Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggende vedrørende organiserede bander.
I 2000 debuterede han som forfatter med kriminalromanen Sjælens øje. Romanen er udgivet af forlaget Høst & Søn.
I 2001 fik han sin anden bog, Vink farvel Ingrid, udgivet. Romanen er baseret på en virkelig forbrydelse, den værste voldtægt forfatteren i sin tid i kriminalpolitiet har efterforsket. Romanen er udgivet af forlaget Høst & Søn.
I 2003 udkom hans tredje roman, Dødens port, en bog i genre med Sjælens øje, dog uden at være en fortsættelse heraf. Romanen er udgivet af forlaget Aschehoug.
Søndag, den 22. oktober 2006 kom forfatteren ud for en alvorlig lynulykke. Det kostede ham jobbet i kriminalpolitiet. Siden ulykken har han arbejdet intenst på at videreføre sit forfatterskab. Se hans hjemmeside under fanebladet ”Bøger på vej”.
Sideløbende med forfatterskabet er forfatteren virksom som foredragsholder.
Flere oplysninger kan findes på forfatterens hjemmeside www.larsbedstedgommesen.dk
Foto: Tove Rasmussen, Køge Portrætfoto
Oprindelig publiceret ForfatterNet Køge - 28. maj 2002
smag på bøgerne – en bid om dagen