Allerede mens jeg voksede op i lillebyen Stege under 2. verdenskrig, begyndte længslen efter større forhold at nage. Hvad var mere nærliggende for en dreng, der på grund af den tyske besættelses restriktioner var afskåret fra at kunne rejse ud, men som dog i fantasiens verden kunne ønske sig hen hvorsomhelst, end at tage tankespringet til megacentret New York! Jeg havde tidligt brug for at kunne løsrive mig fra den - set på mange års afstand så hyggelige provins med rationeringskort og maksimalpriser - hvor biografen og dens hvide lærred i realiteten var vort eneste vindue udad.

Da jeg i 1961 - i virkelighedens verden - langt om længe satte foden på amerikansk grund, følte jeg mig i samme situation som udvandrerne om bord på de gamle emigrantskibe, når de efter ugers opslidende atlanterhavsfærd endelig kunne skimte New York forude: Selv om de manglede at tilbagelægge adskillige timers sejlads langs sandstrandene ved Rockaway Beach på Long Island, tog de utålmodigt opstilling langs rælingen, iført deres frakker og hatte trods sommervarmen, som ud for den amerikanske kyst føltes tung og lummer. Fællesskabet om bord eksisterede ikke længere. Nu gjaldt det fremtiden og realiseringen af de mål, der vinteren igennem var blevet beskrevet derhjemme forud for beslutningen om opbrud og afsked. Den livlige snakken, som havde lydt på dæk og i kahytsrum under overfarten, forstummede lige så stille. Enhver fik pludselig så rigeligt i sit eget ... Også jeg ... New York City fik pladsen i mit hjerte som mit andet hjem, selv om jeg aldrig kom til at opholde mig der i længere tid ad gangen.

Og så - siden 1998 - har min verden haft rod i en gammel bornholmsk slægtsgård, højt beliggende med udsigt over Østersøen og den kønne lille by Nexø. Uden for vinduet i mit arbejdsværelse hopper harer rundt, fasaner skrukker, måger skriger og krager og råger strejfer om på evig jagt efter føde. På forunderlig vis er ringen sluttet. Efter mange år midt i den københavnske blæseflamme er jeg vendt tilbage til lillebyens verden - men med nye dimensioner af livets virkelighed i bagagen. En slags bonus der har givet mig rigeligt at tage fat på - både udenfor i den bornholmske natur og inde bag skrivebordet.