SUK OG SALIGHED

Hvilken blomst eller busk holder du mest af? spurgte drengen. Han og bedstemoren sad sammen på bænken under den blomstrende hyld i den dejligste have.

- Dem allesammen. Eller måske er det hylden. Den gamle sukkede tungt og så sig rundt i haven, som hun snart skulle flytte fra.

- Hvorfor hylden? ville drengen vide.

Jeg kender ingen busk, der blomstrer så smukt som den, og med en duft fra det land, hvor intet ondt findes. Drengen så tvivlende på hende, før hun fortsatte: Duften er himmelsk.

Ville busken ikke hellere være et træ? Den er jo hverken eller.

Bedstemoderen så kærligt på den store spørgende dreng, før hun kom frem med sine egne tanker om hyldebuskens vækst og indre liv:

- Den kan bryste sig af at være den største af alle havens buske. Jeg tror, hylden har morskab af både at glæde og drille os mennesker. Blomsten er fortryllende. Saften er hemmelighedfuld og lægende. Men frugten er også en masse små irriterende bær, der sætter sorte klatter. Fuglene snupper bærrene for næsen af mig og strør deres frø rundt i hele haven, så hyldebørnene slår rod på de særeste steder, jeg må gå og luge dem op om det så er midt i rosenbusken.

Jeg vil være digter, sagde drengen.

Det er du allerede. Dine spørgsmål går mig til hjerte, de kalder digtet frem. Bedstemoderen sukkede igen, nu tænkte hun på drengen.

Han var ikke tilfreds med svaret. Hvordan bliver jeg en rigtig digter? spurgte han videre.

At være digter er såmænd det samme som at undre sig over livet, svarede bedstemoderen.

Drengen spurgte ikke mere . På bænken under den blomstrende hyld faldt de to ind med havens stilhed.