Linda Lund

Jeg kom til verden 1946 i Kolding, som nummer seks ud af en søskendeflok på syv. En vigtig del i mit barndomshjem var blandt andet bøger, musik, politik og ikke mindst humor og tryghed. Allerede som syvårig blev jeg fænget af at skrive, læse, spille skuespil og hjælpe "svage" mennesker. Jeg blev meget tidligt gift og fik to børn. Efter et turbulent ægteskab, der endte med skilsmisse, blev jeg enlig mor. I mange år har jeg arbejdet med mennesker. Min baggrundsviden for det er en uddannelse som sygehjælper, plejehjemsassistent og voksenunderviser. Har foruden været instruktør på mange revyer og lignende. Udgav omkring 1982 og 1984 en digtsamling "Rim og digte i hverdagen" med den dengang 89-årige plejehjemsbeboer Meta Runager i Kolding. Siden 1984 har jeg boet i gavlmaleriernes by Brande. Debuterede som forfatter i 1995 med digtsamlingen "Vi mennesker" og romanen "Skybrud". Siden er tre romaner og en lydbog blevet til. En ny udgivelse er klar til udgivelse i år (1999) og atter en ny i år 2000. Jeg sagde i 1996 farvel til mit faste job med mennesker og bruger nu tiden på forfatterskabet. Overvejer at tage ud og holde foredrag og instruere en flok unge i et teaterstykke over en af mine romaner.


Oprindelig publiceret Forfatternet Ringkøbing Amt - 17. januar 2000  

Debut: 
1982
Land: 
Danmark

Kontaktoplysninger

Linda Elisabeth Lund Myl Erichsensvej 131 7330 Brande

97 18 29 36

Priser og legater

1995: Legat til digtsamlingen "Vi mennesker" fra FOA (Forbundet for offentlige ansatte) 
1996: Legat til romanen "Skybrud" fra Socialministeriet
1996: Legat til romanen "Sporskifte" fra FOA (Forbundet for offentlige ansatte)

Til top