Både om dagen og i drømme jagter jeg vågent ord, jeg kan modelere med.

I mit barndomshjem befandt min mor sig som regel midt i en tyk roman, og min far i færd med at pløje sig igennem en bunke aviser. Læste han ikke aviser, så skrev han aviser. Hver time hørte vi radioavis og ellers klassisk musik.

Muligvis provokeret, men sikkert mest fra hjertet, forelskede jeg mig i popmusik og radio. Før mit liv bestod af kys, diskoteker, vores pølsesnak og teenage problemer hørte jeg radio, dagdrømte, legede med dukker og skrev breve. Derfra henter jeg stadig min inspiration. Ved leg, lyde, ord og replikker mennesker i mellem.

Jeg har altid vidst, jeg ville være forfatter, så det var en lettelse at begynde at selv elske bøger, men det var først da jeg blev tyve, jeg frivilligt læste en bog. Det var Tilværelsens ulidelige lethed der fik mit hjerteblod til at flyde frit. Og jeg fandt meningen med at lade sig sluse ind i en verden, der er beskrevet, i stedet for den, jeg selv digter dagen igennem.

Når min familie kørte til det store bibliotek i Rønne kedede jeg mig. Alle menneskerne var så indesluttede og stille. Jeg gloede lidt på de tilsyneladende tomme ansigter og besluttede i stedet at bruge tiden til noget fornuftigt, hvilket som regel var at spærre toilettet ved at lege med vandhanerne og pjatte og dagdrømme. Senere har jeg fundet ud af, at de andre mennesker mellem reolerne drømte og genkendte titler og nød at genopleve. Opdagede, forestillede sig og endelig lod sig drage til at låne en verden med hjem til den næste måneds underholdning og tankeverden.

I dag læser jeg alle de bøger, jeg kan nå, både fantastiske og frygtelige. Jeg læser mange danske forfattere, de gode gamle, de nyere og nyeste.

Mine favoritter er uden tvivl: Scherfig, Turèll, Søeborg, Soya, Bergsøe og Jacob Paludan.

Efter min smag var en af de bedste danske bøger i det, nu gamle århundrede, Peter Høeg: Forestilling om det tyvende århundrede. Jeg beundrer og lever mig ind i hans tanker, fine fortællinger, hans sans for det syrede og hans mageløse melodi i sproget.

Af udenlandske forfattere kunne jeg ikke leve uden: Steinbeck, især for Rutebil på afveje og Dagdriverbanden-bøgerne. Pete Dexter: Avisdrengen, John Fante: I støvet, Tolstoj: Anna Karenina, Graham Greene (især: Vor mand i Havana), George Orwell (især: Paris og London på vrangen), Hemingway (især: Og solen går sin gang og Edens have).

Jeg er evigt betaget af Halfdan Rasmussen, Nikoline Werdelin, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Anders And.

Jeg lader mig inspirere af skønhed og tragedier.

Siden jeg flyttede hjemmefra i 1990, har jeg ikke haft fjernsyn. Men oplever underholdning bare ved udsigten fra mit vindue. Levende mennesker og mad giver mig kraften. Jeg ser dagligt poesi og melodi i mad, når jeg laver mad, og fantaserer om mad. Jeg finder let lige så meget sjæl i en smuk salat, som der er i et blændende billede af Eckersberg eller Høst.

Lige nu er jeg meget optaget af begrebet slampoesi.