Årets bibliotek 2009

Lars Ørlund

Af Litteratursiden... - tor, 27/11/2008 - 18:28

Født 23. nov. 1948
Biolog, journalist og forfatter

1965: Tager efter realeksamen hyre på en båd til Australien hvor han en kortere periode arbejder på en kvægranch Fortsætter senere på året til Vietnam.

1966: Arbejder under US-Navy på ”Dødens vandvej” Mekongfloden.

1967: Vender, efter at være blevet såret, tilbage til Danmark for at begynde på studenterkursus..

1969: Bliver Mat-Fy. Student og begynder samme år et biologistudium ved Københavns Universitet. Underviser under hele sit studium på en privat realskole, samt gymnasium.

1974: Opretter efter eksamen et firma i Asien og Afrika, der indfanger vilde dyr til dyreparker overalt i verden. Bor 3 måneder i Malaysia, hvor han skriver en bog om raceproblemer i den nye stat.

1975-78: Bor periodevis i Asien Afrika og Sydamerika, hvor han udover at passe sit firma arbejder som skrivende journalist med speciale i wildlife og etniske konflikter. Begynder i samme periode at producere radioprogrammer for DR-P1 over samme emner. Laver i 76-77 en række radioportrætter af buskmænd pygmæer, amazonindianere og søsigøjnere, idet han bor 2-6 måneder hos hvert folk. Underviser en periode på gymnasium.

1979: Ansat i et forskningsstipendiat i marinebiologi på Belle Air Research Institute of Barbados (under McGill University i Canada). Arbejder samtidig som prof. dykker i Caribien.

1980: Dækker krigen i Campuchea for et par europæiske blade. Kæmper 3 måneder sammen med Van Sarens Khmer Seri partisaner mod Pol Pots Røde Khmerer. Overlever et par land miner, og kommer lettere såret tilbage til Danmark.

1981: Bor en periode hos Bundi-stammen på New Guinea, portrætterer stammen i 4 radioudsendelser på DR-P1.

1982: Bor en kort tid i Sydamerika, men rejser så til Danmark for at undervise. (Samfundsfag, kommunikation). Rejser og arbejder en kort periode i Pakistan som landets officielle gæst (Udvikling af bæredygtig turisme).

1986: Flytter til Rwanda, hvor han udover at drive firma, arbejder som Wildlife Officer i Akagera National Park. Laver samme år filmen – ”Rwanda et afrikansk Eventyr”-. Skriver bogen ”Brikker”.

1987-89: Bor og arbejder i Rwanda, Zimbabwe og Botswana. Laver årligt 10-15 radioudsendelser for DR-P1-Orienteringsredaktionen, primært om forholdene i de nye stater, og etniske konflikter, samt om Afrika som kommende økologisk katastrofeområde. Skriver i samme periode bøgerne ”Løvens Skarpe Klo” og børnebogen ”Løvernes dal”. Arbejder periodevis som prof. dykker i Kenya.

1990: Bor stadig i Rwanda og laver en række radioudsendelser om wildlife og bæredygtigt landbrug i 7 afrikanske stater. Skriver under et besøg i Indien børnebogen ”Tiernes Skov” om menneskets uholdbare skovhugst.

1991: Arbejder primært i Zimbabwe og Botswana, hvorfra han producerer radioprogrammer om korruption, ulandshjælp, menneskerettigheder og etniske konflikter. Rejser sidst på året nordpå, hvor han producerer radioprogrammer om børnenes håbløse situation i det krigshærgede og sultende Sudan og Somalia.

1992: Stadig bosat i Rwanda. Oversætter en række ungdomsfagbøger om biologi fra engelsk, tysk og svensk. Skriver bogen ”Den sidste Vandring” om et naturfolks udryddelse. Laver samme år en række radioprogrammer om etniske mindretal, og skriver med støtte fra Undervisningsministeriet et filmmanus over bogens tema.

1993: Rådgiver for ORTPN i Rwanda (wildlife). Fortsætter sine radioudsendelser for orienteringsredaktionen – P1. Og skriver to børnebøger om menneskets uholdbare plyndring af klodens sidste naturområder.

1994: Arbejder i Zimbabwe men rejser i marts tilbage til Rwanda, hvor han den første tid af borgerkrigen laver radiorapportager til bl.a. DR-P1. Flygter senere, sammen med en medarbejder, fra krigen.

1995: Tilbage i Danmark, hvor han udover at lave radio, arbejder med og underviser afrikanske flygtninge for Røde Kors. Rapportageophold i en række afrikanske lande.

1996: Underviser fortsat flygtninge i danske samfundsforhold og sprog. Laver samme år radioprogrammer fra Marocco og Ægypten, primært om politik og fundamentalisme. Producerer en række P1-radioudsendelser under fælllesnavnet ”Hvor regnbuen ender”, om store opdagelsesrejsende i sidste og begyndelsen af dette århundrede.

1997: Underviser i dansk, matematik og samfundsfag. Skriver samtidig børnebøger, samt manus til 4 Afrikaudsendelser for TV. Samarbejder med Nordisk Film/Fokdal Film om en række naturfilm og portrætter fra Afrika. Fortsætter med at lave radioudsendelser for DR-P1-Orienteringsred. Skriver børnebogen ”Sneleopardens Rige” om Tibet.

1998: Laver radioudsendelser for DR-P1 i Skotland, på Orkney og på Shetlandsøerne. Fortsætter sit arbejde for Nordisk Film, med optagelser i Sydafrika, Zimbabwe, Zambia og Botswana. Skriver sammen med bl.a. Carsten Jensen, Ib Michael og Troels Kløvedal bogen ”Jorden rundt”, om ”Eventyrernes klub og dets medlemmer”.

1999: Laver 5 portrætudsendelser for DR-P1. Redigerer tidligere optagelser på Nordisk Film ”Faktoren”. Arbejder i Sydafrika, Botswana og Namibia. Laver radioudsendelser i Portugal om de store opdagelsesrejsende. Skriver romanen ”Himlens Klare Stjerne” og børnebogen ”Xau’s første jagt”.

2000: Arbejder de første tre måneder i Sydafrika, hvor han laver TV om bl.a. krybskytter. Skriver børnebogen ”Jeppe i Afrika”.

Når Lars Ørlund er i Danmark bor han sammen med sin kone og to børn på en gård i Vestsjælland, hvor de udover dyrehold, driver økologisk skovbrug. Lars Ørlund er en meget brugt og kontroversiel foredragsholder, under ARTE, specialiseret i rejser, etniske problemer samt wildlife. Han har skrevet 15 bøger og oversat fagbøger fra engelsk, tysk , fransk og svensk. Han har udover sine bøger og hundredevis af artikler fra og til det meste af verden, produceret TV og mere end 250 radioudsendelser fra andre verdensdele. Medlem af ”The Adventures Club”


Oprindelig publiceret Forfatternet Sorø - 13. november 2000

Debut: 
1990
Kontaktoplysninger
Adresse: 

Lars Ørlund Lillevangsvej 20 4180 Sorø

Land: 
Danmark
Telefon: 

57 80 60 56

Bøger

"Himlens klare stjerne" af Lars Ørlund

Himlens klare stjerne Originaludgave: 2001
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Kbh. : Gad
Sidetal: 
302

"Jeppe i Afrika" af Lars Ørlund

Jeppe i Afrika Fra 4 år
Udgivet: 
2002
Forlag: 
Kbh. : Forum
Sidetal: 
30
Læs forfatteren: 

Det følgende er et ”sammenklippet” udsnit af romanen ”Himlens klare Stjerne”, som forventes af udkomme i foråret 2001.

KALAHARI – BOTSWANA den 9. april kl. 04.00.

N’dai lagde sig tættere ind til det store menneske. Dels for at få del i hans kropsvarme, men i lige så høj grad af nysgerrighed.
Hun forstod ikke hans sprog eller opgivende adfærd. I den tid der var gået, siden de havde fundet ham. Han var blot fulgt med, og havde delt deres mad og sovepladser, men uden på nogen måde at være til stede. Hår de ikke vandrede, sad han blot og stirrede ud i luften, som om verden var ham fremmed.
Han så ikke springbukkens hurtige bevægelser, nød ikke morgensolens varme eller træernes skygge, og løftede ikke hovedet når honningfuglen kaldte. Han så ikke sporerne der skrev historier i sandet og lo ikke af glæde, når en god jagt bragte friskt kød. Hun var ikke engang sikker på at han levede, for glæden ved livet var ikke mere i hans øjne.
Af og til, når hun arbejdede, og han ikke troede at hun bemærkede det, så han på hende, men han talte aldrig til hende på det mærkelige sprog, jægerne havde fortalt om, da de fandt ham og hældte de første dråber væde mellem hans tørre og sprukne læber.
I tre dage havde hun hver nat lagt sig ind til ham, trykket sin lille krop mod hans og også mærket en reaktion, eller en hånd der i søvne strøg hende over hovedet. Nogle gange holdt han om hende, men hun vidste at han ikke så på hende i mørket. Han levede i sin egen verden, og trak sig væk fra hende ved det første spæde morgenlys.
Men skønt han holdt sig for sig selv, og aldrig deltog i de daglige gøremål eller i deres glæder, vidste hun instinktivt, at noget måtte leve i ham, at håbet og livskraften blot ventede på at bryde frem fra et sted dybt inde i ham, hvor Hirze holdt det indespærret.
Af og til tænkte hån på, om Gao’na, da han skabte jorden og alle dens skabninger, virkelig havde skabt mennesker så forskellige.
Hun havde spurgt Boo, der forklarede, at hvide mennesker var bundet til deres maskiner. Og at de, hvis de blev skilt fra deres køre- eller flyveting, samtidig mistede sjælen og lysten til at leve. Ja de forsøgte ikke engang. De var som dyr i en fælde, kæmpede ikke, men døde ganske langsomt, som en skildpadde der lå på ryggen i solen.
N’dai forstod det ikke, men alligevel følte hun sig underlig urolig, når han i det skjulte så på hende. Hun følte, at han dybt inde bag de blå øjne bad hende om hjælp, men forstod ikke hvorfor han så ikke ville tage imod den?.
I det fjerne hylede en hyæne. N’dai lyttede lidt, så rullede hun sig sammen, lagde hovedet ved hans bryst og lukkede øjnene.



KALAHARI – BOTSWANA den 14. april kl. 10.00

N’dai så sig tilbage overskulderen mod Peter, der lidt klodset fejede sand bort fra de spirende uientjies-løg. Det var anden dag, at det store menneske hjalp kvinderne med indsamling af mad, og selvom ingen mand normalt ville nedlade sig til kvindearbejde, synes arbejdet at have en positiv virkning på den store skotte.
For Peter selv var det som at vågne op af en ond drøm, en drøm han delvis havde fortrængt, men som i små brudstykker kæmpede sig frem mod overfladen. Et scenario fyldt med tørst, sol, sand og små mærkelige mennesker.
Han havde, for nogle dage siden, ligget vågen det meste at natten, mens han prøvede at huske de sidste ugers begivenheder og det slog ham, at han, dag efter dag, blindt, og uden nogen form for værdig selvkritik, havde ladet buskmændene skaffe den ekstra mad og det vand som hans store krop skulle bruge for at overleve under ørkenens ekstreme forhold.
Han havde ukritisk forbrugt en trediedel af buskmændenes daglige vandressourcer og spist sig mæt i deres sparsomme mad.
Det var også hen på morgenen, at han for første gang blev rigtig opmærksom på N’dai, den spinkle buskmandspige, der, med sin nøgne krop trykket mod hans, skærmede ham mod vinden og gav ham både varme og velbefindende. Han havde prøvende lagt armene omkring hende, mærket hendes respons og bløde varme, og holdt hende tæt ind til sig, til solens første stråler vækkede buskmændene omkring det nedbrændte bål.
Resten af dagen havde han prøvet at tage del i buskmændenes arbejde, iagttaget og prøvet at eftergøre deres adfærd. I begyndelsen havde de svært ved at forstå, hvad han ville, og udspurgte ham nysgerrigt på et sprog der lød som spæde malmklokker. De havde grinet venligt af hans ubehjælpsomme og klodsede måde at gøre tingene på, men havde gradvist, og med N’dai som et meget talende mellemled, accepteret hans nye rolle.
Det ville kræve års træning at kunne sætte fælder eller jage ørkenens hurtige antiloper, så Peter fandt det naturligt at følge kvinderne på deres daglige indsamling af planter og smådyr.
Det var også blandt de lattermilde kvinder, at han for første gang fik øjnene op for buskfolkets særegne skønhed. Han så pludselig deres bevægelser afspejlet i den elegante springbuk og opdagede en uudtømmelig kilde af nedarvet eller overleveret viden om ørkenens forhold.
For Peter blev det at acceptere san eller buskfolket som andet end primitive overleveringer fra fortiden, en opvågnen af næsten religiøs dimension. Og han så pludselig den lille gruppe af mennesker som de reelle ejere af det land han var sat til at udforske og udnytte.
Men gav Kalaharis sand buskmanden hans daglige brød, så skjulte det også kimen til hans totale udslettelse. For under det gule sang gemte sig de mineraler som kunne forvandle Botswana fra et fattigt uland til en rig moderne stat. Det vidste Peter bedre end de fleste.
Og hvem andre end buskmændene ville bytte sandets hårde diamanter, for solens første stråler, når de ramte duggen på ørkenens spæde planter.

Inspiration: 

I modsætning til de fleste andre, kan jeg ikke angive specielle favoritter blandt de forskellige kunstarter, men hælder i høj grad til den antagelse, at der findes god, spændende og underholdende kunst i næsten alle genrer. Jeg vil dog indrømme at jeg nyder forfattere, udenlandske som danske, der sprogligt har vinger, forfattere, der løfter sig op over dagligdagens gråtonede og banale selvtilstrækkelighed og som lag på lag giver mig indsigt og eventyr. Forfattere der får mig til at drømme og som fylder mit sind med smukke oplevelser. Det kan være nyere forfattere eller ældre, der som f.eks. Karen Blixen altid leverer varen i form af en god historie.

Når det gælder musik eller billedkunst, går jeg ligeledes efter oplevelser. Jeg vil beriges og opleve, jeg vil se skønheden i tidens konforme hæslighed og bibringes stemninger. Jeg har det meste af mit liv oplevet og deltaget i vold og elendighed og lukker ikke øjnene for den del af livet, men jeg gider ikke deltage i koret af ”Hvor er det dog synd for os alle sammen”-mennesker, eller nu skal kunsten være socialrealistisk som en daggammel TV-avis. Jeg gider ikke hylde tomme ideologier, malplaceret solidaritetsfølelser eller politisk korrekthed, og jeg gider ikke tilbede tidens guruer, blot fordi de periodevis er udnævnt til guder, hver på deres kunstneriske felt.

Når jeg skriver bøger, inspireres jeg af den verden jeg ser, hører og lugter. Jeg tager udgangspunkt i de mennesker jeg har mødt eller kender, graver i egne og andres oplevelser, eller tager min eller tidens moralske eller dobbeltmoralske dogmer op. Jeg vil have lov til at forarges og være 100% subjektiv, og jeg vil have lov til at tro på og kæmpe for en sag, også når jeg tilsyneladende er den eneste der gør det. Jeg vil have lov til at slås for retten til at have uret og til at beundre verdens skæve eksistenser.

Min begejstring kan vækkes af et besøg på et museum, fyldt med stor kunst, eller af en brugsgenstand dybt inde i New Guines regnskov. Jeg kan nyde populærmusik, en opera eller et klassisk stykke musik, men finder lige så stor glæde ved den spæde lyd af en buskmands femstrengede gwashi en hat i Kalahari, eller lyden af bundifolkets slangeskindstrommer når der efter en heldig krig, festes foran mandehuset.

Man kan vel kort sige at min yndlingslæsning er bevinget litteratur, den gode historie, fodaftrykket i ørkenens sand og indianeren i den udhulede træstamme, den giftige pil, rynkerne i et gammelt ansigt, de store vidder og den historiemættede flod.

Priser og legater: 

1993: Aage Krarup Nielsens rejsebogspris på 30.000 kr., for sine beskrivelser af fremmede folkeslag i bøgerne ”Løvens Skarpe Klo” og ”Den Sidste Vandring”.

Til top