Lotte Linck født den 10. januar 1940 på Frederiksberg. Syv års skolegang. I huset som fjortenårig, havde forskellige job. Blev uddannet som klinikassistent. Gift. 3 børn. Havde i mange år en blandet marskandiser- og antikvitetsforretning i et forsamlingshus i en landsby på midtsjælland. Flyttede til København i 1982, begyndte at skrive.
Uddannelse til forfatter:
En skolegang der var fyldt med had og elendighed. Samt en opvækst i et kvarter med mange sociale problemer. Klassekammeraterne kom fra husvildebarakkerne på Finsensvej, andre kom fra et børnehjem i nærheden. At arbejde i huset som fjortenårig, hvilket jeg ikke var god til. Årene på landet hvor jeg kom tæt på alle slags mennesker. Det gamle landsbysamfund, og de nye tilflyttere. Ungdomskriminalitet m.m.
Da jeg flyttede til byen oplevede jeg Christiania og besætbevægelsen som den var i starten. Alt det satte gang i skriveriet.
Jeg debuterede i 1984 med digtsamlingen Vi kan rolig være bange, samt børnebogen Det er bare Rita. I 1985 kom digtsamlingen Stakitmanden. Der efter romanen Bedst at være usynlig, 1987. Romanerne I virkeligheden, 1989 og Hver dags billeder, 1991. I 1993 udkom Hvem leger bedst: historie om en forbrydelse, der handler om Ejbymordet i Hornsherred i 1843. Derefter i 1995 novellesamlingen To gange Hansen. 1997 den store roman Tiden der revnede, der handler om den spanske syge i 1918. I foråret 1999 udkom Kragens skygge, en realistisk samtidsroman og i september 2001 udkommer Bengtas tid, en kras realisme om tre kvindeliv. Har skrevet digte til Hvedekorn og Den blå port.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Viborg - 19. oktober 2001
Jeg har ingen litterære forbilleder, men mange yndlingsforfattere, som trettenårig læste jeg Gorki, Dostojefski og Martin Andersen Nexø.
I begyndelsen da jeg mest skrev digte var Jacques Prevert en stor opmuntring for mig.
Min væsentlige inspiration er livet omkring mig. Engang imellem er det også noget fra vores fortid (historien) som jeg får lyst til at beskæftige mig med.
1993: Statens Kunstfonds produktionspræmie for romanen 'Bedst at være usynlig'
Frøken Suhrs legat 2 gange.
1995: Legat fra Laurens Bogtman Fonden i 1995
1996: Aage Barfoed og Frank Lunds legat
1999: Arbejdslegat; i september blev 'Kragens skygge' præmieret, begge dele fra Statens Kunstfond
