Henning Jacobsen

Henning Jacobsen, født 2. november 1944, voksede op på Vestegnen ved København. Kom efter endt folkeskole i malerlære, fik interesse for traditionelt malerarbejde, almuens og senere 1700-tallets maleteknikker, samt fransk malerkunst. Har bl.a. arbejdet som malersvend, chauffør ved en budtransport og som "køkkendame" ved en feriekoloni. Har som hobby dyrket maleri, tegneserie og grafik. Siden 1956 interesseret i W. A. Mozarts liv og musik, nu storforbruger af hans musik. Begyndte at skrive som 50-årig. Debuterede som 55-årig (1999) med "Helmer Graaes første mord".

Påbegyndte pædagoguddannelse i 1974 og flyttede til Grønland i 1977 umiddelbart efter endt uddannelse. Har i skrivende stund boet 9 år i Grønland fordelt over to perioder, med sammenlagt 8 år i Qeqertarsuaq/Godhavn på Disko-øen og ca. 11 måneder i en bygd i Sydgrønland.

Bor i Qeqertarsuaq med arbejde som børnehaveleder.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Viborg - 17. juli 2001  

Foto: Privat

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

Fra En tjans for Tipo: 
"Hold nu din kæft lukket," bed han hende af med skarp røst. "Det er for koldt at gå her på vejen og sludre. "Han stoppede, trak hende tæt ind til sig, kyssede hendes mund. "Er din dør ulåst, eller har du nøglen i lommen ?" "Skal du spørge fra nogen?" vrængede Salomine hånligt. Det skulle hun ikke have gjort. Han smurte hende et par på siden af hovedet, stak hånden i hendes frakkelomme og fandt hendes nøgle. Da de snart efter var fremme ved Salomines hus, som lå lidt inde på fjeldet tilbagetrukket fra vejen, vred hun sig fri af mandens greb og stak i løb. Fuld som hun var, og uden sikker kontrol over sine lemmer, faldt hun omkuld i sneen, kom atter på benene og styrede sine skridt mod den høje trappe, der førte op til hoveddøren. "Hvorfor sådant et hastværk?" lød det sarkastisk fra manden, da han nåede trappen og snart efter stod lige bag hende. Da døren var åbnet, tog han Salomine i armen, trak hende brutalt indenfor og smækkede med et brag døren bag dem og vred nøglen om. Salomine snublede over sine egne ben, faldt om på gulvet. "Lede stodder, hvad fanden er du ude på?" bandede hun. "Hold kæft og rejs dig op" tog han fat i frakkekraven og halede hende op at stå. " Ikke så meget vrøvl, kom af med klunset og lad os komme i seng. Få så lidt fart på!" næsten råbte han og klaskede hende endnu en lussing. Rædselsslagen, med en pludselig følelse af at være ædru, med den klistrede fornemmelse af menstruationsblod i trusserne, stirrede Salomine på manden. Hvis der i dette øjeblik rørte sig en tanke i hendes hjerne, måtte den handle om, hvordan hun kunne undgå mareridtet, som begivenheden uundgåeligt udviklede sig frem imod. Hun fulgte mandens bud, begyndte at klæde sig af. Tøvende, uden at virke provokerende langsom, knappede hun frakken op, lod den falde fra skuldrene ned på gulvet. Skjorteblusen og cowboybukserne gled samme vej. Da hun derefter kun var iført BH, trusser og strømpebukser, blev hun skubbet ind i soveværelset. Manden blev stående i døren, spærrede hende muligheden for flugt, dersom hun skulle få den idé i sit nuværende antræk, mens han løsnede livremmen, åbnede lynlåsen i gylpen og lod bukserne glide ned om knæene. Han gloede vredt på hende. "Se at komme i gang, kælling, hvad fanden venter du på? Skal jeg måske flå det af dig?" Han ventede ikke på svaret, greb fat i BH´en, trak til så stropperne brast og kastede den fra sig. Mens adrenalinet pumpede i årene, betragtede Salomine grædende og bønfaldende manden, som nu gik hen mod hende. Hun så hans nøgne, kraftfulde lår mellem skjorten og bukserne og hun så hans erigerede lem som et bukkehorn stikke frem mellem skjortens snipper. Anede ikke sine levende råd. Hvad skulle hun gøre? "Jeg kan ikke,"hulkede hun, "jeg har lige fået menstruation." "Møgkælling," hvæsede han, greb fat i trussernes elastik, flåede trusser og strømpebukser itu. Tog fat i hendes lange hår og pressede hende på knæ. " Hvad betyder lidt menstruation, når det kan gøres på denne måde? "grinede han ondskabsfuldt. Først nu så Salomine, at manden ikke kun var beruset, men at han både var besat og hæmningsløs i sit begær, parat til hvad som helst. I det samme pressede han sig ind mellem hendes lukkede læber.  

Inspiration

Min yndlingslæsning, nævnt i vilkårlig rækkefølge, er: Bibelen, Dostojevski, Gogol, Lynda la Plante, Robert Goddart og Erica Jong. En bog, jeg gerne ville have skrevet: Louis de Bernieres: Kaptajn Corellis mandolin.

Lige i øjeblikket er der intet specielt, som inspirerer mig, jeg befinder mig i tomrummet, der opstår, når et arbejde er afsluttet og jeg venter på at en idé dukker op. Når dette sker, hvis det sker, er selve idéen inspirationen, som sætter gang i skriveprocessen. Kort sagt: Idéen er inspirationen i sig selv. Det lyder lidt flot men skal ses i lyset af, at alt jeg endnu har skrevet siden første manus (som er meget personligt og derfor ikke publiceret), er inspireret af længslen efter Grønland, som opstod i årene mens jeg boede i Danmark. Længslen stod dengang i skyggen af nogle dårlige oplevelser jeg tidligere havde haft heroppe, som jeg bearbejdede i det første romanmanuskript.

Det var ikke en selvbiografisk roman men ren fiktion, som blot forholdt sig til disse problemstillinger, som jeg derfor valgte, begrundet i omstændighederne, at skrive som en krimi. Dette manus inspirerede mig til det næste og det næste og det næste igen og har fastholdt mig i krimigenren, som åbner for, at jeg kan skrive om samfundets mere flossede eksistenser, afvigende holdninger m.m., som gør mig nysgerrig og vækker min interesse.

Det er kærligheden til landet og byen og de mennesker, jeg dagligt omgås, plus min indsigt i den sociale virkelighed, der inspirerer mig.

Inden jeg når så langt som til at skrive, ligger der mange tanker og overvejelser, som overvejende er gjort hen over de seneste 6-8 måneder, ofte under lange traveture ude i fjeldmarken eller oppe i fjeldet, før skriveprocessen begynder. I denne periode opstår ideen til historien ligesom nullermænd under sengen - af ingenting. Sådan føler jeg det, men virkeligheden er nok, at den bl.a. udspringer af avisartikler om vores samfunds alvorlige problemer: incest, misbrug af børn, misbrug af rusmidler, mord og selvmord.

Endvidere inspireres jeg af "konflikterne" som udspringer af vores to vidt forskellige kulturer, den grønlandske contra den danske, som på alle mulige og umulige måder vikler sig ind i hinanden. Dagliglivet i byen eller i forbindelse med arbejdet som børnehaveleder og i det tværfaglige sociale arbejde, hvor jeg kommer tæt på disse problemer, spiller en stor rolle.

Jeg påvirkes endvidere meget af mennesker, som tilfældigt krydser min vej og kaster indtryk af sig. Jeg tænker ofte, efter at have truffet et menneske, som af en eller anden grund virker interessant, eller et menneske som blot er set på afstand, som ved sit umiddelbare udtryk virker interessant, at dette menneske kunne man godt bruge i en historie.

Alt hvad jeg skriver, skrives til musikals underlægning. Altid Mozart, for det meste strygekvartetter (de såkaldte Haydn-kvartetter), men messer virker også inspirerende.