Forfatter og billedkunstner. Født 9. december 1941 i København. Studerede på Kunstakademiets Billedkunstskole 1958-64. Videregående uddannelse på kunstakademier i Warszawa, Beograd, Leningrad og Praha 1964-67.
Årets forfatter 1977. Vinterbørn filmatiseret 1978 og tildelt Sølvbjørn på Filmfestival Berlin 1979. Finansloven 1985. Tagea Brandts Rejselegat 1988. Formand for Dansk Forfatterforening 1990-91.
Medlem af: Kunstnerkollektivet Røde Mor 1969 – 1977, Arte por la vida 1990-93, Ex Dania Sigrids Dagbog fra 1994, Danske Grafikere, Billedkunstnernes Forbund, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk PEN.
Dea Trier Mørch døde den 27. maj 2001.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 3. november 1999
Debut:
1976
Død:
2001
Læs forfatteren:
Min datter Sara Trier og jeg har skrevet en brevroman HVIDE LØGNE, som udkom på Gyldendal 1995. HVIDE LØGNE er en dialog mellem den 18-årige datter Bella og moderen, lysarkitekten Julie. Dialogen udvikler sig til et opgør om den opvækst og opdragelse, moderen har givet datteren og hendes to brødre i et venstreorienteret københavnermiljø i 70érne og 80érne. Da vi skrev bogen, tænkte vi ofte på Milan Kundera´s bemærkning: "Romanforfatteren river sit livs hus ned – for med stenene at opføre sin romans hus".
Her kommer en lille tekst, jeg har skrevet Januar 2000. Den har ikke været publiceret andre steder.
ESTEBANS MELANKOLI
På meget smukke, stille, langsomt blånende vinterdage følte Esteban en forstærket melankoli og ensomhed. Han gik frem og tilbage i sin lejlighed og tildelte sig selv diverse meningsløse opgaver, som han adspredt løste eller opgav at løse. Når mørket faldt på ved firetiden, blev den helt galt. Det med ensomheden stod ham ganske klart. Han kunne bare henvende sig til nogen. Til sine fraskilte børn, til sine ex-kærester. Han kunne gå på Café Cikaden. Han kunne cykle en tur og se, hvad der skete. Besøge én af sine kammerater. Se i avisens kontaktannoncer under enlige kvinder og skrive til én. Eller rejse hjem og besøge resterne af sin familie. Der var ikke dét, Esteban ikke kunne. Men i praksis kunne han ikke, hvilket han var sig smerteligt bevidst. Han gjorde i reglen det, at han tændte sin tegnelampe og satte sig til staffeliet, malede lidt, holdt op, stillede billedet med bagsiden udad eller malede det over med hvidt. Så gjorde han orden i sin bogreol, hentede en pizza på hjørnet, vaskede omhyggeligt op – og lagde sig allerede tidligt om aftenen til at se tv. Esteban håbede, at én af hans venner ville ringe. Eller en fremmed. Og det skete faktisk ganske tit. Både kvinder, mænd og børn ringede. Men stort set lykkedes det ham at afvikle telefonsamtalerne og de direkte eller indirekte invitationer – med en henvisning til, at han havde travlt, skulle holde udstilling eller til møde. Det var i dette humør, han trods alt besluttede at tage cyklen og køre en tur. I det langsomme gear cyklede han over broen, gennem Sølvgade og ned forbi Kongens Have. Det var dér, han pludseligt fik den indskydelse til at fortsætte til venstre ad Rigensgade til Krusemyntegade for at se, om Nathan var hjemme.
Inspiration:
Hvad er du ved at læse? Milan Kundera "Romankunsten".
Hvilken litterær person ville du helst møde? Kvinden i Frida Kahlo´s tegnede og malede "Dagbog" og manden i Frans Masereel´s billedroman "Mein Stundenbuch".
Kan du huske den første bog, der gjorde indtryk på dig? Jeg kan huske de to første. Gustave Doré "Bibelen i billeder", som jeg kiggede i bag min morfars lænestol. Og Kenneth Grahame "Venner på vandring", som min mor læste højt.
Hvad hedder dine yndlings-børnebøger? Den første bog, jeg selv læste, var Lewis Carroll "Alice i Æventyrland og Bag Spejlet!". Senere brugte jeg lang til på Lisa Tetzners serie om "Børnene fra nummer 67". Da jeg var 13, fik jeg én af mine helt store litterære oplevelser af Maxim Gorki "Barndom".
Er der en bog, du aldrig kommer helt igennem? Det gamle Testamente.
Er der en bog, du burde have læst? Det nye Testamente.
Er der bøger, du læser igen og igen? Rainer Maria Rilke "Duino Elegier", Ivan Malinowski "Glemmebogen", Inger Christensen "Sommerfugledalen" og Viktor E. Frankl "Psykologi og eksistens".
Er der en bog, du sætter særligt højt? Isaak Babel "Rytterarméen". Thomas Mann "Huset Buddenbrook".
Hvis du måtte tage tre bøger med på en øde ø? Et Atlas, et Leksikon og min Skitsebog.
Priser og legater:
Statens Kunstfond. 1969, 1971, 1975 1977: De Gyldne Laurbær 1979: Sølvbjørnen, Filmfestival i Berlin 1985: Hvass-Fondens Rejselegat 1985: Statens Kunstfond. Livsvarig ydelse 1987: Peter Sabroe-Prisen 1988: Tagea Brandts Rejselegat 1994: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
