De spiller ludo. De er en rigtig lille familie. De er fire. De er et forældrepar og deres to børn. De er en mor, en far, en søn og en datter. De hedder Peter, Inge, Sarah og Torkil. De spiller ludo. De hygger sig. De har et lille fad med kager på bordet, kaffe og saftevand. De har tændt stearinlys. De hører lav musik, som de alle synes om. De spiller ludo. De skiftes til at ryste raflebægeret. De flytter brikker og sender terningerne videre. De slår ettere, firere, stjerne og globus. De betragter hinanden, spillepladen, brikkernes positioner, hinanden. De drikker af glas og kopper, de langer til kagefadet og udsender små lyde af velbehag. De hygger sig. De spiller ludo. Moren slår en treer og flytter en brik. Faren slår en sekser og rykker en brik ud af huset og slår igen, en firer, og flytter en brik. Datteren slår en etter og flytter en brik. Sønnen slår en treer og flytter en brik, der springer fra stjerne til stjerne. De spiller ludo. Datteren vokser op og bliver en internationalt anerkendt fotomodel i en ung alder, betræder catwalks over det meste af verden, London, New York, Kobe, Sydney, Karachi, og i en alder af fireogtredive kan hun trække sig tilbage og hellige sig sine jurastudier og nøjes med at sige ja til mindre opgaver for de hjemlige modehuse og en enkelt tv-reklame, som hun deltager i vederlagsfrit, da den er for en organisation, der står for forskellige velgørenhedsarrangementer til fordel for hjemløse børn i den tredje verden, og som hun ligesom alle andre, på nær et par effektive journalister, er fuldkommen uvidende om har bemærkelsesværdigt store beløb placeret på schweiziske bankkonti. Moren siger efter sytten år i forsikringsbranchen sin stilling som assurandør op og slår sig ned som selvstændig erhvervsdrivende, åbner en legetøjsbutik i den mindre sønderjyske provinsby, hvor de bor, og i løbet af halvandet år bliver forretningen så rentabel, at hendes først ansatte assistent, en mexicansk udvekslingsstudent, der har valgt at bosætte sig i landet, åbner endnu en legetøjsbutik efter de samme principper, som også bliver en umiddelbar succes, og det er derfor en gåde for alle, hvorfor kundetilstrømningen i løbet af ganske få måneder svinder ind til næsten ingenting og truer butikkernes eksistens, der dog i sidste øjeblik reddes af en velvillig bankrådgiver med interesse for modeltog. Faren vinder halvanden million i lotteriet og beslutter sig for, efter længere tids overvejelser, ikke at fortælle noget om gevinsten til resten af familien, i stedet sætter han pengene ind på en opsparingskonto, der er båndlagt det formål at blive udbetalt til de børnebørn, der måtte komme, den ellevte juni 2044, hans hundrede års fødselsdag, men i tiden, der følger den heldige dag, får han langsomt mere og mere smag for den årgangswhisky, han er begyndt at forkæle sig selv med, og som hjemmeværnsmand har han i det inderste klædeskab en riffel hængende, som han en formiddag sætter sig på sengen og renser, pudser og lader og affyrer fire gange. Sønnen gifter sig med en thailandsk kvinde, som flittigt tager danskundervisning på aftenskolen og føder ham tre raske drengebørn, som alle lever til deres dages ende. De spiller ludo. De er en rigtig lille familie. De hygger sig. De hedder Sarah, Torkil, Inge og Peter.