Født i 1959 på Frederiksberg på det daværende Diakonissestiftelsen. Det er sidenhen
blevet behandlingscenter for misbrugere.
Fra 1963 bosat i Vejle og fra 1968 i Hedensted.
Kom til søs i 1976.
Tog HF fra 1979-81 og arbejdede i køkkenet på Vejle Sygehus.
Fortsatte til søs. Blev indvalgt i Sømændenes Forbunds bestyrelse i 1985 og blev i
1987 ansat i forbundets afdeling i Esbjerg.
Læste til socialrådgiver fra 1989 til 1992.
Arbejdet i primærkommune, som misbrugskonsulent og kursuskonsulent.
Har været ansat som souschef på den Sociale Højskole i Esbjerg.
Debuterede i 1996 med bogen "Frank Askes verden".
Pt. forstander for Forsorgshjemmet Østervang i Århus kommune.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Vejle - 12. maj 1999
Bøger
Inspiration
Jeg har altid været optaget af de anstrengelser mennesker gør for at få andre til at opføre sig, som vi gerne ser de opfører sig.
Og i forlængelse af det, de reguleringsmekanismer der tages i anvendelse, især overfor de der ikke umiddelbart falder ind i rammerne.
Og så er jeg optaget af kultur og af livet. Fra mine år til søs har jeg lært at læse alt. Udbudet var begrænset. Alt blev guffet.
Jeg holder meget af "små perler" som En dag i marts af Peder Hove og Billard kl. halv ti af Heinrich Böll. Og læser gerne skildringer af luftkrigen over Europa i 1. Verdenskrig. For tiden er jeg optaget af amerikanske hard core krimier som Ellroy og Vachss. Jeg elsker Le Carrés Smiley-trilogi og kan stadig holde ud at læse Terroristerne af Sjöwall og Wahlöö.
Litteratur i kategorien "film noir" tænder mig en del. Når skyggesiderne bliver eksponeret og gjort levende. Når du som læser dykker ned i det der synes uendelig banalt. Og hvor mennesker også forsøger at få det bedste ud af det. Jeg læser og ser meget nødig politisk korrekt amerikansk mainstreamlitteratur og film.
Det er livet for kort til.
smag på bøgerne – en bid om dagen