Edvin Lysdal

Jeg blev født 2. juledag 1932 i Adelgade - eller Borgergade var det vist ... Dengang flyttede man jo, inden værten kom for at hente sine otte kroner i husleje. Der var jo lejligheder nok på den tid. Som seksårig kom jeg til Ryesgade (levende beskrevet i bogen "Mine Onkler") - dengang Danmarks folkerigeste gade, hvor alle manglede alt! Den slags gav jo samhørighed. Så det blev alligevel en rig barndom at tænke tilbage på. Rig på oplevelser. Jeg gik selvfølgelig gruelig meget igennem og opdagede, at H. C. Andersen ikke havde eneret på den slags.
Hvis vi springer frem til 1996 - det år hvor Københavns Kommune opfordrede ældre borgere til at skrive om livet i 30' erne og 40' erne, så berigede jeg Stadsarkivet med mine minder om disse grumme tider. Disse få, velvalgte ord udbyggede jeg bagefter til manuskriptet til "Mine onkler".
Vi skal imidlertid frem til efteråret 1999, hvor jeg debuterede med "Mine skibe", bogen hvori jeg mindes drengeårene til søs. Sidenhen har ordene strømmet: minder, oplevelser og hvad ved jeg fra den gamle slopkiste.
Al denne litterære aktivitet blev lykkeligvis understøttet af kulturfonde. Uden deres hjælp er det meget svært at udgive en bog i et så lille sprogområde som vort. Biografien er udarbejdet af forfatteren

Portrættet redigeres af Østerbro Bibliotek
 

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Bøger
Inspiration

Inspiration rammer alle aldre. Selv i min alder slår den ned. Og den kender ikke klokken: nogle gange kommer den for sent, andre gange kommer den slet ikke. Så hellere hente minderne frem. De er nemlig ved hånden. Lige til at hente frem når man skal bruge dem. Så er man rart fri for at vente på inspirationen.
Derfor kan Jerome K. Jeromes legende, causerende og muntre fortællestil, stadig more mig, skønt jeg første gang læste den som dreng. Jeg vender også af og til tilbage til Robert Graves´ og Hodges´ "Den lange weekend" hvori de giver en blændende analyse af hvad der rører sig i englænderne i tiden 1918 til 1939. Jeg har læst den, tror jeg fire gange. Og jeg henter stadig noget nyt. Den smilende fortælling af Henrik V. Ringsted "Lille dreng med tøndebånd", kan man nikke medvidende til. Ebbe Kløvedal Reich med sin specielle Danmarkshistorie er også et besøg værd, og Villy Sørensen med sin "Ragnarok" dyrker også fortællekunstens medium spændende. Og naturligvis er der masser af andre forfattere jeg kunne nævne. Men de er der! De venter blot på én.
Lige fra drengeårene har jeg arbejdet med olie og lærred, gouache og kul, jeg har holdt flere små udstillinger i firmaer og på caféer. Naturligt for mig var det at skele til impressionismens mestre. Jeg kan stadig fryde mig over William Turner, Degas, Picasso og van Gogh. Også de hjemlige, Johannes Larsen og Peter Hansen, låner jeg et øje. Og som jeg altid hårdnakket har hævdet, så blev den bedste jazz - og svingmusik skrevet i 40´ erne. Synd at jeg skal være vidne til de gamle mestres afgang. Men heldigvis har de efterladt sig frydefulde riller i de gamle longplaying-plader. Skønt at kunne lytte til Duke Ellington, Stan Kenton og Louis Armstrong. Men jeg har da osgå en plade med Thomas Kjellerup.