Jens Aage Poulsen er født i Smedehusene på Sjælland i 1953, men har boet det meste af sit liv forskellige steder i Jylland sammen med sine forældre og tre søskende. Som barn byggede han huler og lavede forskellige ting af træ, og han var spejder, til han var 16-17 år. Han kunne lide at skrive og redigerede blandt andet spejderblade og digtede og duplikerede flabede "livshistorier" om sine klassekammerater. Omkring 1970 begyndte han at spille guitar. Og da han og dem han spillede sammen med efter et par år troede, at det store gennembrud lå lige om hjørnet, valgte de alle at læse til lærer - ikke for at komme til at undervise, men for at blive ved med at spille sammen. Det blev dog ikke til noget. I løbet af kort tid fik alle nemlig faste kærester eller blev gift, og så var der ikke tid til spilleriet. Jens Aage Poulsen blev lærer i 1976 fra Aarhus Seminarium og var indtil 1992 ansat i folkeskolen, hvor han overvejende underviste i historie, samtidsorientering, dansk og formning. I 1987 bestod han cand. pæd. eksamen i historie. I 1992 blev han ansat som adjunkt og fra 1994 som lektor ved Jelling Statsseminarium, hvor han hovedsageligt underviser i linjefaget historie. Siden 1997 har han deltaget i et internationalt projekt "Links and Comparisons in Contemporary History". Han er også optaget af IKT og er webmaster på linjefagets hjemmeside, der kan besøges på adressen: http://www.jelllaersem.dk/historie.
Da Jens Aage Poulsen var lærer i folkeskolen, manglede han nogetspændende undervisningsmateriale til faget samtidsorientering omemnet" terrorisme". Det blev til en lille bog "Terror - en bog om terrorisme i Europa", der udkom i 1986. Siden har han udgivet en række bøger om historiske og samfundsfaglige emner samt bøger og artikler om, hvordan man kan undervise i historie og inddrage forfatterskaber i undervisningen. Desuden har han skrevet nogle historiske børne- og ungdomsromaner. I øvrigt er Jens Aage Poulsen gift og har fire børn og et barnebarn.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Vejle - 25. marts 1999
Debut:
1986
Læs forfatteren:
King - en fortælling fra begyndelsen af 1960erne Af min farbrors gård er kun stuehuset tilbage. Det er indrettet som fælleshus for beboerne i parcelhusene, der er skudt op i klynger på de tidligere marker. Og den vilde skov bagved gården er velplejet og med grusbelagte stier, hvor midaldrende i farvestrålende træningsdragter og med stopure, pulsmålere og skvulpende maver tonser rundt i et forfængeligt håb om at udsætte kroppens forfald. Men jeg behøver blot at sætte mig på en bænk og lukke øjnene og tænke på, hvordan det var engang på farbrors gård. Jeg sad på brønddækslet med hovedet støttet i hænderne. Kors hvor jeg kedede mig. Alle sov til middag, og det varede næsten en time, før nogen stod op. Også i stalden var der stille. Kun engang imellem raslede en kæde, og en gris gryntede. Solen var en flammende skive på himlen og tegnede skarpe skygger af træer og bygninger og fik den kalkede lademur til at blænde, som bestod den af tusinder af små perler. Nogle høns støvbadede i et varmt hjørne af gårdspladsen. Hvad skulle jeg give mig til? De ville vågne og blive helt tossede, hvis jeg startede traktoren. Og King havde jeg leget med. Nu lå den og sov på fortrappen med snuden op ad den tømte foderskål. Kun når fluerne blev for nærgående, vippede den med ørerne eller virrede med snuden. King var ikke bare en almindelig schæfer. Min farbror havde trænet med den, og den var den bedste hund i Danmark til at finde ting og mennesker. For et par måneder siden kom King - og selvfølgelig også min farbror - i alle aviserne, da den fandt en lille pige, der havde været væk i flere dage. Når farbror trænede med King, gav han den et sort læderhalsbånd med stålnitter på. "Det halsbånd skal du holde dig fra," havde farbror sagt og kigget på mig over brillerne med et blik, som fortalte, at det skulle ikke diskuteres. Nu hang halsbåndet på et søm ved stalddøren, og de blanke nitter glimtede fristende. Jeg kiggede mod soveværelsesvinduet. Gardinerne var rullet ned. Farbror ville ikke opdage noget. Jeg lagde min lommekniv bag ved vandingstruget. Jeg rejste mig og gik hen til stalddøren. Tøvende tog jeg halsbåndet, men der var ikke noget særligt ved det. Så hvad kunne der ske? "King!" kaldte jeg stille. Den slog øjnene op, men blev liggende. "King! Kom her!" Så rejste den sig, strakte sig og luntede logrende hen til mig. Jeg klappede den, og den slikkede mig på hånden. "Du skal finde min lommekniv," sagde jeg. King gnubbede bare hovedet op ad mit ben, mens jeg lagde halsbåndet på. Men i det øjeblik jeg spændte det, ændrede King sig. Det blev bredere over skulderne, hårene rejste sig og tænderne var blottede. En dyb knurren tog til i styrke. "Rolig!" Desperat fingerede jeg ved halsbåndet for at få det af. Men King flåede sig løs og sprang gøende mod hønsene, der flygtede. Som forstenet stod jeg og så, at den smækkede kæberne om en høne. Den skreg, mens King ruskede den, så fjer og støv sprøjtede. Et vindue blev slået op. "King!" brølede farbror. King stoppede, men beholdt hønen i munden. "Slip den!" King lod hønen falde. Den lå i støvet og flaksede. Mørkerøde plamager bredte sig over fjerene. Farbror kom ud på gårdspladsen. "På plads!" King sprang hen og stillede sig ved siden af ham. Farbror fjernede halsbåndet, og King luntede hen og lagde sig på trappen. Farbror løftede hønen op i benene. Den gokkede og baskede med vingerne, til han hamrede dens hoved mod en dørkarm og efterlod en perlerække af blodstænk på muren. Farbror gik hen mod mig. Han havde hønen og halsbåndet i den ene hånd. En sviende smerte flammede, da lussingen ramte min kind. "Hent øksen," sagde han og hængte halsbåndet på plads. Den aften fik vi kogt høne.
Inspiration:
Som underviser i historie ved Jelling Statsseminarium er 75% af det jeg læser faglitteratur om forskellige historiske emner. Grundideerne til de fleste af mine børne- og ungdomsbøger kommer fra læsning af faglitteratur. Der bliver heldigvis også tid til at læse skønlitteratur. Jeg har dog ikke specielle yndlingsforfattere, men bliver fanget af de fleste romaner - bare de ikke er science fiction, krimi eller splat. Skal jeg endelig nævne et par danske voksenforfattere, som jeg (for det meste) synes skriver særlig godt, må det være Martha Christensen og Ib Michael. Af udenlandske forfattere vil jeg fremhæve Siegried Lenz, Erik Fosnes Hansen, John Irving og Gabriel Garcia Márquez. Som lærer i folkeskolen, som forældre og som forfatter til titler i serien "Forfatterskabslæsning i skolen" har jeg også læst en del børne- og ungdomsromaner. Der findes en række fremragende danske børnebogsforfattere - og for ikke at fremhæve nogle få vil jeg nøjes med at nævne den svenske forfatter, Mats Wahl, der er en fabelagtig skribent.