Årets bibliotek 2009

Maren Kirk

Født 12. november 1913. Død 12. februar 2001
Debut : Dejlige forår. 1956

Jeg er født 2. november 1913 på Harboør, hvor min far var fisker. Da jeg var 9 år gammel, druknede min fars 2 makkere på vej ind over revlerne, da båden kæntrede. Far ville ikke begynde forfra med nye makkere, og vi flyttede da til en halvø i Limfjorden i Gjøl. Fiskeriet der var ikke nær så farligt. Tre år efter kom min fætter Hans Kirk og skulle rekreere sig efter jura-studierne. Sådan forlød det da. Han skulle også hjælpe far lidt med fiskeriet. Han spiste hos mine forældre og fik et værelse på kroen.

Uden vi anede det, skrev han så bogen Fiskerne. Jeg var med i bogen som pigen Tabitha. At jeg selv senere i livet selv begynder at skrive bøger, tror jeg ikke har nogen sammenhæng med dette.

Jeg elskede at skrive stile i skolen – og genfortællinger. Meget skolegang var der nu ikke. Det var under den vestjyske skoleordning. Vi kunne bevilges 2 halve dage om sommeren og 4 hele dage om vinteren. Så måtte jeg ud og tjene på en gård, fra jeg var 10 år. Jeg græd, da jeg blev 14 år og nu måtte sige farvel til skolen og tjene på gården hele året. Mit liv formede sig sidenhen sådan, at jeg blev gift med en klog og dygtig mand, landsbylærer, der endte som skoleinspektør i Hvide Sande.

Som hjemmegående husmor kunne jeg nu sysle med skriveriet. Det begyndte med, at jeg skrev noveller til bladet Vestkysten. Jeg skrev uvist af hvilken grund under navnet Severin Paulsen. Men da jeg begyndte at skrive bøger, var det under mit pigenavn Maren Kirk. Den første udkom i 1956. I alt har jeg skrevet 7 bøger. I mange år har jeg rejst rundt og underholdt i foreninger – et spændende og berigende liv.

Nu er jeg blevet overhalet indenom af årene. Jeg er et af de uheldige individer, der er blevet ødelagt af røntgenbehandling. Om lægerne må jeg sige : Tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad de gør. Heldigvis er øjnene nogenlunde intakte.

Jeg vil slutte med at citere verset :

Bøgernes verden er som stille gemmer rummer en verden øjeblikket glemmer. Hænder, som skrev dem og blev støv i graven, rækker dig gaven.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Varde - 19. marts 2001  

Debut: 
1956
Død: 
2001
Kontaktoplysninger
Land: 
Danmark
Bøger

"Teas baggrund og eftermæle" af Maren Kirk

Teas baggrund og eftermæle Originaludgave 1973
Udgivet: 
1973
Forlag: 
Eget forlag
Sidetal: 
113
Inspiration: 

Forfatteren har ikke oplyst sin yndlingslæsning  

Til top