Årets bibliotek 2009

Lone Munksgaard Nielsen

Født: 1968.
Debut: Afvikling. 

Født i byen Kloster ved Ringkøbing den 28. marts 1968. Matematisk-fysisk student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Forskellige jobs, bla. som montør på HS Kedelfabrik i Tarm.

Vandt i 1991 en dramatikerkonkurrence udskrevet af Dramatikerstudio i Århus med stykket "Som skoen trykker". Tilmeldt fysik- og kemistudiet på Århus universitet for at uddanne sig til astronom, men flyttede i stedet for til København pga. optagelse på Forfatterskolen (1991-1993).

Debut i 1993 med "Afvikling". Har de seneste år designet hhv. et hårsmykke (se foto) og et badeværelseinterieur. Lever af en deltidsstilling inden for biblioteksvæsenet.


Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Portrættet er redigeret af Margrethe Heilskov, Aalborgbiblioteket  

Debut: 
1993
Kontaktoplysninger
Adresse: 

Lone Munksgaard Nielsen c/o Lindhardt og Ringhof Forlag Frederiksborggade 1 1360 København K

Land: 
Danmark
Bøger

"Dinosauruspulveret" af Lone Munksgaard Nielsen

Dinosauruspulveret Originaludgave: 2008
Udgivet: 
2008
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
0

"Hvem kommer morgengryet til?" af Lone Munksgaard Nielsen

Hvem kommer morgengryet til? Originaludgave: 2005
Udgivet: 
2005
Forlag: 
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
69

"Hvis mine fingre kunne rasle" af Lone Munksgaard Nielsen

Hvis mine fingre kunne rasle Originaludgave: 1999
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
40

"Lysvendt" af Lone Munksgaard Nielsen

Lysvendt Trykt tête-bêche
Udgivet: 
1995
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
66

"Når guderne taler i tunger" af Lone Munksgaard Nielsen

Når guderne taler i tunger Originaludgave: 2000
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
44

"Rimgræs" af Lone Munksgaard Nielsen

Rimgræs Originaludgave: 2003
Udgivet: 
2003
Forlag: 
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
63

"Skæbnen og mig" af Lone Munksgaard Nielsen

Skæbnen og mig Originaludgave: 2000
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
43

"Stregkoden" af Lone Munksgaard Nielsen

Stregkoden Originaludgave: 2006
Udgivet: 
2006
Forlag: 
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
114
Læs forfatteren: 

Uddrag af "Når guderne taler i tunger"
Kan I se dem? Nej, selvfølgelig kan I ikke det, men de er der allesammen. Guderne. Vi har sørget for en ekstra lang nat. Med tæt tåge og et mørke, som selv det mest nysgerrige menneske ikke kan se igennem. Ingen må se, når vi øver os.Vi forestiller os, at vi begynder med armene løftet over hovedet og hænderne hængende afslappede, som om det skal til at regne ud gennem fingerspidserne. Når vi øver os i at være fysiske, kan vi næsten se det for os. Har I nogensinde prøvet at danse uden at være til stede? Det er ret akavet, men jo mere vi øver os, jo tættere kommer vi. På Jorden. Se hende dér. Hun er ved at få arme og ben. Hun er snart parat til at adskille sig selv i krop og ånd. Benet let hævet, foden bøjet. Jo, hun kan noget. Hun har det, men så er hun væk igen. Tættere har ingen været på at blive menneske, men det er ikke nok endnu. Kroppen må ikke flimre så meget. Den er endnu mere flygtig end tågen og elverpigerne. Og ikke engang en ryg med hul i har hun fået sig. Kun et par flimrende arme og ben, der forsvinder, så snart en bevægelse bliver forkert. Så snart det abrupte og akvavede tager overhånd eller hun tænker mere på himlen end på Jorden.
Et, to, tre, fire, rundt og rundt, rundt og rundt. Et, to, tre, fire, rundt.
Det begynder at lysne. Vi må tilbage til himlen, så I atter kan få Jorden for jer selv. I er jo ikke meget for at dele den med nogen.  

Inspiration: 

Gennadij Ajgi: Mark-Rusland.
Inger Christensen, Lorca, Rilke, Beckett, Tolkien, Per Højholt, Lene Henningsen, Morten Nielsen, Martin A. Hansen: Manden fra Jorden, Göran Tunström, Louis Jensen, Milne: Peter Plys, Exupéry: Den lille prins og Steve Szilagyi: At fotografere feer.
Men min inspiration kommer mest fra skulpturer, masker og malerier, f.eks. Picasso, samt i nogle tilfælde fra traditionelt eller moderne danseteater. Eksempelvis har det indonesiske dansedrama Ramayana været meget inspirerende i forbindelse med tilblivelsen af "Når guderne taler i tunger."  

Priser og legater: 

2000: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1999: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1997: Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes legat
1997: Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Forfatterlegat
1995: Hulda Lütken og Jacobs legat
1994: Madame Hollatz’ legat (rejselegat)
1994: Statens Kunstfond Arbejdslegat
 

Til top