Uddrag fra ”Fru Solvej Slingremule”

På vejen hen til Nærheden kom Solvej forbi kirkegården og slog et smut ind for at kigge til
gravstedet. Vejret var stadig sommerligt så præsten sad udenfor muren på en bænk og lappede
solskin i sig.
Han virkede lidt oprevet, tænkte Solvej, da hun havde sludret lidt med ham.
Præsten var sandelig også chokeret.
Inde bag muren var der foregået noget, som han i sin vildeste fantasi ikke kunne forestille sig.
Nu var hans evner i den retning heller ikke så store, for det meste af sit liv havde han tilbragt i et
dystert studerkammer med Biblen som eneste ven. Først da chokoladedamen havde lagt an på
ham, begyndte han at kende noget til verden udenfor præstegården.
Han sad og nød fuglesang og det gode vejr, da han hørte stemmer fra den anden side af muren.
Nathalia og Thorleif var gået derind, og præsten havde ønsket dem Guds fred.
- Er hullet stort nok? Det er jo en ordentlig krabat du har fået, lød Nathalias stemme.
- Ork ja rigeligt. Nu stikker jeg den i mens du holder fast om den, så langt nede ved roden som
muligt.
- Hvad med stenene, skal de ligge, hvor de plejer?
- Ja lad bare dem være. Jeg har altid været meget øm over dem, så de skulle nødig gå i stykker.
Præsten flyttede sig uroligt frem og tilbage på bænken. Der begyndte at blive varmt og livligt
under kjolen.
En stønnen og prusten hørtes bag muren og så lød der et hvin.
- Av for pokker da osse, se nu hvor det bløder. Du skal være mere forsigtig din nød.
- Undskyld min skat, nu skal jeg slikke den ren.
Efter lidt mere rumsteren blev der stille, indtil Nathalias stemme lød igen.
- Åh hvor var det godt, vi fik det klaret.
- Ja jeg er også helt lettet, sagde Thorleif.
Præsten havde rejst sit, for nu måttet han se, hvad der foregik.
Hun stod med en rive og rettede de små hvide sten, Thorleif stod med den grønne vandkande i
hånden.
- Så nu kan det ikke gøres bedre vel? Har du for resten et plaster. Hun henvendte sig til
præsten.
- Det ser nydeligt ud, smilede han og hentede et plaster til Nathalias finger.
Da de var forsvundet ud af lågen, kiggede præsten nærmere på den sjældne busk.