Lars Kjædegaard er thrillerforfatter. Han er født i 1955 i Nordjylland, har boet næsten hele livet i Helsingør. I forbindelse med overrækkelsen af Helsingør Kommunes Kulturpris røbede Lars Kjædegaard, at han også skriver krimier under pseudonymet Grethe Lange. På Helsingør Bibliotek havde vi længe undret os over denne kvindelige forfatter, som skrev om forbrydelser fra det gamle Helsingør og omegn.
Lars Kjædegaard skriver historier, som foregår blandt mennesker i et provinsielt miljø, som oftest omkring Helsingør. Historierne foregår på det inter-menneskelige plan og rummer ingen internationale intriger, spionage eller politiske forviklinger. Det er slet og ret enkle historier om, hvor hurtigt livet kan blive svært og uoverskueligt for almindelige mennesker. Kjædegaard lægger vægt på dialog, persontegning og autenticitet. Dialogen er tilsyneladende realistisk, men i virkeligheden er den gennemkonstrueret. Lars Kjædegaards bøger bygger ikke på uhygge i traditionel forstand - på en måde er thrillerintrigen ikke særlig vigtig. Det vigtigste er læserens mulighed for at identificere sig med personerne og tilbringe et par timer eller tre i deres selskab. Lars Kjædegaard skriver foruden sine bøger også noveller til ugebladet Hjemmet.
Debut:
1981
Læs forfatteren:
Et Lille Stykke Fiktion
Hvor kunne hun være? Han havde været henne ved telefonen de første ti gange nu. Men han vidste ikke, hvem han skulle ringe til. Det mørknede over Ørsholt nu, og når han stod foran telefonen i vindueskarmen, kunne han se sit spejlbillede i vinduet. Der var en tavs, varm stemning i stuen. Han havde puttet i ovnen det meste af eftermiddagen, mens han havde siddet med sine aviser i solen. Han havde holdt fri. Nu kunne han se på sit eget spejlbillede, at presset var ved at vende tilbage. Han vidste ikke, hvor hun var henne. Han tænkte på de programmer i fjernsynet, hvor en eller anden er forsvundet, og de så prøver at opspore vedkommende. Hvad nu, hvis Mikala også bare var sådan en, der forlod gulstenshuset om morgenen og aldrig mere blev set? Det var underligt, tænkte han, men han syntes altid, at tv-holdene tog til Thailand eller Spanien, når de skulle opspore forsvundne borgere. Han kunne ikke forestille sig Mikala dernede. Mikala brød sig ikke om varmen. Hun ville nok gemme sig et andet sted, måske på Island, i betragtning af, at hun var en udpræget vandrertype, som holdt af fugleliv, og vild, kold natur. I det samme gik bryggersdøren og Niller hørte Mikalas stemme derude. Hun råbte - Niller, Klumpe har en mosegris med ind. Niller? Niller hørte det godt, men for sit indre blik så han stadig et klart, solbeskinnet islandsk landskab, tomt og øde. Han vendte sig fra telefonen i vindueskarmen og gik ud i bryggerset.
Inspiration:
Jeg ser det at skrive som en fuldstændig spontan aktivitet. Jeg mener ikke noget med det, jeg vil ikke noget med det, jeg har ingen intention - andet end at skrive. Det er ligesom at gå til jazzballet. Det er bare noget, man skal, fordi man på et tidspunkt har bestemt det. Og så bliver det en del af ens daglige rytme. Mine bøger har ikke noget med noget andet at gøre. Jeg bliver inspireret af alt muligt, men i de sidste år har jeg læst mindre og set færre film. Verdens tilstand har ikke nogen betydning for det, jeg skriver. Jeg skriver ren fiktion. Jeg har min egen mening om, hvad der foregår visse steder, men jeg tror ikke, min mening om den slags interesserer andre. Vi har flere meget velformulerede og tænkende romanforfattere, som verdens diktatorer altid kan henvende sig til, hvis de vil have gode råd. Udover mine bøger mener jeg sådan set ikke rigtig noget. Jeg kan godt lide at se fjernsyn, men der er så meget dårligt. Jeg kan godt lide Casper Christensen og Mandrilaftalen, selvom det er svært at forklare hvorfor. Jeg er også vild med Lex & Klatten, især Martin Brygmann og Paprika Steen i "sømandsvise" - faldera, båt båt, giv mig to for en tier. Det kalder jeg humor. Ellers kan jeg bedst lide at sidde og pjatte med mine to store børn og min kone, som er utrolig rare mennesker. Mere er der sådan set ikke. Jeg mener, fodbold måske nok er en tand overvurderet, men jeg kan godt lide at se sportsfolk blive interviewet. De siger tit, "Der sker det, at..." Når man dyrker sport, lever man måske mere i nuet.
Priser og legater:
Litteraturrådet Helsingør Kommunes Kulturpris 2004 Han regnes af anmelderne for en af landets bedste thrillerforfattere. Han modtog i 1998 et arbejdslegat på 15.000 kroner fra Litteraturrådet.
