Erik V. Krustrup

Født 25. maj 1934 i Stege.

Mistede i 15-16 års alderen begge mine forældre.

  • Diverse grundlæggende eksamener; uddannet i bogbranchen; studieophold i USA; jurastudier ved Københavns Universitet.
  • Siden 1970 gift med forlæggeren Irene Helkan Krustrup. Vores datter Dorrit er læge.
  • Redaktør af Det danske Bogmarked fra 1962-69; derefter ansættelse i Den danske Forlæggerforening, fra 1974 som direktør. Opsagde i 1999 denne stilling for at etablere egen journalistik- og rådgivningsvirksomhed.
  • Erik V. Krustrup associates beskæftiger sig i dag bl.a. med oversættelse af tekster og romaner til dansk, udarbejdelse af konsulentudtalelser om fagbøger, debat om bogbrancheforhold, foredragsvirksomhed samt anmeldelse af jazzplader og bøger om amerikanske forhold.
  • Debuterede i 1973 med New York Paralleller 1890 - 1905.
  • Har i 29 år været medarbejder ved DR's underholdningsafdeling som freelance-producer af radioprogrammer om jazz, især med Duke Ellington og New York City som speciale.
  • Medlem af Forbrugerklagenævnet 1980 - 2002 samt talrige danske og internationale udvalg om bogens vilkår, bl.a. Nordisk Ministeråds Litteratur- og Bibliotekskomité 1988 - 1993. Medarbejder v. Den Store Danske Encyclopædi og musiktidsskriftet Jazz special.
  • Fra år 2000 medindehaver af Colbergs Antikvariat Bornholm med speciale i bornholmsk litteratur.
  • Biografien er udarbejdet af forfatteren
    Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 5. april 2001  

    Privat foto

    Debut: 
    1973
    Land: 
    Danmark

    Bøger

    • "Foreningen" af Erik V. Krustrup

      Originaludgave: 2000
      Udgivet: 
      2000
      Forlag: 
      Editio
      Sidetal: 
      219
      Lån bogen - Køb bogen
    • "Marathon ligaen" af Erik V. Krustrup

      Bogens forside

      Kriminalroman - I et forsøg på at tjene nogle lette penge trækkes en ung dansk kondiløber ind i en liga, hvor tidligere KGB-agenter bruger New York Marathon som dække over narkosmuglerier.

      Udgivet: 
      1994
      Forlag: 
      Editio
      Sidetal: 
      223
      Lån bogen - Køb bogen
    • "Real Madrid spiller klokken 21" af Erik V. Krustrup

      Bogens forside

      Kriminalroman - En række uafhængige begivenheder placerer forvalteren i et københavnsk EDB-firma midt i en pengeafpresnings- og mordsag - Sideløbende følges optakten til en Europacup-kamp mellem Re

      Udgivet: 
      1991
      Forlag: 
      Holkenfeldt
      Sidetal: 
      265
      Lån bogen - Køb bogen

    Læs forfatteren

    Allerede mens jeg voksede op i lillebyen Stege under 2. verdenskrig, begyndte længslen efter større forhold at nage. Hvad var mere nærliggende for en dreng, der på grund af den tyske besættelses restriktioner var afskåret fra at kunne rejse ud, men som dog i fantasiens verden kunne ønske sig hen hvorsomhelst, end at tage tankespringet til megacentret New York! Jeg havde tidligt brug for at kunne løsrive mig fra den - set på mange års afstand så hyggelige provins med rationeringskort og maksimalpriser - hvor biografen og dens hvide lærred i realiteten var vort eneste vindue udad.

    Da jeg i 1961 - i virkelighedens verden - langt om længe satte foden på amerikansk grund, følte jeg mig i samme situation som udvandrerne om bord på de gamle emigrantskibe, når de efter ugers opslidende atlanterhavsfærd endelig kunne skimte New York forude: Selv om de manglede at tilbagelægge adskillige timers sejlads langs sandstrandene ved Rockaway Beach på Long Island, tog de utålmodigt opstilling langs rælingen, iført deres frakker og hatte trods sommervarmen, som ud for den amerikanske kyst føltes tung og lummer. Fællesskabet om bord eksisterede ikke længere. Nu gjaldt det fremtiden og realiseringen af de mål, der vinteren igennem var blevet beskrevet derhjemme forud for beslutningen om opbrud og afsked. Den livlige snakken, som havde lydt på dæk og i kahytsrum under overfarten, forstummede lige så stille. Enhver fik pludselig så rigeligt i sit eget ... Også jeg ... New York City fik pladsen i mit hjerte som mit andet hjem, selv om jeg aldrig kom til at opholde mig der i længere tid ad gangen.

    Og så - siden 1998 - har min verden haft rod i en gammel bornholmsk slægtsgård, højt beliggende med udsigt over Østersøen og den kønne lille by Nexø. Uden for vinduet i mit arbejdsværelse hopper harer rundt, fasaner skrukker, måger skriger og krager og råger strejfer om på evig jagt efter føde. På forunderlig vis er ringen sluttet. Efter mange år midt i den københavnske blæseflamme er jeg vendt tilbage til lillebyens verden - men med nye dimensioner af livets virkelighed i bagagen. En slags bonus der har givet mig rigeligt at tage fat på - både udenfor i den bornholmske natur og inde bag skrivebordet.  

    Inspiration

    Størst udbytte har jeg haft af at læse Thorkild Hansens biografiske bøger, herunder hans tre-binds værk om processen mod Hamsun, samt Tom Wolfes samlede forfatterskab. Til yndlingslæsningen hører desuden klassiske og moderne engelske og amerikanske kriminalromaner, f.eks. Conan Doyle, Francis Durbridge, Colin Dexter, P.D. James, Raymond Chandler, James Lee Burke og James Patterson. Derudover almene biografier, herunder bøger af og om Axel Sandemose, værker om New York City og filmbiografier om både danske og amerikanske filmskabere og -skuespillere. Læser desuden med stor glæde litteratur om Bornholm.

    Har i mange år samlet på udenlandske film af og med Woody Allen, W.C.Fields, Peter Sellers, Marx Brothers og Laurel & Hardy samt andre film med humoristiske undertoner.

    Finder også inspiration ved at lytte til jazz med særlig vægt på Duke Ellingtons musik fra slutningen af trediverne og frem til hans død i 1974. Kunstnere som Count Basie, Stan Kenton, Earl Hines og R&B-sangeren James Brown står ligeledes højt på listen over yndlingsmusik. Netop det jazzmusikalske element indgår som baggrundstæpper i mine fire kriminalromaner ud fra en hensigt om også at indlægge lydbilleder bag det skriftlige.  

    Priser og legater

    1993:  Aleksander Frølands Legat  

    Til top