Eske Holm

Født:19. marts 1940.
Skønlitterær debut: Flyvende start. 

Den skrivende balletdanser, det er mig.
Der er to afgørende ting for mig i skrivningen, den ene er min stræben på at lade sproget og handlingens udtryk være båret af sanserne, altså at fortællingen virker oplevet. Skal jeg være lidt fræk, så finder jeg den meste romanskrivning, jeg stifter bekendtskab med sprogligt farveløs, u-oplevet og alene plot-orienteret. Rutine ved PC’en? Jeg søger ganske enkelt et kunstnerisk sprogudtryk. Den anden ting er, at fortælleren, forfatteren i mere eller mindre åbenlyse forklædninger, eller et "jeg", er kraftigt til stede i sproget. Det er jo to sider af samme sag, kan jeg se.
Med sanserne mener jeg ikke bare de fem-seks stykker, der er officielle, plus den humoristiske – men også indre sanser, altså følelsernes register.

Historie-fortællende psykologi. Sex ser gennem en prisme
Den mangefaceterede prisme, slebet egenrådigt af undertegnede, er Myter, Sagn, Opdragelse, Religion og Eros, Skyld og Komplekser, frisind før og nu, akademisk sexologis idioti, m.m..
Min fortællestil har jeg rendyrket i "Lystens og Ulystens Historie", som jeg elskede at skrive, og som jeg dumdristigt erklærede for et værk stående på skuldrene af den Kulturradikale tradition. Ups! Nu véd jeg godt, at højrekræfterne i dette land gør Kulturradikalismen til syndebuk for alt råddenskab og elendighed i dagens samfund, fra pornoficeringen til marxisterne på universiteterne og så fremdeles. At save den gren over man selv sidder på er et af mine specialer.
Men: Kulturradikalisme er for mig ikke spor mystisk eller farligt, men simpelt hen tre k’er, kritisk, konstruktivt og kunstnerisk. Hurra, så enkelt. Værre er det s’gu heller ikke.
Det er da også tankevækkende, at det eneste positive, der kom frem offentligt om "Lystens og Ulystens Historie" var i Georg Metz’ klumme i Information. ”Et bredt anlagt, rigt, oplysende og inspirerende værk om så at sige det hele...” endog var det "øjenåbnende". Denne skamros solgte ikke så meget som én bog. Det var da pænt af manden, men jeg havnede altså i en finkulturel, kulturradikal… niche, hvor jeg får klaustrofobi af at være. Og ikke tjener en krone på at opholde mig i, skulle jeg hilsen og sige.

Jeg er for medierne, aviserne især, mere eller mindre "den skrivende balletdanser", jeg bliver ikke anmeldt. Sagen er, at dagbladene anmelder cirka ti procent af de bøger, der bliver udgivet, og man vælger de par håndfulde, som man jo skal anmelde (og ikke må misse!) og dertil nogle debutanter, og så er det bal forbi. Mine bøger havner i redaktionens kasse, hvor det bugner med andre bøger til mandelgaver og lotterigevinster til avisens julefrokost.

Roman i fire lag
Min spændingsroman "Smeltepunktet" foregår på fire planer, og hvis det er for højtideligt: har fire hovedtemaer. Et nutidigt og eksistentielt for romanens hovedperson, et politisk i opgøret med USA's imperialisme og krigshykleri, et historisk-græsk i dramatiske former omhandlende blodhævn – og til sidst en kriminal-intrige, som langsomt "opspiser" de andre planer. Tænk, jeg synes det er lykkedes, og det syntes Karsten Just i sin lektørudtalelse til Bibliotekerne også, han slutter således:
"Eske Holm fortæller denne stofrige roman med stort bravour, personerne får liv, det græske samfund males frem, natur og omgivelser danner et bagtæppe for de dramatiske begivenheder, og erotikken spiller en afgørende rolle. Flot roman, hvor fortid og nutid blandes sammen på bedste vis, og hvor Holm har tag om handling og personer, hele vejen igennem."
Til gengæld blev jeg hånet og nedrakket af Bo Tao Michaelis, som totalt måtte forvanske mit værk for at fyre sine egne fordomme om dette og hint af. Min eneste anmeldelse og i Politiken, Ak og Ve. Bjørn Bredahl var så large at lade mig svare og forsvare min lemlæstede roman. Bo Tao Michaelis sarkasmer synes at hørme af Jantelov.

Man skal have det sjovt og glædeligt, når man skriver, ikke som min gamle ven Peter Høeg, som bruger ti år og en religiøs guru for at klemme en roman ud. "Det tog mig flere år at skrive et par sider, der duede", sagde Peter i radioen, og hvis jeg havde kunnet finde hans adresse, havde jeg skrevet, "Kære Peter, så synes jeg du skulle finde på noget mere glædeligt og overskudsagtigt at tage dig til!" Peter Høeg trænede sammen med mig, da han var ung lovende atlet og danser, omkring 1980. For hans økonomi var det jo godt, at han sprang fra danserkarriéren, men det er tungt, tungt at være forfatter?
Jeg har aldrig forstået de kunstnere, som lider under processen, men kan jo ikke udelukke, at der kan komme god kunst ud af trængslerne. For mig er den skabende proces, også med dansen og dansedramaet, synonym med entusiasme, humor og livsglæde.
Det er det klassiske udtryk, jeg læner mig op ad eller tager afsæt i, det vil sige intet mindre end Det Legende Menneske, det lyder snobbet på latin: Homo Ludens.
Som Peter Høeg’s gamle danse-guru… vil jeg sige ham et Ugh-gammel-indianer visdomsord:
"Find dit indre barn, tag det i hånden igen, og leg med det".
Jeg er af den faste overbevisning, at vi alle bærer omkring på os selv som barn i en bestemt alder/periode i vores liv. Åbenlyst eller bortgemt. Vores medbragte, glade eller forbitrede barn, fra da vi var mest modtagelige for prægning.
Grundlæggende er det barnligt at sætte sig og skrive en bog, "Se, hvad jeg har lavet, I skal alle synes om det og elske mig for det!"

Køn, debat og fortælling
I 1975 skrev jeg "Den maskuline Mystik", som var tretten kapitler eller enkle essays om maskulinitet og vedhængende stereotypier, titlen var en ironisk hilsen til Betty Friedan’s kvindepolitiske bog "The feminine Mystique", og som hun sagde om denne kvindelige mystik: "En bekvem etikette, der dækker over kvindens umodenhed". Basta.
Min bog var mere behjertet end begavet skrevet, men timingen var noget særligt. Man talte den gang kun om kvinder og kvindebevægelse (og en anelse om bøssernes befrielse).
I 1984 skrev jeg "Fædre, sønner og elskere", og i 2003 en Guide til "Lystens og Ulystens Historie", navnlig den sidste er jeg rigtigt stolt af, og den er uendelig meget skarpere og tættere og sjovere end mine første bøger, (som var lidt primitivt eller pegefingeragtigt formuleret.) Jeg skriver dog provokerende, forstået på den måde, at jeg ikke legitimerer mine synspunkter i hoved og røv, og er ganske u-akademisk, og helt uden "på den ene og på den anden side".

Biografien er udarbejdet af Eske Holm
Portrættet redigeres af Svendborg Bibliotek

Debut: 
1972
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Svanens død" af Eske Holm

    Bogens forside

    Krimi fra Nationalscenen, hvor en diktatorisk balletchef udnytter sit personale groft og især forgriber sig seksuelt på de unge balletaspiranter, men er han også skyldig i den 16-årige Nicoles død?

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    2011
    Forlag: 
    Isager
    Sidetal: 
    332
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Singlebell - en kvindes søgen efter kvindelighed" af Eske Holm

    Bogens forside

    Piv Saerens mistror mænd, men hun har et stigende behov for at få et barn og give det bort til en babyhungrende veninde.

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    2010
    Forlag: 
    Isager
    Sidetal: 
    272
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Smeltepunktet" af Eske Holm

    Bogens forside

    Den svenske forfatter Ask Silverstamm tager hvert år til Samos om efteråret for at skrive, men denne gang bliver han indblandet i korruption, heroinsmugling, mord og mafiaens spil og må tage stilli

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    2005
    Forlag: 
    Isager
    Sidetal: 
    321
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Den erotiske handel" af Eske Holm

    En mand indgår en eventyrlig handel med en fe og bytter sin borgerlige tilværelse for et liv fyldt med erotiske oplevelser med mange forskellige kvinder verden over

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    1986
    Forlag: 
    Rhodos
    Sidetal: 
    263
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Transit Danmark" af Eske Holm

    Idé til filmmanuskript

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    1983
    Forlag: 
    Rhodos
    Sidetal: 
    111
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Farvandet ud for mit hjerte" af Eske Holm

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    1981
    Forlag: 
    Rhodos
    Sidetal: 
    64
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Flyvende start" af Eske Holm

    Fra 13 år

    Forfatter: 
    Eske Holm
    Udgivet: 
    1972
    Forlag: 
    Borgen
    Sidetal: 
    139
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Citat fra side 43-44 i spændingsromanen SMELTEPUNKTET

”Gamle og grove hænder famler over de døde fisk, dykker ned, drejer og vender, mens mistroiske øjne skinner under de sorte tørklæder, isen smelter under den røde rognfisk med giftige pigge og øjne, der surmuler, dynger af blanke sardiner splintrer sollyset, og under mine fødder driver vandet dovent fra vandslanger på kryds og tværs. Med ét de buttede, hvide pigearme, ungdommens fjollede latter, veninder i slynget venskab, uniformerne strutter af høje brysters spænd –  så stolt er hun, så glad veninden over al den skønhed de sammen lufter. Promenérer med isvafler tæt ved læberne, søde tøser i sol, og så sænkes deres solbriller ned fra håret – der spejdes med bløde og varme blikke efter klyngen af drenge rundt om motorcyklens skyggefuldt parkerede voksenhed. En piften kan høres fra flere ukyssede barnemunde. Bananer i grønt og brunt bugner usælgeligt til højre og venstre, forrådnelsen ånder surt fra de stablede kasser, man vælger druerne, som endnu dugger og vejer tungt i hånden, platantræernes støvede skygger og mosgrønne solpletter skærmer torvet og dæmper snakken. Af og til et halvhjertet råb, dagens tilbud træt gentaget, alle ryger deres tynde, våde cigaretter til sidste stump, et sted køber jeg de friske urter, rosemarin, citronmelisse. kørvel og kruspersille, et andet sted valnødder og appelsiner, dadler i tyrkiske pakninger, kulørte og billige.
Når man er to, når livet deles i to, et du og jeg, et os, åbner Verden sig som en gryde i sandet, en grå himmel jager sig selv på flugt, og man kan se Jordens krumning – man kærtegner den andens skulder, flirter i den aftalte tid, betaler, prutter om priser, finder hinandens liv med vante hænder, snuser ind på samme tid, ånder ud på samme tid, men er man ene, alene menneske, ses mest de mistroiske øjne, de grove, gamle hænders famlen, den varme, røde rogn på den smeltende is, ungdommens indlysende sejr, solbrillernes glid fra håret til næseryggen, så mærkes mest en kølighed om fødderne, forrådnelsens lugte, og vemodet over timen der går, og med den lysten til at købe.
Som Skøge er Xenia ikke anderledes end alt dette, jeg har set hendes hånd række ud efter min, akkurat røre, ikke holde, jeg har set hendes blik, når hun i smug kigger parrene ud, smiler til en baby i en lift på moderens bryst, hørt hendes stemme forandre sig, når hun siger vi – Hvad skal vi spise? Hvad skal vi kigge efter - Kom, vi går herhen, nu har vi nok, vi går hjem! Vi leger den ældgamle leg og forjager formiddagens tristesse med bløde kys så frække, poetisk og  pornografisk leveret, at bedrøvelighedens grund under vores fødder åbner sig, pigens skød som en våd rubin, to til tre dryp, og suset ind i honningtunnelen, så jammerligt, så sødt og hidsigt i sin livagtighed.”

Inspiration

Jeg er en dårlig læser, jeg keder mig hurtigt. Det er som om, at når man har læst de store romaner i sin ungdom, så gider man ikke læse noget mindre begavet end det…

Lawrence Durrel’s "Alexandria kvartetten", Dostovjevski’s romaner, Thomas Mann’s "Doktor Faustus" og mange flere. Og danske perler som "Kongens Fald", J.P. Jacobsen’s "Niels Lyhne" – værker med apoteotiske og meget danske anti-helte… og Soya’s to-bindsværk "Soya Sytten", et endnu lyslevende værk om den unge mands besvær med at få hjerte og køn til at hænge sammen.

I vor tid har jeg elsket Isabel Allende’s "Portræt i sepia", en bedårende og menneskeglad og skæv bog. Og Martin Cruz Smith’s "Nat i Havana" og "Den sorte rose", han er en forfatter, som har ophøjet spændingsromanen til kunstnerisk litteratur. Han gør mig gul og grøn af misundelse.