om incest, der blev til: "RÅ", fra1993 og om sex: "Man ka' også bli' fuld af kærlighed", fra 2000. Jeg diskuterer altid bøgerne med dem, og de er gode og kompetente kritikere. Men jeg lærer også meget af den respons, jeg får, når jeg er ude at holde foredrag på skoler, biblioteker m.m. At fotografere, tegne og male har også min store interesse, og det har moret mig at kunne være med til at lave forsiden til flere af mine bøger. 1 1993 debuterede jeg som dramatiker med egnsspillet "Fiskerkongen", som blev en meget stor succes. Dog fik jeg behov for at blive teoretisk dygtigere og begyndte at læse teatervidenskab og senere film på Københavns Universitet. Jeg er nu Bachelor i teater- og filmvidenskab og fortsætter med at læse film, da jeg synes, det er sjovt at blive klogere.


Oprindelig publiceret ForfatterNet Horsens - 22. november 2000  

Debut: 
1981
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Simon på flugt" af Marianne Koester

    Originaludgave: 2008
    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Klematis
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Flygtningedrengen" af Marianne Koester

    På titelsiden: Denne historie er skrevet på baggrund af Kjeld Koplevs oplevelser som flygtning i Sverige under 2. verdenskrig
    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Klematis
    Sidetal: 
    119
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Man ka' osse bli' fuld af kærlighed" af Marianne Koester

    Originaludgave: 2000
    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Sesam
    Sidetal: 
    142
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Dollarbyen" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1999
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Haase
    Sidetal: 
    207
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Rå" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1993
    Udgivet: 
    1993
    Forlag: 
    Valby : Borgen
    Sidetal: 
    137
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Syg med kærlighed" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1989
    Udgivet: 
    1989
    Forlag: 
    Valby : Borgen
    Sidetal: 
    141
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Drengetøsen" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1987
    Udgivet: 
    1987
    Forlag: 
    Valby : Borgen
    Sidetal: 
    136
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Stjernepigen" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1986
    Udgivet: 
    1987
    Forlag: 
    Valby : Borgen
    Sidetal: 
    134
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Tyskerdrengen" af Marianne Koester

    Originaludgave: 1984
    Udgivet: 
    1985
    Forlag: 
    Borgen
    Sidetal: 
    178
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Leo loves Laila" af Marianne Koester

    Leo er rykket ned i Lailas klasse. En lille klike overklasse-mokker er skrappe til at holde andre udenfor. Det går især ud over Laila, indtil hun finder sammen med Leo og et par andre kammerater
    Forlag: 
    Borgen
    Sidetal: 
    147
    Lån bogen - Køb bogen

Læs forfatteren

Eventyret om den lille pige med dukkehuset Der var engang en lille pige, der levede lykkeligt sammen med sin far og mor.
En efterårsdag, da solen stod lavt ind i stuen, sad pigen ved spisebordet og legede med sit dukkehus.
- Se mor, sagde pigen, nu tænder jeg alle lysene i dukkehuset.
Og pigen satte alle ledningeme fra de små lamper til batteriet og.......vupti, så forsvandt moren.
Den lille pige blev meget bange og løb ud af stuen efter moren. Ude på trappen råbte hun:
- Mor, mor hvor skal du hen med alle de kufferter?
Men moren svarede ikke, og den lille pige stod helt stille og så morens skygge forsvinde hen ad vejen og væk. Da faren kom hjem, blev han meget ked af det, da han opdagede at moren var rejst. Men den lille pige lagde sine små bløde arme om hans hals og trøstede ham.
- Hun kommer hjem til jul, sagde hun og kyssede ham på kinden.
- Ja, det gør hun nok, sagde faren og satte sig til at spille på klaveret. Det var en meget sørgerlig melodi, syntes pigen. Og det blev jul.
Faren gav den lille pige nogle nye møbler til dukkehuset. Hun stillede dem pænt derind og sang en rar julesang for ham.
Men moren kom ikke tilbage. Hver aften spillede faren så sørgmodigt på klaveret, at pigen næsten ikke kunne sove. Og hun bad mange gange til gud, om han ikke ville sørge for, at moren ville komme hjem igen. Ved fastelavn giftede faren sig med en anden kvinde, som havde en datter på to år.
- Se her har du en lillesøster, sagde faren, - er du ikke glad?
Og så solgte han klaveret. For den nye kvinde syntes han larmede så meget, når han spillede. Nu skulle den lille pige dele sit dukkehus med den nye lillesøster. Men det gjorde ikke noget, for det var sjovt at være to til at lege.
Men den nye lillesøster var en rigtig pilfinger, så lampeme og batteriet blev hurtigt ødelagt. Nu kunne man slet ikke mere tænde lys i dukkehuset.
- Pyt med det, sagde pigen, jeg gider alligevel ikke lege med det dukkehus længere. Nu har jeg jo fået en lillesøster, som jeg kan lege med.
Og stedmoren stillede dukkehuset højt op på skabet, hvor det stod og blev støvet og glemt. Hver søndag tog den lille pige ind til byen for at besøge sin mor, som boede sammen med en fremmed mand.
- Jeg fortryder intet, sagde moren og kyssede den lille pige. Men pludselig flyttede den fremmede mand, og moren kom til at bo helt alene og var meget ensom.
Pigen syntes, det var synd for moren, og hun fortalte hende ikke om alle de sjove lege, hun legede med sin nye lillesøster. Hun fortalte hende heller ikke, at stedmoren sov i morens gamle seng ved siden af faren.
- Jeg savner dig hver dag, lille skat, sagde moren, når pigen skulle hjem til sin far igen. Den lille pige var lige ved at græde og kastede begge sine bløde arme kærligt om morens hals.
- Jeg skriver et lille brev til dig, ikke mor? sagde hun for at trøste moren. Og hver onsdag skrev den lille pige et brev til moren. Men hun skrev ikke noget om stedmoren eller om lillesøsteren, for så ville moren blive meget ked af det. Det vidste hun. Når den lille pige kom hjem fra moren, fortalte hun begejstret sin stedmor, at hun havde været i Tivoli, eller i cirkus eller ude at spise is.
- Hun bliver så snotforkælet derinde, sagde stedmoren til faren.
- Prøv at se! Hendes tænder er sorte af lakrids, og alt hendes tøj er snavset.
Faren rystede på hovedet og skyndte sig på arbejde.
Den lille pige fortalte ikke mere stedmoren, hvad hun lavede, når hun var inde hos moren. - Hvor har du dog fået alt det grimme tøj fra? spurgte moren en søndag, hvor den lille pige kom ind til hende.
Pigen kiggede ned på sin nederdel, som stedmoren havde strikket. Hun havde slet ikke tænkt på, at den var grim.
- Hvorfor køber hun ikke noget nyt tøj til dig? fortsatte moren. Den mindste får både i hoved og i sæk. Og hvad med dit fine dukkehus, har hun også fået det?
Den lille pige blev pludselig meget sur på sin nye lillesøster, fordi hun blev så forkælet. - Jeg gider ikke mere lege med den dumme patteunge, sagde pigen, da hun kom hjem til lillesøsteren.
Stedmoren blev helt tavs.
- Selvfølgelig skal du lege med din lillesøster, hvem skal ellers passe hende, når jeg er ibyen?
Lillesøsteren gav sig til at hyle. Og den lille pige blev pludselig meget bange. For hun kunne ikke lide, når nogen var ked af det.
- Næste søndag tager jeg slet ikke ind til min mor. Så bliver jeg her og passer min lillesøster, skyndte hun sig at sige. - Og hvad så med mig? sagde moren, da den lille pige fortalte, at hun ikke kunne komme om søndagen. - Jeg har lige købt nyt tøj til dig, og jeg havde glædet mig til, at vi skulle i Tivoli. Hvem skal jeg så være sammen med?
Det vidste den lille pige ikke. Hun kunne slet ikke finde ud af, hvad hun skulle gøre.
- Bare jeg var to små piger, sagde hun til sin lillesøster og gav sig til at græde. Hvis jeg var to kunne jeg være hos jer alle sammen.
Lillesøsteren tænkte sig lidt om.
- Jeg kunne skære dig i to dele, en til hver.
Og det gjorde hun. Fra den dag blev den lille pige til to små piger.
Og både moren og faren og stedmoren og lillesøsteren levede lykkeligt til deres dages ende.  

Inspiration

Jeg læste kun eventyr, da jeg var barn, aldrig ungdomsromaner. Men som 14- årig gik jeg i gang med klassikere som bl.a. Herman Bang, Steen Steensen Blicher og Pontoppidan. Jeg holdt meget af H.C. Branner, hvis novelle "Iris" har inspireret mig til "Slyngveninder" og slugte Tove Ditlevsens hudløse beskrivelser af fattigdom og ensomhed.
De forfattere jeg læser mest nu er: Raymond Carver (fx novellerne "Nærhed og andre historier"); Marguente Duras (fx "Sommerregn") og Albert Camus (fx. "Det første menneske"). Men mine yndlingsbøger er: Egon Mathiesens "Aben Osvald", Steinbecks "Mus og mænd" og H.C. Andersens eventyr (fx "Snedronningen").  

Priser og legater

1982: Vinder af Borgens børnebogskonkurrence for Stenørkenen ( sammen med Kjeld Koplev)  

Til top