Uddrag af "Når guderne taler i tunger"
Kan I se dem? Nej, selvfølgelig kan I ikke det, men de er der allesammen. Guderne. Vi har sørget for en ekstra lang nat. Med tæt tåge og et mørke, som selv det mest nysgerrige menneske ikke kan se igennem. Ingen må se, når vi øver os.Vi forestiller os, at vi begynder med armene løftet over hovedet og hænderne hængende afslappede, som om det skal til at regne ud gennem fingerspidserne. Når vi øver os i at være fysiske, kan vi næsten se det for os. Har I nogensinde prøvet at danse uden at være til stede? Det er ret akavet, men jo mere vi øver os, jo tættere kommer vi. På Jorden. Se hende dér. Hun er ved at få arme og ben. Hun er snart parat til at adskille sig selv i krop og ånd. Benet let hævet, foden bøjet. Jo, hun kan noget. Hun har det, men så er hun væk igen. Tættere har ingen været på at blive menneske, men det er ikke nok endnu. Kroppen må ikke flimre så meget. Den er endnu mere flygtig end tågen og elverpigerne. Og ikke engang en ryg med hul i har hun fået sig. Kun et par flimrende arme og ben, der forsvinder, så snart en bevægelse bliver forkert. Så snart det abrupte og akvavede tager overhånd eller hun tænker mere på himlen end på Jorden.
Et, to, tre, fire, rundt og rundt, rundt og rundt. Et, to, tre, fire, rundt.
Det begynder at lysne. Vi må tilbage til himlen, så I atter kan få Jorden for jer selv. I er jo ikke meget for at dele den med nogen.