Forfatter
Brændt
'Brændt' er en burlesk og grotesk roman om skyld og skam. Bogen er mørk og dyster, men alligevel fuld af humor.’Brændt’ er fortællingen om, Anna, der er tynget af skyld, skam og stor overvægt. Barn af en berømt mor og en ukendt far, som Anna bruger al sin energi på at lede efter. Ligesom hun leder efter kærlighed og accept.
Men hun leder alle de forkerte steder. Hos Anders, som egentlig er mere interesseret i Annas berømte mor, politikeren Ruth, eller i hvert fald interesseret i at straffe hende.
Anna kommer i forbindelse med en religiøs sekt i Kurdistan. En sekt, der bekender sig til et sammenrend af forskellige religioner, nogle dogmer opfundet til lejligheden, krydret med lidt kvindehad og en stærk dunst af ged.
Anna ’føder’ et barn og vender sammen med både barn og religion hjem til Udkantsdanmark. Sammen med Anders danner hun et religiøst kollektiv, derude hvor kragerne vender, lærerne boller eleverne og postbudene ikke er meget for at dampe breve op, heller ikke ’i en gods sags tjeneste’. Og det er vel en god sag, sådan at få folk til at tro på noget?
Da Anna til sidst gør oprør, får det fatale konsekvenser. Sekten smider hende ud, men først efter at have brændt hende af. Voldsomt forbrændt ligger Anna i en hospitalsseng og ordner sine tanker.
’Brændt’ er en burlesk og grotesk roman om skyld og skam. Bogen er mørk og dyster, men alligevel fuld af humor. ’Brændt’ er rendyrket maksimalisme. Intet ord lades uforsøgt i jagten på mening eller manglen på samme. Og med sin svidende ironi rammer den lige ned i tidens store religiøse tag-selv-bord.
Bogen er fortalt i en meget personlig stil, og man bliver som læser stærkt grebet. Man ræser igennem bogen og er lidt trist, da den slutter, selvom alt ender nogenlunde godt.
Bogen kan anbefales alle, der søger bøger, der rummer mening og samtidig en godt fortalt historie.
238 sider, udgivet på forlaget Attika
Margrethe Schmidt har tidligere skrevet romanerne 'Ham' og 'Det skete'.