Klavs Bondebjerg

Født i Ålborg d. 16. juli 1953. Som barn døbt to gange - i to forskellige trosretninger. Måske for en sikkerheds skyld.

Overført til Sjælland i etårsalderen. Omskiftelig opvækst i landsbyer og forstæder: Bagsværd, Kulhuse, Over Dråby, Jægerspris, Ballerup og Hareskovby. Afbrudte studier på Roskilde og Københavns Universitet. Papir på cirka ingenting. Bosat i København siden 76.

Har bl.a. arbejdet som buffist, møbelekspedient, ekstrabud, telefonreceptionist, hjemmehjælper, fabriksarbejder, gartner, pædagogmedhjælper og kontorvikar – og som ekstern redaktør ved P1’s gamle litteraturmagasin "Skanderborg Station".

Egentlig debut med digtsamlingen "Uroligheder" ( Borgen 1982) . Siden firserne free-lance producer ved P1, DR. Har i de senere år skrevet og produceret en lang række radiofoniske rejseskildringer – fortrinsvis fra Nordafrika og Mellemøsten.

Rejseglæden ved den arabiske verden mundede i 1998 ud i bogen "Den anden luft", en samling af dagbogsbaserede optegnelser fra Marokko, Tunesien, Egypten, Libanon og Jordan.

Klavs Bondebjerg døde den 20. juni 2004

Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 4. januar 2000  

Debut: 
1982
Død: 
2004
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

KVINDEHÅR

Et gammelt, tunesisk bryllupsritual foreskriver, at bruden løsner sit hår ved ægteskabets fuldbyrdelse. Det anses for lykkebringende. Der må ikke være noget, der er bundet, noget der kan afsnøre og hæmme lysten - og dermed frugtbarheden, fremtidens adgang.

Tanken er i nær slægt med filmiske forestillinger om det udslåede kvindehårs erotiske vælde eller uanstændighed. Når en stjerne frigør sit hårs bløde stråler, ved alle, hvad der kan frygtes eller forventes. Det er et aftalt og nærmest sløvende tegn til løssluppenhed, et stort, seksuelt begyndelses-bogstav. Hvorimod kvinden, der omhyggeligt samler sit hår i nakken, naturligvis indleder ingenting.

Selv så faste aftaler kan imidlertid brydes. Bevidst eller ubevidst er der nogle, der forstyrrer erfaringen. Tænk blot på hende, der altid finder et spænde eller en elastik for at tøjle sit lange hår - så det ikke er i vejen, når hun kærtegner sin elsker med tungen.

(fra antologien KORTPROSA 1999, Forlaget Lindhardt og Ringhof)  

Inspiration

For tiden er jeg især optaget af Hemmingway’s noveller og sufi-digterne Ibn Al Arabi og Mevlana Jalaluddin Rumi, men iøvrigt forlader jeg ofte og gerne litteraturen for at være i selskab med musikken: Fx Radio Tarifa, Afghan Whigs, Dylan, Cheb Mami, Van Morrison, Jeff og Tim Buckley, Elvis Costello, J.S. Bach, Smashing Pumpkins, saxofonisten Jan Garbarek, oud-spilleren Anouar Brahem eller den libanesiske sangerinde Fairuz.