Årets bibliotek 2009

Hans Mølbjerg

Tilfældets biografi

Bragt til verden på en mindre gård i Sønder-Vraa, Vendsyssel, var min biografi prisgivet tilfældet, det at der var :
- en lærer der havde tillid til mig og læste mig op til gymnasiet
- et studium som med Regensen og kommunitetet gav mig min frihed
- et fransk statslegat som åbnede verden for mig
- en skandinavisk romankonkurrence, hvis udfald gjorde mig midlertidigt bemidlet.
Siden ernærede jeg mig som lærer i gymnasiet, og næredes her af fællesskabet i en forståelses-formidling - men også det stadig at kunne overskylles af en ukendt oplevelsesverden, som på et tidspunkt igen forløstes i det skrevne.  Dette kan forekomme underligt, fordi jeg også har skrevet disputats og kulturhistorie og anses for at være i besiddelse af lærdom, men jeg har altid selv måtte tvivle og tænke mit.

Tilståelse

Spørg ikke om min hemmelighed. Den er min afgrund. Da jeg var elleve måneder, fødtes en lillebror der uskyldigt tog min mor i besiddelse. Fra den dag kendte jeg hende ikke. Og som elleve-årig kunne jeg ikke græde ved hendes pludselige død. men hver gang det siden lykkedes at indfange det ukendte, græd det et sted inden i mig og jeg oplevede det som ufortjent lykke.

Konvertibelt

Kvinder har altid ret. De er meget praktiske. Indimellem er de strålende skuespillere.

Livsfloden

Den dag man fylder 85 er der allerede tyndet betragteligt ud i ens omgangskreds, og den næste generation består af stadig unge mennesker. Under dem fungerer et fortravlet lag af halv-voksne der hver morgen og hver aften kører ders levende dukker til og fra vuggestuen. Sådan dør vi og genopstår, forskellige men ustandseligt.

Ordsprog
(udformet af Gertrud efter vores gennemgang af denne anonyme genre)

Godt lig ligger ikke på den lade side.

Curriculum vitae

1915: Født i Vraa
1935: Student fra Ålborg Katedralskole
1948: Cand. mag. i dansk, tysk og fransk
1948-49: Ophold i Frankrig på fransk statslegat
1949: Interskandinavisk pris for romanen Gården
1950-53: Ophold i Frankrig, fortrinsvis Paris
1953-85: Ansat ved Lyngby Statsskole. Forelæsninger på Danmarks Lærerhøjskole, Folkeuniversitetet og Nordisk Sommeruniversitet
1963: Dr. phil. på afhandling om Diderots æstetik

Hans Mølbjerg afgik ved døden 13. maj 2004


Oprindelig publiceret ForfatterNet Gentofte - 19. juni 2001  

Foto: Gregers Nielsen ©

Debut: 
1946
Død: 
2004
Bøger

"Gården" af Hans Mølbjerg

Gården Om hverdagsliv og brydningen mellem to generationer på en lille gård i Vendsyssel fra århundredeskiftet til tiden op mod 2. verdenskrig
Udgivet: 
1975
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
265

"Legenden om knøsen og hans sønner" af Hans Mølbjerg

Legenden om knøsen og hans sønner
Udgivet: 
1952
Forlag: 
Hasselbalch
Sidetal: 
94

"Regensen" af Hans Mølbjerg

Regensen Selvbiografisk roman om livet på Regensen
Udgivet: 
1965
Forlag: 
Schultz
Sidetal: 
0

"Skyggernes sol" af Hans Mølbjerg

Skyggernes sol Originaludgave 1984
Udgivet: 
1984
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
155
Læs forfatteren: 

Tekst-kurv

1.
Uden for mit vindue
står piletræet med vinkende bevægelser
hvad vil det mig?

Det påkalder sig min opmærksomhed
med de lange fletninger der
bindes og løses op
en vidjekurv svajer i blæsten
fyldt med hvad?

Jeg indfanges af dette lysende spil
iblandet kølige blink
og jeg opbygger en himmel-
hvælving af disse farver som kuplen
inden i en moské

Oppefra ser et stort blik mod os
i vekslende grønt
og en regn falder ned over mig
i grønne tårer.


2.
Et stykke træ eksploderer
mellem mine hænder
og bliver straks til grene og kviste
et mange-armet lys tændes
i grønne flammer.


3.
En tekst-kurv blev bragt mig
en vækst-kurv
så tæt og kraftigt-grønt bevokset
at jeg måtte straks ud-
plante det i ord.


4.
Grøn som smagen
inden i en drue

Grøn som solskyggens smil
nedover et ansigt


5.
Grønt som ord
der står op gennem sneen

Grønt som malakit
det forstenede græs-
kar på græsk.  

Priser og legater: 

1949: Skandinavisk romankonkurrence: "Gården" (1. pris)
1980: Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): "En anden nærværelse" (digte)
1985: Konkurrence: 1. præmie i poesikonkurrence, Assisi
1986: Statens Kunstfond. Anden støtte: produktionsstøtte til udgivelse af bog, 10.000 kr.
1987: Statens Kunstfond. Engangsydelse
1989: Statens Kunstfond. Anden støtte: støtte til udgivelse af 1. bind af "Europæisk kulturhistorie"
1990: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
1991: Statens Kunstfond. Arbejdslegat  

Til top