Henning Langkjær

Jeg blev født 14.10.1947 i landsbyen Hosby, som ligger i Juelsminde kommune. Forlod skolen efter 1.real og kom i murerlære. Blev udlært i 1967 og aftjente herefter min værnepligt. Er gift og har tre børn. Arbejdede som murer indtil 1984, hvor jeg fik konstateret muskelsvind. Kom i forbindelse med revalidering i kontakt med Voksen Uddannelses Centret (VUC) i Horsens, hvor lysten til at skrive for alvor blev vakt. Første manuskript var en selvbiografisk beretning om den voldsomme oplevelse, det er at få en uhelbredelig sygdom og den deraf følgende frustrerende tur gennem social- og sundhedssystemet. Efter en omskrivning blev det til romanen Anlæg for hamskifte, som udkom i 1990. Min næste bog udkom i 1992 og er en novellesamling med titlen: Faunsens lære og andre fortællinger. Et gennemgående tema er respekten for og kærligheden til naturen som grundlag for og årsag til menneskelig eksistens. Tredje bog udkom i 1996. Denne gang drejer det sig om byggeplads-historier knyttet sammen af bogens gennemgående figur, Øjvind. Bogens titel er: Set fra en skurvogn, og udgivelsen blev økonomisk støttet af KAD og SID's Medie- og kulturfond


Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Horsens - 31. august 1998  

Debut: 
1992
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Set fra en skurvogn" af Henning Langkjær

    Bogens forside

    En række realistiske fortællinger om danske arbejderes tilværelse knyttes sammen af bogens gennemgående figur, Øjvind, fra man møder ham som lærling midt i 1960'ernes fulde beskæftigelse til han en

    Udgivet: 
    1996
    Forlag: 
    Gallo
    Sidetal: 
    126
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Anlæg for hamskifte" af Henning Langkjær

    En midaldrende bygningsarbejder rammes af muskelsvind og havner i en voldsom personlig og familiær krise - Mødet med social- og sundhedsvæsenet er frustrerende, men sygdommen giver ham ny erkendels

    Udgivet: 
    1993
    Forlag: 
    Risskov : Gallo
    Sidetal: 
    144
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Faunsens lære og andre fortællinger" af Henning Langkjær

    Noveller som fortæller om livet på landet, set under mange forskellige synsvinkler

    Udgivet: 
    1992
    Forlag: 
    Gallo
    Sidetal: 
    133
    Lån bogen - Køb bogen

Inspiration

Yndlingslæsning: Thorkild Hansen Knud Erik Pedersen Knud Sørensen
Læser ellers alt fra faglitteratur til lyrik.  

Til top