Årets bibliotek 2009

Lars Olrik

Født i Hørsholm, den 13. marts, 1964. Samfundssproglig student fra den daværende Birkerød Statsskole i 1983. Arbejdede herefter 3 år som medhjælper på en døgninstitution for adfærdsvanskelige og kriminelle unge med psykiske handicaps. Udlært reklametekstforfatter fra Wunderman Worldwide i 1988.

Startede egen virksomhed inden for reklame og kommunikation i 1989... Den lever endnu. Jeg har altid været dybt fascineret af at formidle budskaber. Både verbalt og på tryk. En tanketorsk lader sig imidlertid lettere rette i forbindelse med en skriveproces end i et overophedet diskussionsforum. Støvsugersælger blev jeg således aldrig.

Hvad skrivekarrieren angår, debuterede jeg tilbage i 1985 som anmelder på "Din Musik". Siden da har rammerne udvidet sig til at omfatte så alternative produktioner som sangtekster til Gry og Snapshot, kronikker og digte til Ekstra Bladet, erotiske noveller til Tidens Kvinder og ordgåder til Lykkehjulet. Desuden har jeg haft en fast klumme som satireskribent for Tips Bladet, hvilket lå mit hjerte meget nær. Jeg er nemlig fodboldidiot af værste skuffe, hvilket heller ikke ligefrem lader sig skjule i min første, rigtige roman...


Oprindelig publiceret ForfatterNet Birkerød - 12. juli 2000  

Debut: 
1985
Kontaktoplysninger
Adresse: 

Lars Olrik Biskop Svanes Vej 1 3460 Birkerød

Land: 
Danmark
Bøger

"Melankolatter" af Lars Olrik

Melankolatter Originaludgave: 2007
Udgivet: 
2007
Forlag: 
[Hvidovre] : Prudentia
Sidetal: 
88

"Ridderen af den runde bold" af Lars Olrik

Ridderen af den runde bold

I muntre episoder følges Jesper Mogensen, forstadsdansker, familiefar og jublende fodboldidiot, og hans oplevelser, der alle som fællesnævner har erkendelsen af at være en fodboldnørd af de store o

Udgivet: 
2000
Forlag: 
[Hvidovre] : Prudentia
Sidetal: 
157
Inspiration: 

Egentlig er det dybt uretfærdigt at fremhæve nogle frem for andre, da litteraturen har givet mig fabelagtigt mange oplevelser af såvel rar som rystende karakter gennem årene... Lige fra Paddington-bøgerne til "American Psycho".

Skulle jeg alligevel fremhæve en håndfuld navne, der har rørt mig mere end gennemsnittet, står Bjarne Reuter, Svend Aage Madsen, Dan Turell, Stephen King og John Irving særdeles højt placeret på min personlige hitliste.

Hvad titler angår, indtager de følgende fem fremtrædende pladser:

"The shining" - Stephen King
"Langebro med løbende figurer" - Bjarne Reuter
"Ikke altid kaviar" - Johannes Mario Simmel
"Hotel New Hampshire" - John Irving
"Springende vers" - Poul Henningsen  

Til top