Født d. 18. april 1938 i Skive, hvor jeg tilbragte mine første to år. Fra 1940 til 1945 begyndte et nomadeliv mellem Vejle og Kolding. Mine forældre tjente til føden ved at arbejde som daglejere, røgtere og fodermestre. Første stoppested var Gødsbøl, dernæst Stilbjerg, Dørken, Bramdrupdam, Lilballe, Ågård og så Øster Starup, hvor mine forældre arbejdede på Godset Egeland. Dernæst tilbage til Skive hvor min mor blev ledvogter i Egeris. Min far arbejdede som daglejer rundt på forskellige gårde. Jeg kom i skole som seks-årig, gik ud af skolen før mit fjortende år og er den ældste af en børneflok på 7. Som 45-årig tog jeg niende/tiende i VUC. Har arbejdet i tørvemose, som pige i huset, på landet både som pige og karl, på konditorier, hoteller, skoler, ved NTV, har været pædagogmedhjælper og pedel ved FDF 2. kreds. Formand for lyrikcirklen i Vejle fra 1985 til 1993. Har udstillet mange steder med malerier og især collager. Underviser nu i Meditation - Krop og Sjæl. Er clairvoyant og har beskæftiget mig med det mystiske lige så længe jeg kan huske tilbage. Er fraskilt efter 24 års ægteskab, har en søn og har boet i Vejle i 28 år. I 1996 gift med håndværker Alex Nielsen.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Vejle - 12. maj 1999
Debut:
1981
Læs forfatteren:
En nyskrevet tekst: En blid kvindestemme trængte sig ind i hans bevidsthed. I sin halvvågne tilstand opfangede han kvindens ord som i drømme. - For at vi kan holde ham i live må hans hjerte berøres af englevinger og hans sind må tilgive hans handlinger. Hans selvfølelse må bygges op, og angstens skrig og tårer skal forvandles til glæden ved at leve. Han skal frigøres for sin skyldfølelse, og det kræver både mod og indsigt, at kunne leve sit liv fuldt ud trods fysiske mangler - Han gik på en slagmark. Der lå tusindvis af døde lemlæstede kroppe og svømmede i deres eget blod. Afhuggede hoveder, hænder og ben lå spredt overalt. Der lå mænd, kvinder og børn, der var blevet frarøvet deres fremtid. Dødens rædsel og gru stod stille i luften og trængte helt ind i marv og ben. Han kastede op og krøb sammen af smerte og sorg. Hulkende råbte og skreg han mod himlen, hvordan kunne du lade dette ske? Hvorfor, hvorfor? Et overvældende had overmandede ham og svøbte ham ind i et blindt raseri. Han ville slå de skyldige ihjel. Han ville myrde dem. Han ville stikke deres øjne ud. Han ville kvæle dem. Han ville pine dem og brænde dem på bålet og sende dem til helvedesilden, hvor Satans blåkløer ville rive deres hjerter ud. Han ville se de skyldige lide. De skulle ofres i deres eget blod. Han ønskede hævn, blod og lidelse. Øje for øje, tand for tand og liv for liv. Han gik hvileløs rundt blandt de døde kroppe, og idet han bukkede sig ned for at samle et sværd op, hørte han en stønnen fra en ung mand, der lå med et dødt barn i sine arme. Hans påklædning fortalte ham, at han var araber, og han løftede sværdet for at halshugge ham, men et eller andet genkendeligt ved den unge mand stoppede ham midt i hans forehavende. Han satte sig på hug for at se nærmere på den unge mands ansigt. Han hev hans turban af, og et langt sort hår foldede sig ud omkring hans ansigt. Der var et dybt sværdhug på hans højre kind. Hans venstre fod var hugget af, hans højre ben var kappet af ved knæet, og hans ankellange hvide kjole var oversmurt med blod. Da han løftede barnet ud af hans favn, så han at han havde et dybt sværdsår i brystet. Han så at den unge mand havde et stykke papir i sin venstre hånd. Han tog det og foldede det ud, og han så at det var et digt ,og han læste: Til min Gud Da jeg spurgte HAM om vejen sagde HAN - der er ingen vej Da jeg spurgte HAM om kærligheden - græd HAN Da jeg spurgte HAM om døden sagde HAN - prøv Da jeg døde hørte jeg englene der diskuterede Himlen ....... Helvede Himlen ....... Helvede Himlen ....... Helvede Mens JEG og HAN standsede på vejen som to venner med et stort smøret grin Pludselig huskede han, og i samme sekund genkendte han den unge mand, der lå døende for hans fødder. Han genkendte barnet, og han genkendte den unge kvinde, der lå ved hans side, og han genkendte det ene lig efter det andet. Hans blik søgte sværdets skæfte, og hans øjne stoppede ved medaljonen, hvor der var et billede af en violet delfin. Han vendte skæftet, og på bagsiden stod der, - Kom hjem min elskede, kom hjem - , og i det sekund mistede han bevidstheden og faldt om i sandet.
