Jeg har altid læst meget, men ikke særlig struktureret. I min reol står fra min ungdom bøger af Knud Sønderby, Frank Jæger og Martin Andersen Nexø. Jeg læser en del biografier, dansk og udenlandsk skønlitteratur – samt et hav af fagbøger i forbindelse med min research.
En af de bøger, som satte mig i gang med mit social-historiske forfatterskab, var museumsdirektør Peter Riismøllers bog: ”Sultegrænsen”. Her fortæller Peter Riismøller om det hårde og fattige liv på landet før og lige efter århundredeskiftet.
En anden bog, som har betydet meget for mig, er Christian Christensens: ”En rabarberdreng vokser op”, hvor man kan læse om livet blandt de lavere socialgrupper i København på nogenlunde samme tid. Desuden har jeg læst meget af Eli Wiesel, Primo Levi, Arild Hvidtfeldt og mange andre, som enten selv har oplevet rædslerne under Anden Verdenskrig, eller historisk beskæftiget sig med nazismen og krigen og dens følger. Mange af disse bøger har jeg læst af ren og skær interesse, men også i forbindelse med de af mine egne bøger, som foregår under krigen.

Udover at læse aviser og tidsskrifter betyder rejser meget for mig og mit forfatterskab. Jeg kan rejse ud med det klare formål at holde ferie, men kommer næsten altid hjem med blokken fuld af notater. Heldigvis er min mand med på ’spøgen’ og hjælper mig undervejs. Senest gik det sådan, da jeg fik ideen til at skrive: ”Blodhunden fra Budapest”, som foregår i Ungarn under Anden Verdenskrig. Jeg kom på en forårsferie sammen med to venner og min mand til at bo tæt ved den jødiske synagoge (en af de største i Europa). Den skulle jeg selvfølgelig se – og også det museum, der var knyttet til synagogen, og så var jeg endnu engang solgt, for efter dette intense møde med en anden kultur havde jeg ikke ro, før jeg havde fundet ud af, hvad der egentlig skete i Budapest dengang i 1944, da svenskeren Raoul Wallenberg kom til byen, hvor han mødte den højtstående officer og nazist Adolf Eischmann, hvis opgave det var at udrydde alle Ungarns jøder. Wallenbergs opgave var at redde så mange som muligt ud af nazisternes klør.

I foråret 2004 udkommer der på Forlaget Forum en selvstændig fortsættelse af ”Blodhunden fra Budapest”. Her skildrer jeg opstanden i Ungarn i 1956, hvor befolkningen gjorde oprør mod det kommunistiske styre. Bogen har fået titlen: ”Oprøret i Budapest” og har en 11-årig dreng og hans mor som hovedpersoner.