Louise Øhrstrøm

Født 1981

Opvokset i Hareskovby. Cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og University of Guelph, Canada. Romandebut i 2010 med "Efter Rosinen".  Har desuden skrevet fagbogen Julian af Norwich: Kærlighedens åbenbaring i 2010.

 

Debut: 
2010
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

De har fældet kastanietræet, det var over 200 år gammelt, sagde Søster Helen ærgerligt. Hun vendte sig og så hen mod gruppen af håndværkere. Jeg stirrede på de røde filtstykker, der sad på søster Helens grå tørklæde. Det var en del af Birgittakronen, havde hun engang forklaret mig. Mærkerne skulle symbolisere Kristi fem sårmærker, lidelsen forenet med uendelig kærlighed.
Håndværkerne var ved at pakke sammen, det var fyraften. Et fundament af grå beton dannede en firkant ved siden af det nuværende hvide kloster. Der stod en gravko foran en bunke jord med logoet CAT. Bag gravkoen var en af håndværkerne ved at låse deres skurvogn af. Ved siden af skurvognen lå en stor bunke grene og rødder. 
- Er det kastanietræet? Jeg nikkede i retning af bunken.
- Ja, sukkede Søster Helen. Så smilede hun og lagde den havespade, hun havde haft i hånden, i en trillebør foran sig. Hun havde gravet ukrudt op omkring stenene ved indgangen, da jeg kom. Hun havde stadig arbejdshandskerne på.
- Men jeg glæder mig til udvidelsen. Det bliver spændende.
Hun så mig i øjnene.
- Du har det ikke godt i dag, Maria? Den indiske accent gjorde i’erne skarpere, korte. Jeg så ned i gruset på gårdspladsen og op på Søster Helens hænder. Hun tog arbejdshandskerne af, hænderne var brune og grove. Søster Helen arbejdede i køkkenet og haven, når hun ikke bad i kapellet. Hun lagde en hånd på min skulder. Min hals var tør, jeg sank. Jeg trådte lidt væk fra søster Helen, hun fulgte med.
- Kom. Vi går til Vesper.

 

Inspiration

Alt godt fra Dostojevskij til Mumitroldene + fagbøger og rejser.

Se også