Claus Grymer

Jeg er født den 24. 2. 1946 i Vamdrup - men opvokset på Mors.

Jeg er uddannet som journalist på Morsø Folkeblad og har desuden bifagseksamen i dansk fra Århus Universiitet. Siden 1974 har jeg været jysk kulturmedarbejder ved Kristeligt Dagblad (interviews, anmeldelser). Desuden er jeg tilknyttet tidsskriftet "Kunst". Som forfatter debuterede jeg i 1973 med en lille samling digte, "Skjul", der udkom på det dengang meget benyttede århusianske alternativforlag Jorinde & Joringel. Min første "rigtige" bog, digtsamlingen "Det tomme torv", udkom året efter på Forfatterforlaget Attika - hvor også de fem følgende digtbøger kom: "Drømmeserie" (1976), "Politibilerne" (1977), "Mod jorden" (1978), "Måneøjet" (1980) og "Ravnelys" (1982). I 1984 fulgte yderligere en digtsamling, "Mens dagen lyser" (Rasmus Navers Forlag). Og i1990 debuterede jeg som romanforfatter med "Lykkens tjenerinde" (Centrum), der i 1993 efterfulgtes af "Ved ilden" (Centrum) - og i 1996 af "Sensommermørke" (Samleren). I november 1994 bragtes min novelle "Den hvide bil" i Danmarks Radio (P1) i Berrit Kvornings oplæsning.

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Horsens - 31. august 1998  

Debut: 
1973
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Begyndelser til samtaler der ikke kan føres" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Forfatteren Claus Grymers (f. 1946) erindringer fra barndommen og ungdommen. Om barndomshjemmet på Mors og forholdet til forældrene og deres virkelighed.

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2017
    Forlag: 
    Eksistensen
    Sidetal: 
    139
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Vinterfrugt" af Claus Grymer

    Bogens forside

    En moden kvinde reflekterer over sit kærlighedsløse ægteskab og sin opvækst i skyggen af en søster, der charmerer alle, fortalt med en intens lavmælt stemme.

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2016
    Forlag: 
    Unitas
    Sidetal: 
    224
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Det sprog vi tier på" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Digte med et modent poetisk perspektiv på kærligheden, der er refleksioner slebet af tidens tand, og emner som senilitet og død

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2013
    Forlag: 
    Jorinde & Joringel
    Sidetal: 
    32
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Skumringsforventning" af Claus Grymer

    Bogens forside

    En række erindringsglimt og overvejelser over livet og Gud.

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2014
    Forlag: 
    Jensen & Dalgaard
    Sidetal: 
    151
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Opfyldelse uden forventning" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Om at finde kærligheden og sig selv i en moden alder

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2011
    Forlag: 
    Helle
    Sidetal: 
    137
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Fra evigheden til Horsens" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Erindringsbaserede prosatekster og poetiske nedslag i et evangeliske perspektiv

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2011
    Forlag: 
    Højers Forlag
    Sidetal: 
    102
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "En mærkelig dag" af Claus Grymer

    Bogens forside

    En række realistiske, lavmælte noveller, hvis fælles tema er oplevelser som for altid ændrer personernes livsretning, og om forholdet mellem børn og forældre.

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Herning : Poul Kristensen
    Sidetal: 
    110
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Stemmer sidst på dagen" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Digte om manden midt i livet og hans forhold til de voksne børn og de gamle forældre.

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    1998
    Forlag: 
    Herning : Poul Kristensen
    Sidetal: 
    43
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Sensommermørke" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Et langt ægteskab er blevet besværligt, da Ejnar - pensioneret sognepræst - bliver senil - Hustruen Agnete fortæller om glæder og sorger, og det skinner igennem beretningen, at i

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    1996
    Forlag: 
    Samleren
    Sidetal: 
    211
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Ved ilden" af Claus Grymer

    Bogens forside

    En ung pukkelrygget mand bliver hjulpet af med mindreværdsfølelsen, selvhadet og mistroen til sine medmennesker, da han forelsker sig i en pige, der har accepteret sit handicap, at

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    1993
    Forlag: 
    Centrum
    Sidetal: 
    191
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Lykkens tjenerinde" af Claus Grymer

    Bogens forside

    Stilfærdig skildring af en ældre, dødsmærket præstekone, som hele sit liv har ofret sig for andre -  Det gør hun også denne sidste pinse, hvor hun er hjemme hos sin mand, som ikke må opdage, hvor s

    Forfatter: 
    Claus Grymer
    Udgivet: 
    1990
    Forlag: 
    Centrum
    Sidetal: 
    150
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Fra indledningen til en ikke-offentliggjort fortælling, "Drømmen der dræbte": - Jensen kommer til aftenkaffe, sagde far. - Jensen? - Digteren. Jeg stirrede vildt på ham: - Digteren! Han kunne lige så godt have sagt at det var Vorherre der skulle komme til aftenkaffe. - Er der noget i vejen med dét? spurgte far så dumt som kun hán kunne spørge. - Men hvordan? lykkedes det mig at få frem. Han smilede nærmest uforskammet: - Hvordan hvad? - Jeg mener ... kommer han ... kommer han bare uden videre herhen ... til os? - Såmænd. - Men ... hvorfor? - Jeg har tilladt mig at invitere ham. Mere indviklet er det egentlig ikke. - Jamen ... Kunne man virkelig bare sådan indvitere en digter ... som om ... ja, som om han var et almindeligt menneske. - Hvorfor? gentog jeg. - Vi har noget at snakke om. - Snakke om? - Som sagt. Ud over at være litteraturkritiker ved en af hovedstadsaviserne var far lektor i dansk på det lokale gymnasium. I denne egenskab stod han for et stort lyrikarrangement, planlagt til afholdelse i anledning af skolens jubilæum og med inddragelse af eleverne der i en til lejligheden oprettet café skulle læse egne digte. Også digteren skulle medvirke, dels som - digter, dels som konsulent. Samarbejdet var anledningen til det besøg han skulle aflægge hos os. Men først den dag det skulle finde sted fik jeg noget at vide. Tilmed på en temmelig bagvendt måde. Det begyndte med at far bad mig gå til bageren efter kager. Jeg lod ham vranten forstå at jeg måske kunne overtales. Men betingelsen var rigtignok at han kunne give mig en fyldestgørende forklaring på at han tog sig den frihed at ulejlige mig. Så var det han oplyste hvem der skulle komme. - Men ... - Du får det til at lyde som noget helt uhørt ... - Hvad for noget? indskød jeg febrilsk. - ... at snakke med en digter. Jeg sank en gang: - Overhovedet ikke ... Kender du ham? - Kender og kender. Jeg har ind imellem snakket med ham. - HAR du? - I al beskedenhed. - Det har du aldrig fortalt om. - Har jeg ikke? - Aldrig! - Det har jeg måske heller ikke ... Hør, gå du så hen efter de kager? Fars ubegribelige nonchanlance burde for så vidt ikke være kommet bag på mig. Som litteraturkritiker modtog han af og til breve fra forfattere der kommenterede hans omtale af deres bøger. Det var typisk for ham at det næsten altid var i hans papirkurv jeg fandt henvendelserne fra disse mennesker hvis navne jeg alene forbandt med litteraturhistorien, medierne, boghandlernes udstilingsvinduer, fars reoler og min egen læsning. Jeg havde svært ved at tro at de overhovedet var til andre steder. Og slet ikke i en virkelighed som dén jeg (indtil videre) måtte lade mig nøje med. Derfor var det næsten for overvældende pludselig at stå med en konvolut fra en af dem. En konvolut der oven i købet var umulig at skelne fra den slags som almindelige mennesker brugte. En hvorpå den pågældende digter med egen hånd- eller maskinskrift havde vist far den ære at notere hans navn og adresse. For en stund havde digteren givet afkald på at skrive for evighededen for i stedet at skrive til hám. Jeg samlede brevene i en skuffe hvor jeg indtil videre havde opbevaret autografer fra fodboldspillere. De interesserede mig ikke mere. Lige så lidt som de fodboldbilleder jeg havde klippet ud af sportssiderne og sat op med tegnestifter på væggen i mit værelse. Billeder der blev mere og mere gule af glemsel. - Så er det altså rigtigt nok, sagde jeg. - Hvad snakker du om? - Digteren. Hvem ellers? - Nå, stadigvæk ... Undskyld, men hvad er det du mener er rigtigt? - At han bor her på øen. - Ja, ja. Vidste du ikke dét? - Joh. - Hvad undrer du dig så over? - Ingenting. - Nå, sådan, sagde far uden forsøg på at skjule sin irriterende ironi. Jeg skulle nok lade være med at fortælle ham om det problem jeg længe havde tumlet med. Problemet om hvorvidt en digter overhovedet kunne tænkes at slå sig ned på en ø der var så kedelig som vores forekom mig at være. Hvordan skulle noget så poesiforladt kunne inspirere en digter til noget som helst? Den hellige ild som inspirationen var lod sig ikke antænde hvor som helst, og slet ikke i trængslen fra almindelige mennesker. Så meget var, midt i usikkerheden, sikkert. Folkebladets oplysninger syntes for så vidt ret entydige. Avisen havde først bragt nyheden om at "en herboende digter" havde fået antaget en digtsamling på et af landets mest agtværdige forlag. Senere var han blevet interviewet, enkelte af digtene var blevet bragt, og der var blevet citeret fra anmeldelserne. Det letteste havde naturligvis været hvis jeg uden videre havde kunnet tage det vedholdende avisforlydende om at der boede en digter på øen for gode varer, og jeg prøvede da også. Ingen kunne mere end jeg ønske at avisen havde ret i sin påstand. Men kunne man regne med hvad der stod i en avis? Far havde flere gange antydet at det kunne man faktisk ikke. Og da han selv skrev i en måtte han jo vide besked. Jeg anså min - og i det hele taget øens - hverdag med de småborgerlige naragtigheder som måltider til tiden, ugentlig græsslåning og slipsekrav ved såkaldt festlige lejligheder som så langt fra digternes hverdag som tænkes kunne. Afstanden var som fra jorden til solen. Eller som til Vorherres himmel.  

Inspiration

Min læsning er ret alsidig - vil jeg vove at påstå. Jeg læser alle former for skønlitteratur, men har en særlig svaghed for lyrikken. Nogle af mine yndlingslyrikere er Emil Aarestrup, Johannes Jørgensen, Jens August Schade, Uffe Harder, Knud Sørensen, Birthe Arnbak og Lean Nielsen. Jeg læser en del ældre ting. Inden for dansk litteratur bl.a. Blicher, Goldschmidt og Pontoppidan. Og selvfølgelig er der også en lang række udenlandske forfattere, jeg igen og igen vender tilbage til. Virginia Woolf, Hemingway, Anaïs Nin, er nogle af de navne, der umiddelbart falder mig ind. En række andre kunne med lige så god grund være nævnt. Litteratur- og kunsthistorie er en anden vigtig gren af min læsning.