Årets bibliotek 2009

Knud Sørensen

Født 10.3.1928 i Hjørring, student fra Hjørring Gymnasium 1946. Landinspektøreksamen fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1952. Praktiserede på Mors fra 1958 til først i 1980'erne. Fra da af fuldtids forfatter og foredragsholder. Deltaget i samfundsdebatten, bl.a. med debatbøger.
Administrator for Forfatterforlaget Attika 1973-79, lyrikanmelder ved dagbladet Aktuelt 1973-83, TV-anmelder ved Jyllands-Posten 1988-92, columnist ved Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende 1992-98.
Medlem af Nykøbing Mors byråd 1962-66, formand for forfatterforeningens lyrikergruppe 1978-80, i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1982-88. Medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1983-85 og igen fra 1995 og af diverse fonds- og legatbestyrelser. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke. I bestyrelsen for "Folkeligt institut for udkantsforhold.
Debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i 1952, første bogudgivelse 1961.


Oprindelig publiceret ForfatterNet Løgstør - 8. september 1999  

Debut: 
1952
Bøger

"Naturligvis" af Knud Sørensen

Bogens forside

Digte der trækker klare linjer mellem naturens liv og forandringer og det reflekterende menneskes personlige og eksistentielle tanker

Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
67

"Beretninger fra en dansk udkant" af Knud Sørensen

Beretninger fra en dansk udkant
Udgivet: 
1978
Forlag: 
[Nykøbing Mors] : Attika
Sidetal: 
77

"Bondeslutspil" af Knud Sørensen

Bondeslutspil

En samling af digte og noveller, der under en samfundskritisk synsvinkel beskriver bøndernes og landbrugets kår i dag.

Udgivet: 
1980
Forlag: 
[Århus] : Modtryk
Sidetal: 
219

"Dagligdagen" af Knud Sørensen

Dagligdagen Originaludgave: 2001
Udgivet: 
2001
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
44

"Den røde kaffekande" af Knud Sørensen

Den røde kaffekande
Udgivet: 
1965
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
0

"Drømmen om græskar" af Knud Sørensen

Drømmen om græskar Originaludgave: 1974
Udgivet: 
1974
Forlag: 
Attika
Sidetal: 
0

"En befrielse" af Knud Sørensen

Bogens forside

Livet går sin gang under besættelsen i det nordjyske sogn, hvor den nu 13-14 årige Jakob langsomt og besværligt får åbnet øjnene for de realiteter der omgiver ham

Udgivet: 
1999
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
132

"En landsbyhistorie" af Knud Sørensen

En landsbyhistorie Originaludgave: 1986
Udgivet: 
1986
Forlag: 
[Højbjerg] : Hovedland
Sidetal: 
89

"En tid" af Knud Sørensen

Bogens forside

Originaludgave: 1997
Lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen, oplevet af drengen Jakob, som registrerer en række fortielser uden at forstå dem.

Udgivet: 
1997
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
191

"Historie om Martin" af Knud Sørensen

Historie om Martin Originaludgave 1979
Udgivet: 
1979
Forlag: 
[Nykøbing Mors] : Attika
Sidetal: 
103

"Historier fra engang" af Knud Sørensen

Historier fra engang Originaludgave: 1989
Udgivet: 
1989
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
108

"Hvad skal vi med solnedgangen?" af Knud Sørensen

Hvad skal vi med solnedgangen?

Digte om naturen og det danske landskab under skiftende årstider samt om aktuelle miljø- og landbrugsproblemer.
Originaludgave: 1987

Udgivet: 
1987
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
46

"Marginaljord" af Knud Sørensen

Bogens forside

Novellesamling om livet på landet, både i gamle dage og i 1980'erne, hvor mekaniseringen har omdannet landbruget til industri.
Originaludgave: 1987

Udgivet: 
1987
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
109

"Naboskab" af Knud Sørensen

Naboskab

Noveller om menneskene i et lille jysk landsbysamfund, hvor de nye tider ikke har bragt megen lykke med sig.

Udgivet: 
1991
Forlag: 
[Kbh.] : Samleren
Sidetal: 
130

"Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen" af Knud Sørensen

Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen Originaludgave 1980
Udgivet: 
1980
Forlag: 
[Nykøbing Mors] : Attika
Sidetal: 
48

"Pletter på kortet" af Knud Sørensen

Pletter på kortet
Udgivet: 
0
Forlag: 
[Valby] : [Attika]
Sidetal: 
48

"Revolutionen i Tøving" af Knud Sørensen

Revolutionen i Tøving Originaludgave: 1972
Udgivet: 
1972
Forlag: 
Attika
Sidetal: 
48

"Rundt omkring" af Knud Sørensen

Rundt omkring Originaludgave: 1993
Udgivet: 
1994
Forlag: 
[Kbh.] : Samleren
Sidetal: 
112

"Samhørighed" af Knud Sørensen

Samhørighed
Udgivet: 
1994
Forlag: 
[Kbh.] : Samleren
Sidetal: 
163

"Sandemoses ryg" af Knud Sørensen

Sandemoses ryg Originaludgave: 1992
Udgivet: 
1992
Forlag: 
[Kbh.] : Samleren
Sidetal: 
48

"Slutsedlen" af Knud Sørensen

Slutsedlen Indhold: Vi kører igen i morgen ; Annoncen ; De udstødte ; Frøen ; Eneboeren ; Slutsedlen
Udgivet: 
1977
Forlag: 
[Nykøbing Mors] : Attika
Sidetal: 
79

"Som man ser det" af Knud Sørensen

Bogens forside

Indhold: Dengang i trediverne ; Koen ; Aftenmalkning ; Fæstebrevet ; Kirstine ; Manden med korset ; Studenten ; Svends historie ; Et enkelt læs grus ; Sølvbryllup ; En kjole til Astrids konfirmatio

Udgivet: 
1998
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
234

"Et stykke af min tid : erindringer " af Knud Sørensen

Bogens forside

Digteren Knud Sørensens erindringer fra han blev født i 1928 til han i 1958 slår sig ned på Mors som landinspektør

1. udgave. 2006

Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
150

"En tid" af Knud Sørensen

Bogens forside

Originaludgave: 1997
Lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen, oplevet af drengen Jakob, som registrerer en række fortielser uden at forstå dem.

Udgivet: 
1997
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
191
Læs forfatteren: 

Udkast til kapitel 5 i en roman, der skal være en fortsættelse af "En tid" (1997) og behandle perioden fra efteråret 1944 til sommeren 1945. (Romanen udkom i 1999 med titlen "En befrielse")

Det var Alfred Hansen, jo det var Alfred, selv om vi efterhånden allesammen syntes, at vi havde været med til at finde det, købmandens datters legitimationskort.
Det var Alfred Hansen, der fandt det. Det var ham og ingen anden, der en formiddag havde været ved at smide hø ned fra loftet over stalden, da det pludselig lå der. Legitimationskortet.
Midt i høet.

Der havde været en del tale om det legitimationskort først på sommeren. Det var blevet væk, hørte vi. Købmanden forklarede, at det nok var blevet væk for hende i toget. Det var sikkert faldet ud af den jakke, hun stod med over armen, fordi det var altfor varmt at have den på, specielt når man stod trykket sammen i en midtergangen. "Men måske," sagde han også, "er det ligefrem blevet stjålet, der sker jo så meget af den slags." Jo, det var nok blevet stjålet, mente han, da han havde tænkt lidt over det, for det lignede ikke Inger at gå rundt og smide med tingene.
Vi samtykkede, i hvert fald når vi var i butikken. Der var dog en enkelt, Peters Marie, der mente, at købmandens datter kunne havde givet sit legitimationskort til nogen, som havde brug for sådan et, og som kunne forfalske det. Sådan noget kunneman egentlig godt tro om hende, mente Marie, og købmanden modsagde hende da heller ikke direkte, da ideen blev antydet en formiddag. Han sagde bare: "Ja, der sker jo så meget af den slags i Danmark, men -"
"Jeg tror det nu ikke," sagde han lidt efter, og det skulle han vel også sige.
Men der skete jo meget af den slags, det havde han ret i. Avisen havde beretninger om, at folkeregistre rundt om var blevet ødelagt, bortført eller direkte bombesprængt, og en dag havde vi kunnet læse, at pistolbevæbnede mænd havde røvet 20.000 legitimationskort fra skattepalæet, som det kaldtes, i Gyldenløvesgade i København. Det var vist det røveri, der havde givet Marie ideen. Kortene havde været udfyldt, de ventede bare på at folk skulle komme og få dem udleveret.
Der var altså brug for sådan nogle, selv om købmandens datters ene kort vel ikke engang forslog som en tysker i helvede, når man sådan sammenlignede med de 20.000.
Men derfor kunne det jo godt være rigtigt, indrømmede vi, så i et par måneder gik nogle af os rundt og så på købmandens datter med en smule beundring, som faderen også fik en lille andel af.
Der skulle som sagt ikke herske nogen som helst tvivl om, hvor vores sympatier lå.

Men så kom Alfred Hansen altså med det kort. Det var en formiddag ved elleve tiden. Det regnede derude, og han stod et øjeblik og rystede regn af kasketten og tørrede ansigtet med sin lommeklud.
Han gik hen til disken, hilste som om der ikke var noget særligt, fik de varer han skulle have og fik skrevet priserne ind i bogen. Han var vist på vej hjem igen, han så ud som om han havde lidt travlt, hilste kort på os andre, men lige inden han nåede døren, standsede han. "Det er forresten sandt," sagde han så og gravede noget frem fra inderlommen. Han gik tilbage til disken og lagde noget foran købmanden. Det var et legitimationskort, så vi. Han mumlede: "Jeg fandt lige det her."
Købmanden har vel spurgt: "Hvor?" og Alfred Hansen svaredemed en stemme, der vel ikke var ligefrem triumferende, men dog som brugt af en, der for en gangs skyld har overtaget.
Han sagde: "I høet."
Vi hørte det tydeligt og lod være med at se direkte på købmanden. Men vi kunne da fornemme, at han rødmede. Og han skyndte sig at sige en hel masse om, at det ville glæde datteren, selv om hun jo havde fået et andet.
Lidt senere var der en cigaret til os alle.
I høet. Kørt ind med høet!
Og tiden var rigtig, kunne vi regne ud. Det var først på sommeren, at kortet var forsvundet, og at sognefogeden med stort besvær og med assistance fra landbetjenten havde måttet fremskaffe et nyt.

Ingen sagde det, men vi tænkte det vist allesammen: "Hvem? Hvem har hun været i høet med?" og vi tænkte stadig "med hvem", da vi gik hjem, og vi forestillede os dette "med hvem" resten af dagen og aftenen med, for hun var jo en pæn pige, hende Inger, i hvert fald af udseende. Det gav sære fornemmelser i kroppen at gå og fantasere sådan, og hvis de fleste af vores koner ikke havde været ude over den alder, hvor de var avleduelige, var der nok kommet en lille flok forsommerbørn ud af det.
Også i de følgende dage funderede vi, alene eller når vi var sammen, men naturligvis aldrig, når vi var i butikken: Med hvem?
En tysker måske?
Det var vist alligevel for vildt at tænke sådan om Inger. Og det kunne man jo heller ikke af hensyn til købmanden, som havde det slemt nok som det var.
Så karlen hos præsten? Men det kunne vist ikke rigtigt passe, for han var jo kæreste med hende, ja hende - hvad det nu var, hun hed, hende fra Jetsmark - hende der var pige hos Holgers?
"Lis eller Lise eller sådan noget."
"Ja hende, Lis var det. Man havde vist ikke brug for andre, hvis man havde hende - efter hvad de da siger." Det var Svend, som ellers ikke sagde så meget, og hvis latter normalt kun var synlig.
Og mon en datter af vores købmand trods alt ikke var mere kræsen, tænkte vi? Havde det været en tysker - men det var det selvfølgelig ikke - havde det mindst været en officer.
Det mærkelige var vel, at vi aldrig havde set hende sammen med nogen. Ikke andre end Olines Jakob, de kom sommetider cyklende sammen om lørdagen, når de skulle hjem på besøg, hun fra sit kontor og han fra skolen.
Men en knægt på fjorten og så Inger på nitten - nej, Kristian, nu er du for langt ude - selv når der er tale om en fra den familie.
Men så ham, der er under jorden på Enggaarden?
Ja, der siger du noget, det kunne jo passe med, at sabotørerne mangler legitimationskort.
"Men det blev jo fundet i Alfred Hansens hø."
"Nå,ja".
"Og Enggaarden" ligger i en helt anden retning."
Det var ikke let, det her. Der blev tit rystet på hovedet.
"Men hvad så med ham lærersnuden ude i mosen?" Det var Svend, han var kommet godt i gang i dag. "Hvad med ham?"
"Spørg Rigmor," mumlede Holger, mens vi andre måtte indrømme, at han jo slet ikke var kommet hertil dengang.
Og hvor skulle hun egentlig kende ham fra?
Sådan gik snakken.
Det eneste triste var, at vi som sagt ikke kunne drøfte spørgsmålet, når vi mødtes i butikken, selv om en eller anden godt kunne finde på at spørge Alfred Hansen, om han ellers havde fundet noget for nylig. Men drillende, naturligvis, så det kunne lyde som om bemærkningen virkelig var møntet på ham.
Og så Inger. Det var som om vi først nu lagde rigtig mærke til hende.
Inger, ja. Hun var jo blevet voksen efterhånden.  

Inspiration: 

Jeg læser meget bredt og læser gerne det, jeg ikke selv kunne have skrevet. Det betyder ikke, at der ikke er bøger, som jeg har et særligt nært forhold til, og som utvivlsomt har påvirket mig. Hemingways noveller, William Carlos Williams lyrik, Per Olof Sundmans forfatterskab og C.P.Snows romanserie "Strangers and brothers" om England fra 1914 til 1968. Af danske forfattere vil jeg især nævne Blicher, Pontoppidan og Tage Skou Hansen.
Den direkte inspiration har jeg dog nok fundet "ude i virkeligheden" (mennesker jeg har mødt, dokumenter eller annoncer jeg har læst, gravsten der har forundret mig for nu at give et par eksempler).
I de senere år har det vist mest været min erindring om nogle virkeligheder, der har været igangsættende.  

Priser og legater: 

1978: Otto Rungs Forfatterlegat
1981: Kaj Hoffmann legatet
1982: Landbrugets Kulturpris
1984: Egholt-Prisen
1988: Adam Oehlenschläger Legatet
1988: Otto Gelsted-Prisen
1991: Morten Nielsens Mindelegat
1993:Limfjordsegnens Litteratur Pris - Jeppe Aakjær Prisen
1993: Nordiske Bondeorganisationers Centralråds kulturpris
1994: Blicher-prisen
1997: Kritikerprisen
1997: Weekendavisens litteraturpris
1998: Holger Drachmann-legatet
1999: Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
2000: Henrik Pontoppidans Mindefond
2001: Søren Gyldendals Studierejselegat

Til top