Vil du ha en koppe kaffe.

Udenfor: Lyskæder. Lyskryds.
Indenfor: Cafeteriets croissanter er fyldt
med mayonnaise. Vil du ha en en koppe kaffe.
Han har et åbent ansigt.
Der er skorper på indersiden.
Tørke under tungen.
Vil du ha en koppe kaffe.
Døgnet har nok af timer.
Den der stopper sine ører kan ikke høre.
I klart vejr kan man se de små fisk på bunden af søen.
De leger de er sammen og det er de nok også.

*

Er græsset grønt i Paris.

Kære Kirsten. Du siger dit ansigt
ikke er dit. Jeg ved det ikke.
Entreen er fuld af farvestrålende reklamer
for alt mellem himmel og jord.
Er græsset grønt i Paris.
Hvem vasker kimærerne i Notre-Dame.
Er kattene grå og kan du høre dem om natten.
Kære Kirsten.
Hvordan holder du det ud.
Den store jernlunge.
Hvem kender cirkelens kvadratur.
Jeg ved det ikke.
Man kan ikke gå den samme vej to gange.
Det er den 24. februar.
Hvide tirsdag. Længere dage.
Surdejen står i en skål i køleskabet. Brødet
vil bages. Nogen vil komme.
Kærlig hilsen.
Svar mig hvis du kan og gerne
hurtigt. Og husk at slukke dit fjernsyn når du
går ud. Man ved jo aldrig.

*

Rum er gennemsigtige.

Bierne i deres stader drømmer kun om sol.
Klokken fire om natten er angsten størst.
Aktier er bedre end obligationer.
Tungen er kun et lille lem, men undværes kan
den ikke. Den unge billedhugger skriver på væggen:
Rum er gennemsigtige fordi vi skal dø.
Finn er bange.
Han har en svulst i halsen.
Hver har sit.
Klokkerne ringer.
Sidst på eftermiddagen er det vi venter en ildvogn
vil lande og ikke gør det.

*

En tom Rema 1000 pose.

Forestil dig: En omvendt myretue.
Der er en masse mennesker.
Mange kunne fortælle.
Det er afstandene der tæller.
En massegrav er en massegrav.
Intet råderum og ingen nåde.
My God på toilettet.
To mænd på en mur.
En tom Rema 1000 pose.
Tænkte jeg det ikke nok.
Altid på færde og aldrig et tørt øjeblik.
Otte millioner i lotto og påskelørdag.
De skide myrer.
Sidste år var det kakkerlakker.
Ak og ve.
Livstid eller periodevis.
Det kommer ud på ét.

*

Papkasser i vinden

Det kommer ikke bag på mig.
Jeg har aldrig været i tvivl.
Sneen dækker den bare jord.
Det der ligger under ligger nedenunder.
Sten får stumme børn.
Med gennemsigtige hænder rækker jeg efter dig.
Røgen fra naboens skorsten blæser over mit hus.
Så er vinden i nord. Den første februar.
Papkasser i vinden.
På afstand ligner de dukkehuse.
Men jeg ved jo ikke hvordan det er.
Mennesker må gøre sig små og bøje sig
sammen for at bo dér.