Årets bibliotek 2009

David Blangstrup

Født 1. august 1952 i København.
Vokset op i Kgs. Lyngby.

1970- digtsamlingen KASTANIER (sammen med Asger Meulengracht Olsen)
1971- startede den irske folkegruppe Linca
1972- startede kollektivet Elmely
1972/74- HF Birkerød
1973- startede den Fairportinspirerede folkrockgruppe Meadow
1974- startede kollektivet Hovmosevej
1974/78- Roskilde Universitetscenter
1977/81- musiklærer på Allerød kommunale musikskole(25 timer om ugen, 60 elever gennem hænderne hver uge)
1979- startede den slavisk/europæiske folkemusikgruppe Sandansko
1982- antologien ESKAPADER (kan stadig lånes på bibliotekerne)
1983- BAMSE OG DEN KINESISKE PRINSESSE(musik til børneteaterstykke/kassette på biblioteker)
1984- FANTASIFUGLEN(børneteater)
1985- TIPTIPTIPTIPTIPTIPOLDEMORS SKAB (børneteater)
1986- EN BUGTALERDUKKEHISTORIE( musik til børneteaterstykke)
1985/88- Holte Seminarium
1988/2000- freelance teateranmelder på fagbladet Børn & Unge
1990/94- 32 danske sange og James Joyce ' Chambermusic' Sangcyclus
2000 -maj: Det gule hus (roman)
2004-2007 - Blaagaard Seminarium, meritlærer i dansk, historie, samfundsfag og musik

Debut: 
1970
Kontaktoplysninger
Adresse: 

David Blangstrup Uglevang 28 1 3450 Allerød

Land: 
Danmark
Læs forfatteren: 

Fra ‘Blomsterbørn´1999
I skulle have set Daniel! sagde Frederik og så smilende på mig med sine venlige øjne. Vi sad i kollektivets stue, Bonnie, Louise, Frederik og jeg, med døren åben ud til sommernatten. Frederik var ved at fortælle slyngveninderne om vores Tysklandstur.
-Vi havde ikke ret mange penge, fortsatte han. Højst en fyrre mark hver, og økonomien rakte til at spise franskbrød og den billigste billige mad de sidste par dage. Vi skillingede sammen med de to tyske piger om middagsmaden, men vi havde altså kun lige til øllet.
-Meget rammende udtryk! indskød jeg.
-Nå, men vejret var slået om fra solskin til silende regn, og pludselig dukker Daniel op med denne meget fornemt udseende tyske herreparaply, der slår sig selv op med en eller anden fjederanordning når man trykker på en knap, og jeg spørger ham: Hvor meget har du givet for den? Og han svarer mig: 35 mark. 35 mark! udbryder jeg. Har du brugt dine sidste penge på en paraply!...Ved I, hvad han svarede mig?
Frederik så på Bonnie og Louise, der rystede på hovedet. Jeg lyttede nysgerrigt, for jeg kunne slet ikke huske episoden.
-Han sagde: Jeg kan ikke lide, når mit hår bliver vådt!
Bonnie og Louise lo og så på mig. Jeg kunne ikke lade være med at le med, men rødmede.
-Han kunne ikke lide at blive våd i sit store pufhår! gentog Frederik.
Jeg kunne pludselig huske det. Hvad han ikke vidste var, at jeg havde syntes det var vildt romantisk at gå med Ella under den paraply i regnen.
-Så meget for Daniels økonomiske sans! lo Frederik. Og jeg vidste jo, at så hang den på mig! Ikke at Daniel tiggede, næ, nej. Men det er lidt svært at stå og æde en pølse og have ham stående og kigge sultent på ved siden af en. Han afslog høfligt, han skulle ikke have noget, jeg skulle bare spise, men jeg vidste godt, hvad mine penge skulle gå til.
-Typisk Daniel, sagde Bonnie. Han skal også altid bomme cigaretter!
-Ja, sagde Frederik, han ryger pibe og andres cigaretter.
De lo alle hjerteligt. Jeg begyndte at synes, at det hele var lidt for morsomt, og smilede stift.
-Har du oplevet hans hidsighedsanfald? sagde Bonnie.
-Mon ikke! grinede Frederik. Jeg har aldrig taget mig af dem, jeg ved jo, at de er hurtigt overstået, på et kvarter eller så! Han kunne flippe helt ud, hvis vi var startet på at spise uden ham eller sådan noget.
-Bare lad, som om jeg ikke er her! sagde jeg lettere stødt.
-Pas på, nu bliver han fornærmet, sagde Louise, der også ville være med i legen.
Frederik lænede sig væk fra mig og tog hænderne op over hovedet, som for at beskytte sig. Louise og Bonnie lo, Bonnie så hun havde tårer i øjnene.
-Jeg kan ikke lide, når mit hår bliver vådt! efterabede hun og tørrede tårerne af øjnene, for i næste nu at få et nyt grineanfald.
-Meget morsomt! sagde jeg påtaget surt og så på Frederik.
-Sagde jeg virkelig det?
Nye latterkaskader.
Lidt efter fandt de et andet emne, og jeg faldt i staver.

Fra ‘28 Nye Eskapader’ af 1999
De er ikke cigomaner, sir de, men tar man deres cigoer væk fra dem, bliver de fulde af onde skabe. Knald kæften kold, sir de så på deres mest udobbelthagelige arbejderjargongsk, som om de har levet en dags ærligt liv på deres arbejde & svugter ledt. De bliver så indtagede af nikotinen gennem huden, som om det hvalp fedt, eller sætter sig i en kasse & ryger et karton Schweizere på ti minutter. Cigomanerne indvandrede fra det sydlige Cigolien i trættende hundredtal, og slog sig selv ned i Køge Slugt. De osede ud over Mundesundet til de blev helt øre & cigoistiske & røde lyn fortabte sig over det hvide i øjnene & det brordnede i tonkierne & drøbelen rang som ribonucleinsyre & de så den store Otin på himmerlen, den store Otin der i midernes torgen havde brændt sin bror Nik af, da de røg cigoer i totterne på hinanden. Den store Otin var nu en deus otiosus, deus Nik otiosus, for at være helt parallel, og sad og røg vandpibe et sted i tomheden, der ikke havde noget navn, og på den gåde får Nik atter en chance hver gang man tar cigoerne væk fra cigomanerne & verden bliver fuld af onde skabe & den tjærede totomhed opstår & Turgon Generalen advarer, at man kan få kø af det & ens børn blive skadede på den hele bred, altså den Dannede side af Mundesund broen, der munder ud i et katastrofalt enormt cigorør på den anden side tomheden uden navn.

Inspiration: 

Jeg mener med Isaac Bashevis Singer, der også er en af mine yndlingsforfattere, at Knut Hamsun er modernismens store mester. Ingen overgår ham.
Dernæst har Henry Miller gjort et så stort indtryk på mig, at også han er en del af mit liv. Faktisk er det omvendt, først kom Miller, og han snakkede så begejstret om Hamsun, at jeg så i retning af Norge
Jeg tror med Paul Simon, at rock og hvad der går ind under den betegnelse, er folkets poesi. Her sidder der ikke nogen knastørre gamlinge og bestemmer, hvad der er fint. Her kan man udtrykke sig.
Alligevel er Arthur Rimbaud min digtningens mester.
Henrik Pontoppidan er nok den danske forfatter, jeg bedst kan lide.
Jeg er helt vild med James Joyce.
Dylan Thomas.
Hamsun, Miller og Rimbaud var jo unge i slutningen af 1800–tallet, der mærkeligt nok ligner vores tid ikke så lidt, det er lige før, der ikke er noget nyt under solen [New Age stammer fra den tid]: Læs Mysterier af Knut Hamsun, den er skrevet i går.

Til top