Camille Blomst

Født: 1972.
Debut: Hurra, hurra, hurra og så det lange.

Født 4. sep. 1972 i Gudhjem på Bornholm.
Datter af Jacob Ludvigsen (skrivende på alle måder, reklame, journalistik og betragtninger) og Elizabeth Løvegal (fabrikant af økologisk fremstillede skønhedscremer).
Lillesøster: Freja Ludvigsen (studerer samfundsvidenskab på Københavns Universitet, har tidligere været journalist).

Opvokset på Bornholm, nær Svaneke. Skolegang først på Østerlars Friskole, og siden - i ønsket om at blive undervist ud fra trykte skolebøger - på Østermarie Folke-og realskole.
Sproglig student fra Bornholms Amts Gymnasium 1991.
Købte i 1.g. sammen med lillesøsteren en pølsebod og iskiosk på Svaneke Havn, som blev malet lyserød og døbt Mille og Freja's Pølsesnak. Den blev solgt da gymnasiet var overstået.
I 3.g. ugentlig studievært på direkte radioprogram på Danmarks Radio på Bornholm.
Har været elev på Herning Højskole. Boet i Århus 1992-1994, har blandt andet været studievært på Radio Freja og kok på Kulturgyngen. Herefter bosat i København. Arbejdede under Jacob Ludvigsens kontorer og som tjener.
Under tilblivelsen af Hurra, hurra, hurra og så det lange var der perioder helt uden arbejde og indtægter. Og andre med jobs som tjener blandt andet på Kaffesalonen på Nørrebro og Sticks'N'Sushi på Strandvejen, samtidig med selskabstjenerjobs for Claus Meyer.

Debuterede på Gyldendal i oktober 2000 med en 50 årig mands dagbog Hurra, hurra, hurra og så det lange. Samt i antologien Søren, samme forlags talentforum.

Biografien er udarbejdet af forfatteren

Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 20. marts 2001

Debut: 
2000
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

Det HELE handler om held i hverdagen
og held på helligdage
joeh, alle taler om held
held i udsalg
held i hussalg
held i bagvask, i bilvask
held i handler og humbug
Folk har bare - held i hovedet
held og held og heldFør fancy firserne
hang held og lykke sammen
held og lykke med dagen
held og lykke med den lille
man kunne sige held og lykke med en kage
hvis vi sagde
man havde givet sin bedste ven en opskrift
Nå, men held og lykke med kagenHeld i halvbror
i helflugter
i familieplanlægning
man kan have held
selv
i afdragsordninger
Og jeg har set i Ekstra Bladet at Dronning Ingrid havde held i døden.Held mig her og der og alle vegneFolk hyler henrykte op om deres held, og håber,
de er heldigere i heldet end andre
i hvert fald heldigere end andre
i hvert fald heldigere end andre DE kender
heldigere med et oliefyr fra den forrige ejer
heldigere med en pose pillede løsfrosne grønlandske rejer
heldigere
med en brugt bil fra Brande
heldigere end heldig
med en udlånsrente
heldigere end Hansens hegn.Det håb
der holder hverdagen oppe
er helt ubestridt:
Det hurtige Held i Lotto
Det er.
Det er det billigste
det bredeste
det bedste, det barmhjertige, det berømmede, det mest bekvæmte
og når det er så pokkers populært
er det bestemt fordi
det er et BELØB.
Lynlotto liver livet op.Jorh, det aller dejligste i dagens Danmark
direktør eller dranker
er da din daglige dosis dobbeltvirkende DRIVE:
Drømmen
din dvælen ved datoen
bliver det DIT dybsindige decimal designede dokument, der
dukker direkte op og dækker skærmen.
De har kollektivt held i hovedet.Snart er den
halvarrige
kortvarrige
skuffelse gået i sig selv
så bliver de sammenrystet
opløftet af kommende ugers held.
Ajrrh, Lykkeligt forsikret mod ulykkelig forstand
i næste uge MÅ det være tur
så vinder man
Det er let at bruge pengene før heldet det er røbet
for i Danmark er det største held:
Øhh, Dankort på beløbet.

Inspiration

Både om dagen og i drømme jagter jeg vågent ord, jeg kan modelere med.

I mit barndomshjem befandt min mor sig som regel midt i en tyk roman, og min far i færd med at pløje sig igennem en bunke aviser. Læste han ikke aviser, så skrev han aviser. Hver time hørte vi radioavis og ellers klassisk musik.

Muligvis provokeret, men sikkert mest fra hjertet, forelskede jeg mig i popmusik og radio. Før mit liv bestod af kys, diskoteker, vores pølsesnak og teenage problemer hørte jeg radio, dagdrømte, legede med dukker og skrev breve. Derfra henter jeg stadig min inspiration. Ved leg, lyde, ord og replikker mennesker i mellem.

Jeg har altid vidst, jeg ville være forfatter, så det var en lettelse at begynde at selv elske bøger, men det var først da jeg blev tyve, jeg frivilligt læste en bog. Det var Tilværelsens ulidelige lethed der fik mit hjerteblod til at flyde frit. Og jeg fandt meningen med at lade sig sluse ind i en verden, der er beskrevet, i stedet for den, jeg selv digter dagen igennem.

Når min familie kørte til det store bibliotek i Rønne kedede jeg mig. Alle menneskerne var så indesluttede og stille. Jeg gloede lidt på de tilsyneladende tomme ansigter og besluttede i stedet at bruge tiden til noget fornuftigt, hvilket som regel var at spærre toilettet ved at lege med vandhanerne og pjatte og dagdrømme. Senere har jeg fundet ud af, at de andre mennesker mellem reolerne drømte og genkendte titler og nød at genopleve. Opdagede, forestillede sig og endelig lod sig drage til at låne en verden med hjem til den næste måneds underholdning og tankeverden.

I dag læser jeg alle de bøger, jeg kan nå, både fantastiske og frygtelige. Jeg læser mange danske forfattere, de gode gamle, de nyere og nyeste.

Mine favoritter er uden tvivl: Scherfig, Turèll, Søeborg, Soya, Bergsøe og Jacob Paludan.

Efter min smag var en af de bedste danske bøger i det, nu gamle århundrede, Peter Høeg: Forestilling om det tyvende århundrede. Jeg beundrer og lever mig ind i hans tanker, fine fortællinger, hans sans for det syrede og hans mageløse melodi i sproget.

Af udenlandske forfattere kunne jeg ikke leve uden: Steinbeck, især for Rutebil på afveje og Dagdriverbanden-bøgerne. Pete Dexter: Avisdrengen, John Fante: I støvet, Tolstoj: Anna Karenina, Graham Greene (især: Vor mand i Havana), George Orwell (især: Paris og London på vrangen), Hemingway (især: Og solen går sin gang og Edens have).

Jeg er evigt betaget af Halfdan Rasmussen, Nikoline Werdelin, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Anders And.

Jeg lader mig inspirere af skønhed og tragedier.

Siden jeg flyttede hjemmefra i 1990, har jeg ikke haft fjernsyn. Men oplever underholdning bare ved udsigten fra mit vindue. Levende mennesker og mad giver mig kraften. Jeg ser dagligt poesi og melodi i mad, når jeg laver mad, og fantaserer om mad. Jeg finder let lige så meget sjæl i en smuk salat, som der er i et blændende billede af Eckersberg eller Høst.

Lige nu er jeg meget optaget af begrebet slampoesi.