Inger Sigsgaard

JOURNALIST OG FORFATTER
I tyve år har jeg primært arbejdet som radio-producer og journalist ved Danmarks Radio. I langt de fleste af årene i børne-og ungdomsafdelingen. Jeg har især lavet udsendelser for de mindre børn "Noget for dig" "Lille P3" m.v.- herunder skrevet en mængde oplæsningshistorier, dramaer/hørespil. Desuden et stort antal manuskripter til tv, bl.a. tv-film.
De seneste år har jeg arbejdet som free-lance journalist på Program 1 med voksenudsendelser, herunder montager.

MALER:
uddannelse: Glyptotekets tegneskole + 5 år hos maleren Preben Jørgensen.
Gennem årene har jeg udstillet en del steder i Danmark, Norge og Sverige.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Gentofte - 22. maj 2000  

Foto: Privat foto

Debut: 
1980
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

En fortælling for de 3-5 årige.

KÆLDERVÆSNET

Døren til kælderen står åben. Op fra mørket kommer en sur lugt og en underlig lyd. Mor siger, de skal have styr på den kælder.Væggene lugter af mug, og det kan hun ikke holde ud, så hun vil ringe efter blikkenslageren.
Anton spørger storesøster Alice, om hun tør gå ned i kælderen, når Mug er der.
- Mug sidder bare på væggene, tror jeg nok, siger Alice.
- Det tror jeg ikke, siger Anton.
- Moar! råber Alice. - Er mug ikke bare på væggene.
- Mest på væggene og så lidt på loftet, råber mor fra køkkenet.

Anton tænder lys på kældertrappen. Der er ikke noget, som rører sig på trappen eller i kælderen, men han tør ikke gå derned alene.
I stedet går han ud til hullet i plankeværket og kalder på Louise. Han fortæller om Mug. Louise kravler gennem hullet. Hun holder sig bag Anton, da de går ind i huset.
Hun sniffer og vipper med næsen, da de står på kældertrappens øverste trin.
- Der lugter.
- Det er MUG, siger Anton. - Mug er et kældervæsen.
- Hvad er det?
- Sådan en underlig en, som bor i kælderen.
- Gør Mug noget?
Anton kniber øjnene sammen og prøver at se Mug for sig. Så spærrer han øjnene op og fortæller, at kældervæsnet altid er surt og lugter, for det vil ikke vaskes.
- Passer det? spørger Louise og ser bange ud.
Anton nikker. Han tænker på, om det passer, eller om han selv har fundet på det. Pludselig kommer han i tanker om, at han slet ikke har fortalt det værste.
- Ved du hvad? siger han. - Mug hænger altid på væggene og nogle gange i loftet. Og det passer, for det har mor selv sagt!
- Hvordan hænger på væggene?
- Det kan Mug altså. Et kældervæsen har sådan nogle lange ben som en edderkop.
- Det tror jeg ikke på, siger Louise og bider sig i læben.
Hun ser Anton ind i øjnene.
- Kan det springe på os, HVIS vi går derned?

De holder godt fast i gelænderet, mens de stirrer ned i kælderen.
- Tør vi godt, Anton?
Anton slipper gelænderet. De går ét trin ned og et til og to mere. Så lyder der et voldsomt smæld! Et sekund efter er de oppe. Anton smækker døren i og holder på håndtaget, så der ikke kan åbnes fra kældertrappen.

- Gider du lukke op for mig? siger far. Han er på vej i kælderen med den store værktøjskasse.
- Du skal ikke gå derned. Det er farligt med Mug.
- Det er vel ikke så farligt, siger far og går ned ad trappen.

Først lytter de, så hvisker de sammen. Måske er Mug der ikke mere. Eller kældervæsnet har gemt sig. De vil gerne se, hvad far laver, så Anton henter sin sørøverhat og sværdet. Louise låner revolveren.
På vej ned ad trappen snupper Anton revolveren ud af hendes hånd og giver hende sværdet. De står stille på hvert trin. Da de er nede, går Anton ikke midt ud på gulvet, før han har peget på alle væggene og på loftet og ind i alle krogene med revolveren. Han kan ikke se andre end far. Louise lægger sværdet på gulvet og tager Anton i hånden.

Far er ved at sætte stormkrog i det kældervindue, som står og smækker i, så der ikke kan bliver ordentligt luftet ud.
Det er sjovt at se far arbejde. Samtidigt holder Anton øje med, at Mug ikke kommer snigende hen over væggene. Eller pludselig hænger ned fra loftet lige over deres hoveder. Men Mug har nok gemt sig i en mørk krog. Måske er det bange for voksne. Måske kom Mug frem, hvis Louise og Anton var alene hernede.

Far taber en skrue. Den triller hen over gulvet og forsvinder. Louise og Anton leder. Hånd i hånd går de om bag nogle store kasser. Mug er der heldigvis ikke, men de finder heller ikke skruen.
- Det er Mug, der har taget den, hvisker Anton.
- Der er noget dér! Louise peger. - Noget som rører sig!
På væggen sidder en stor edderkop.
- Det er ikke Mug, siger Anton. - Det er kun en edderkop.
- Jeg er ikke bange for edderkopper, siger Louise. - Heller ikke hvis de har hår på benene.
- Mug er meget større, siger Anton.
- Jeg er bange for Mug, hvisker Louise.

Da de er på vej op fra kælderen, finder Anton skruen ved foden af trappen. Han snuser til den. Den lugter lidt surt. Det er sikkert lugten af Mug. Anton tager skruen i lommen. Når han har lugten med sig, kan han altid opdage, hvis Mug er i nærheden.

Dagen efter parkerer en grøn bil uden for lågen. En mand i grønt tøj kommer ind. Han siger dav til Anton, snakker med mor og går ned i kælderen.
Anton står på det øverste trin og holder øje med, hvad manden laver.
- Kom bare herned, siger han.
Anton tør ikke, men så gør han det alligevel. Han får lov at række en skruetrækker og en stor tang til manden. Det ville gøre ondt at blive slået med sådan en tang.
- Kan du godt klare Mug med de her ting? spørger han.
- Den her utæthed skal laves og røret derovre. Bagefter skal der bare luftes ud, så er den mug borte med blæsten,
Anton kigger på vinduet. Den stormkrog, far satte i, holder vinduet åbent.

Anton går med ud til havelågen, da manden skal køre. Louise kommer løbende. De vinker efter bilen.
- Hvad skulle han? spørger Louise.
- Han har klaret Mug, fortæller Anton.
- Hvordan så Mug ud?
Anton svarer ikke.
- Hvis du ikke vil sige det, så passer det ikke, at Mug findes, siger Louise.
- Mug er borte med blæsten, siger Anton.
- Kommer Mug så aldrig igen? spørger Louise.
- Det ved jeg ikke.
 

Inspiration

Jeg har stor glæde og inspiration fra det nordiske bl.a. naturen i Danmark og Sverige. I Sverige besøger jeg jævnligt en lille hytte, som hænger på kanten af en af de store søer i Småland.
I Danmark går jeg lange ture hver dag - dels er skovene dejlige, men det er København også både med det gamle og
med alle de nye markante præg, byen får i øjeblikket - bl.a. Diamanten, Langelinie og Holmen. Hvert år er jeg i Lønstrup ved Vesterhavet og rundt i Vendsyssel, som er min barndomsegn. Den nordiske litteratur er vigtig for mig - i øjeblikket især Herbjørg Wasmo, Kerstin Ekman og Marianne Fredriksson. Men også de mange gode danske og svenske børnebøger. Jeg holder af jazz, og også på det område er det nordiske i højsæde - Carl Henning Ørsted Pedersen og svenske Arne Domnerus.
Jeg kan ikke lytte til jazzen, når jeg skriver, men til gengæld er musikken ofte i luften, når jeg maler, og det går en stor del af min tid med. Jeg besøger et hav af udstillinger for at mærke den side af livet her og nu. Min yndlingsmaler p.t - Falko Behrendt - er ikke nordisk, men han bor og arbejder midlertidigt i København.
Film har også en vigtig plads i mit liv. Jeg synes både om den nye danske bølge og om andre landes gode film.