Hjørdis Varmer

Jeg er et barn af Anden verdenskrig, og det har uden tvivl præget mig, og det jeg skriver. Jo ældre man bliver, jo mere går det op for en, hvad barndommen betyder.
Jeg er født i København i 1936 og voksede trods krig og ufred op i en tryg (socialdemokratisk) familie. 
Min oldemor og oldefar på min mors side var svenske. Min farmor stammede fra kulsvierne i Hillerød, og min farfars familie kom sydfra. Mit pigenavn var Meier. Varmer giftede jeg mig til som 19-årig.
Trods alle disse indvandrere var vi en meget dansk familie, hvor alle traditioner blev holdt i hævd, og hvor min bror og jeg blev holdt i kort snor. – Vi gik på Bellahøj skole i Brønshøj og forlod den begge med realeksamen. Han kom i lære som typograf og blev trykker ligesom min far. Jeg kom på kontor i et forsikringsselskab, hvor jeg var i seks år, til jeg fik mit første barn, Flemming. Tre år senere kom Jette, som nu går i mine fodspor som skribent. Hun har to udgivelser bag sig og meget mere på vej. Vi har måske fået noget forærende igennem vores gener. I 1924 og 1927 fik min mormor offentliggjort to noveller i et ugeblad, som hed ”Hus og Hjem”. Det opdagede jeg først for fire år siden, da jeg ryddede op hos min gamle moster, som skulle på plejehjem!

Jeg gik hjemme og passede mine børn i de første ti år af deres liv – dog med diverse plejebørn som supplement. Det var under ’den kolde krig’, og jeg engagerede mig i Kvinder for Fred og skrev i den anledning en del artikler og digte. 
Da begge mine børn var kommet i skole, begyndte jeg at skrive. Samtidig blev jeg sekretær for en læsepædagog; et job, som jeg beholdt jeg i ti år. Derefter har jeg levet af mine bøger samt som foredragsholder.

Udover de godt 80 bøger, jeg til dato har skrevet, har jeg oversat 40 børne- og ungdomsbøger fra svensk, norsk og engelsk/amerikansk. Nogle af mine egne bøger er oversat til svensk, norsk og islandsk.

Sad i BU-styrelsen i Dansk Forfatterforening fra 1984 - 1994, samt fra 1995 - 1998.
I Dansk Forfatterforenings hovedbestyrelse fra 1986 - 1991, samt 1996 - 1998.
I repræsentantskabet i DF fra 1986 - 1991 og 1996 - 1998.
I IBBY's bestyrelse fra 1983 - 1989.
I Dansk Kunstnerråds repræsentantskab fra 1986 - 1988.
I Danmarks Radios programudvalg fra 1989 - 1993.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Gentofte - 29. juni 2000

Foto: Privat foto

Debut: 
1971
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Inspiration

Jeg har altid læst meget, men ikke særlig struktureret. I min reol står fra min ungdom bøger af Knud Sønderby, Frank Jæger og Martin Andersen Nexø. Jeg læser en del biografier, dansk og udenlandsk skønlitteratur – samt et hav af fagbøger i forbindelse med min research.
En af de bøger, som satte mig i gang med mit social-historiske forfatterskab, var museumsdirektør Peter Riismøllers bog: ”Sultegrænsen”. Her fortæller Peter Riismøller om det hårde og fattige liv på landet før og lige efter århundredeskiftet.
En anden bog, som har betydet meget for mig, er Christian Christensens: ”En rabarberdreng vokser op”, hvor man kan læse om livet blandt de lavere socialgrupper i København på nogenlunde samme tid. Desuden har jeg læst meget af Eli Wiesel, Primo Levi, Arild Hvidtfeldt og mange andre, som enten selv har oplevet rædslerne under Anden Verdenskrig, eller historisk beskæftiget sig med nazismen og krigen og dens følger. Mange af disse bøger har jeg læst af ren og skær interesse, men også i forbindelse med de af mine egne bøger, som foregår under krigen.

Udover at læse aviser og tidsskrifter betyder rejser meget for mig og mit forfatterskab. Jeg kan rejse ud med det klare formål at holde ferie, men kommer næsten altid hjem med blokken fuld af notater. Heldigvis er min mand med på ’spøgen’ og hjælper mig undervejs. Senest gik det sådan, da jeg fik ideen til at skrive: ”Blodhunden fra Budapest”, som foregår i Ungarn under Anden Verdenskrig. Jeg kom på en forårsferie sammen med to venner og min mand til at bo tæt ved den jødiske synagoge (en af de største i Europa). Den skulle jeg selvfølgelig se – og også det museum, der var knyttet til synagogen, og så var jeg endnu engang solgt, for efter dette intense møde med en anden kultur havde jeg ikke ro, før jeg havde fundet ud af, hvad der egentlig skete i Budapest dengang i 1944, da svenskeren Raoul Wallenberg kom til byen, hvor han mødte den højtstående officer og nazist Adolf Eischmann, hvis opgave det var at udrydde alle Ungarns jøder. Wallenbergs opgave var at redde så mange som muligt ud af nazisternes klør.

I foråret 2004 udkommer der på Forlaget Forum en selvstændig fortsættelse af ”Blodhunden fra Budapest”. Her skildrer jeg opstanden i Ungarn i 1956, hvor befolkningen gjorde oprør mod det kommunistiske styre. Bogen har fået titlen: ”Oprøret i Budapest” og har en 11-årig dreng og hans mor som hovedpersoner.