Debut: Malup  aasarsiornera.

Jeg er født i Odder i året 1939. Lige før krigen brød ud i den store verden.
Jeg er nummer 3 af 6 søskende.
Det er herligt at være barn i en søskendeflok. Forældrene har nok at gøre, så børnene må opdrage hinanden.
Besættelsestiden lærte vi børn at håndtere. Smide os på maven og lukke ørerne når de tunge krigsfly buldrede over os. Søvndrukne blive beordret ned i kælderen, når luftalarmen lød og sirenerne gennemtrængte barndommens land. Løbe alt hvad vi kunne ud over markerne for at komme først til at til at se et nedskudt fly. Og være klar over, med min fars trøstende ord når hele vores familie sad på den gamle madras i kælderen og mørket svøbte sig omkring os, AT vi da ikke kunne komme til at sulte sålænge mor havde så mange tomatpuréflasker stående.
Når mine forældre talte om englænderne troede jeg , de sagde englene, og det var altså dem der skulle hjælpe os. Mod hvad? vidste jeg egentlig ikke.
Vi boede på 1. sal i en skole, der var taget af besættelsesmagten og da min dengang unge og smukke mor trodsede angsten for at blive skudt og bankede hårdt på ruden for at true ad den gale tyske gendarm, der på umenneskelig vis torturerede sine egne soldater, troede vi børn at livet var smukt.
Var det mon disse sørgmodige unge mennesker, der skreg højt, når alarmen lød, englene skulle beskytte os mod? For den gale onde gendarm skulle min mor nok ordne!
Pludselig en dag sad jeg bag på min mors cykel med et flag i hånden og kørte igennem en by, der var så glad. Det var den 5. maj 1945.

Så flyttede vi til Svenstrup ved Aalborg. Min far blev kaldet til embedet som førstelærer.
Senere blev han inspektør samme sted.
Sikke en forandring for os børn at flytte på landet.
Haven var stor og træerne var svimlende høje. Vi havde huler med tørret græs og udhus til duer.
Kælkebanen lå der på bakken , og trodsede den klingrende frost. Kælketure er begyndelsen til voksenlivet. Mine fingre blev hvide af kulde, men smerten kom først bagefter. Og julen...Da var det ikke englænderne men englene , der vandrede op og ned på salmens tonestige. Måske også ved lidt hjælp af Grundtvig!

Der var ikke råd til skøjter, men drømmen om dem ligger heldigvis stadig i mig. Der var altså også torden og regn og solformørkelse, men: "Kun forgæves folk på jord kalder sukkene tilbage."
Bl. a. var det en stor skam for mig , at jeg måtte gå to år i 3. mellem. Jeg havde så svært ved at koncentrere mig i skolen i Aalborg. Jeg kunne ikke nå at læse lektier. Desuden var skolen i Ålborg stor og kold , og jeg kunne ikke gemme mig.
Men jeg digtede videre, som jeg havde gjort, siden jeg lærte bogstaverne at kende .Det var mest på vers jeg digtede.
Og så læste jeg alle de børnebøger, der var til at opdrive i antikvariatet på Bispensgade - Aalborg.
Og hvis vi var forsigtige, fik vi lov til at læse de andre skolebørns bestilte julebøger, før de selv overtog dem. Men det er en hemmelighed!

Den 18. maj 1958 kunne jeg ikke finde vej et sted i nærheden af Silkeborg. Så kom der en grønlænder cyklende. Ham er jeg gift med i dag. Vi har 3 voksne børn og 5 børnebørn. Den ene sødere end den anden.
Jeg har sammen med min mand og mine børn boet 11 år på Grønland forskellige steder på vestkysten. Det er et smukt smukt land Her fik jeg min første bog udgivet på forlaget ATUARFIK.

Vi bor i Danmark nu. I Svenstrup!
Jeg arbejder på " Sprogcenter Himmerland " i Hobro. Min fritidsinteresse er at skrive bøger.
Jeg har digtet meget om -trolde - engle - natur - voksne og børn . Ofte på vers.
Mest for børn!

Jeg har altid været optaget af at skrive om sociale uretfærdigheder mod børn og de voksnes væremåder overfor dem. Det handler mine børnebøger også om.
Jeg har det håb ,at børnene skal blive klogere end den generation, der fødte dem. Desuden tror jeg med Charles Chaplins egne ord på: "At troen er en udvidelse af sindet. Den er nøglen, der ophæver det umulige."
Derfor bygger jeg gerne mine børnebøger på en filosofisk betragtning over børns møde med kristendommen og min egen erkendelse af evangeliet om det glade budskab.

Biografien er udarbejdet af Karen-Sophie Andersen.