Boris Boll-Johansen

Født 5. maj 1967, Frederiksberg.
Debuterede med romanen "Kvik".

Min barndom i Rødovre har jeg allerede gjort nogenlunde redeligt rede for i bogen "Solsorten i mit våben" (Rosinante, 1999), så det er der ingen grund til at skrive om her. Det er også langt interessantere at jeg efter folkeskolen kom på EFG grafisk inde i byen. Det må have været i 1983. Her lavede vi "ninjaer" (små kvadratiske papstykker, der fløj forrygende godt, når man kastede dem ud af vinduet. Og kantinen var også god). Af en eller anden grund kom jeg i lære som typograf og blev udlært i 1987, men jeg har aldrig praktiseret som svend. Jeg ville hellere lave graffiti. 
Så kom jeg ind på Kunstakademiet. Her malede jeg mine lærreder indtil jeg ikke gad det mere og begyndte at skrive i stedet. Så tog jeg orlov. Det må være omkring 1992 nu. Jeg vendte tilbage, udgav en bog og blev populær blandt pigerne. Så gik jeg hen og tog en studentereksamen midt i det hele (midt i en ny orlov). Fordi jeg troede jeg ville på uni. Det ville jeg så ikke alligevel, og jeg vendte tilbage til Akademiet for at tage den teoretiske overbygning. På den måde blev jeg en slags halvmagister. Jeg skriver artikler om kunst og vil gerne skrive mange mærkelige bøger.

Foto: Philip Adrian

Oprindelig publiceret ForfatterNet Køge - 12. februar 2001

Andet af forfatteren (udsnit)

Ars Semilonga : paperworks and other arranged piece goods / [værker af] Carina Randløv ; translation Caroline Eel. - [Kbh.] : Space Poetry ; [Tyskland] : Extra Books, 2007. - [48] sider : ill. i farver,

Clark, Stewart. (2000) Put ikke foden i munden. Gad. [Illustrator: Boris Boll-Johansen]

73.6 Layer. [Foreningen Layer], 2000.
Heri: Boris Boll-Johansen: Den ukendte billedhuggers papirer.

Skrighals! : radiodramafestival 2001 / instruktion og produktion: Morten Dürr. Heri en tekst af Boris Boll-Johansen: "Døren må for guds skyld ikke smække bag mig."
Fem små breve. I "Den blå port". 1998, nr.45 - s.36-38

Artikler, anmeldelser, m.m.:

Flemming Andersen. Interview med Boris Boll-Johansen. Aktuelt. 1999-10-06. s. 16.

Anmeldelse af Kristian Mørk af "Solsorten i mit øje". Litteraturmagasinet Standart. Årg. 13, nr. 5 (1999) s. 11-12.

Debut: 
1994
Land: 
Danmark
Links
Bøger
  • Bog: "Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier" af Boris Boll-Johansen

    Bogens forside

    Boris Boll-Johansen vender Københavns historie på hovedet i denne nye og finurlige bog, hvor han leverer 20 eventyr, der handler om de steder, statuer og bygninger, som vi alle sammen kender fra vo

    Forfatter: 
    Boris Boll-Johansen
    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    117
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Solsorten i mit våben" af Boris Boll-Johansen

    Erindringsroman om en barndom i 1970'ernes Rødovre, om skolegang og fritid, forældre og venner, Vestvolden og Irmas kaffetårn, fortalt med skæve vinkler og indfald, mens fortælleren er hjemme ved m

    Forfatter: 
    Boris Boll-Johansen
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    118
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kvik" af Boris Boll-Johansen

    Bogens forside

    Vredt og selvironisk skildrer en ung københavnsk desperado byens skyggesider og dekadence, som han oplever på sin rastløse vandring gennem gaderne, supermarkeder, caféer og biblioteker.

    Forfatter: 
    Boris Boll-Johansen
    Udgivet: 
    1994
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    142
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Her er et uddrag af noget, der muligvis bliver til en encyclopædisk bog om mennesket engang. I nedenstående artikel forsøger jeg at forklare årsagen til at man hikker, og drager samtidig snedigt hele kroppen og universet med ind i billedet. Det er sådan lidt kosmisk inspireret. (Det er rigtigt... jeg er også ind imellem meget inspireret af kosmos, det glemte jeg helt at nævne før.)

Reelle og parallelle siverør
Hikket har sin grund i vores urliggende frøtilstand, der netop som en padde har gravet sig ned i den allerdybeste ende af vores krop. Over lænden, mod bagdelen, findes menneskets mest lukkede kød, en lang bane af mørke. Der ligger så frøtilstanden og skiller haletudser ud i det reelle siverør, der går til nosserne. Det parallelle siverør indeholder sandsynligvis ikke noget, bortset fra siven. Lige før lyset trænger igennem den mere vævsagtige lyske, skiller de sig, den ene går altså i nosserne, mens den anden forsvinder ud i kødet, den opløses, men ligeså sivende, som den kom. Man har sået tvivl om, hvorvidt den overhovedet opløses, og moderne muskel- og vævsforskning arbejder endda med den teori, at det parallelle siverør ikke har nogen egentlig ende, men at kroppen faktisk består af ét langt sammensnoet siverør, ligesom medister, heldigt stablet.
Det reelle, sædleverende siverørs begyndelse kan imidlertid med sikkerhed spores til frøtilstanden, sumpen i lænden. Herfra rejses endvidere kalk-tournedos'erne, der balancerer primitivitet til hjernen, duften af rådden tang og moral. Således har frøtilstanden fordelt sine kabler. Selv ligger frøtilstanden skjult og kan kun rammes af hurtig mad. Så er det at man hikker.
Hvad kvinderne angår, omsættes det reelle siverør i æggeledere, således at ursuppen dufter ind i hendes månedsrytme.

Inspiration

Jeg læser ikke særlig meget skønlitteratur. Men det hænder at jeg griber værker som Kongens fald og Niels Lyhne og læser udvalgte steder højt for mig selv. Det er temmelig gammeldags litteratur, jeg ved det godt, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har været meget betaget af Ib Michael engang. Og Marquez, ham der sydamerikaneren med de glødende kærlighedsberetninger osv. - men det er nu ikke så meget dé fortællinger der interesserer mig, som den fragmenterede beretning om generalen der sygner hen: Patriarkens efterår. Jeg er fascineret af at man kan skrive så lange sætninger, eller perioder som det vist hedder; der er i hvert fald ekstremt langt mellem punktummerne og sproget kører bare deruda' i højt gear. Det er lige mig.
Ellers kan jeg godt lide at læse kunstnerbiografier. Om hvor tossede de var, van Gogh fx. der åbnede skallen på sig selv og smed sin hjernemasse efter luderne i Arles.
Min inspiration satser jeg for tiden på at hente i Prima eller Føtex fx. Jeg kan godt lide det hverdagslige, og alle dem der flokkes i det. Så må vi se hvor langt det rækker.

Hør forfatteren

Masser af historier på lyd på forfatterens egen hjemmeside http://kloerkonge.dk