Bodil Frederiksen

Jeg er født i 1941 på Frederiksberg, opvokset i Bagsværd og har tilbragt hele mit voksne liv i Jylland. Først i Hjørring, hvor jeg blev uddannet lærer, siden i og omkring Horsens.
I 1979, da jeg fik mit tredie barn, forlod jeg folkeskolen, fordi barselsorloven endnu ikke var opfundet: seks uger og så i gang igen! Jeg var da allerede begyndt at skrive. Min første bog: " At lege er at lære" udkom i 1976 på opfordring af Gyldendals forlag. Jeg fortsatte med at skrive og underviste også lidt, bl. a. på Danmarks Lærerhøjskoles afdelinger i provinsen og på Socialstyrelsens kurser for Dagplejere.
Inspireret af mine børn og ud fra mine erfaringer med børn fra min folkeskoletid, begyndte jeg at skrive børnebøger af forskellig slags, ofte var det sådan, at når jeg syntes, at der manglede en bog - så var det den jeg ville skrive. For eksempel irriterede det mig, at der ikke fandtes en bog om adoptivbørn, uden at den handlede om adoptivbørnenes forskellighed fra andre børn. Jeg skrev derfor "Mette bliver fire år", som er en bog om en fireårigs liv: Mette er tilfældigvis adoptivbarn, men det er slet ikke det, der er historien, det kunne lige så godt have handlet om et andet fireårs barn. Jeg fik lov til at bruge en levende model, og jeg var meget i hjemmet i min research. Jeg brugte også nogle direkte udtalelser fra Mette. Et af dem jeg holdt mest af, var da hun sagde til forældrene, da hun blev sur: "Jeg gider slet ikke at have jer til forældre mere", noget de fleste af os har tænkt og sagt til vore forældre i vores tidlige barndom. Også mange af mine øvrige bøger er skrevet, fordi jeg syntes, at der var brug for dem, fx. "Ung i Norden", hvor jeg besøgte alle de otte nordiske lande, og "Hvem var Holberg? En introduktion til Ludvig Holberg og hans tid" eller jeg har fået bestillingsopgaver, som fx. "Kan du forstå, hvad jeg siger", et undervisningsmateriale til norsk og svensk for 3.-5.klasse.
Min medvirken i geografiserien: "Vore nabolande", hvor jeg har skrevet om fire af de nordiske lande, gav igen stor rejseaktivitet, hvor jeg interviewede børn, undersøgte hvordan folk levede og tog de billeder, der skulle bruges til bøgerne.
De nordiske lande har altid haft en stor plads i mit forfatterskab. Jeg har skrevet en letlæsningsserie om de nordiske lande "På ferie i ......" og oversætter også gerne fra svensk, har sidst oversat Madeleine Katz: "Adoptivbarnet vokser op", udkommet i 1997. I 1991 blev jeg cand. pæd. i pædagogik og underviste i ti år på Horsens Daghøjskole, især på de voksenpædagogiske kurser. Jeg skrev en prisopgave til ældreforskningsrådet: ”En forbedring af de ældres mobilitet i de offentlige rum” i 1996. I dette år var jeg også med, da TV Syd lavede en række forfatterportrætter af jyske forfattere. I 2003 bestod jeg eksamen på åben uddannelse på Syddansk Universitet, Odense på studiet: Motion og sundhedsfremme. Mit eget studieemne var: ”Hvordan man bevarer funktionsevnen som ældre.”  

Oprindelig publiceret ForfatterNet Horsens - 31. august 1998  

Debut: 
1976
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

En tekst om en tekst Det er ikke altid en forfatters bog udkommer. Det er fordi de forlag, som ser udkastet til bogen ikke synes, at den er noget ved : at den er kedelig, dårligt skrevet eller uvedkommende, eller at forlaget ikke regner med at den kan sælges. Her er et eksempel på en af mine forslag til en bog, som nok aldrig udkommer. Bogen er en lille humoristisk tekst med et alvorligt sigte: om det pres man kan blive udsat for, for at opfylde andre menneskers krav om ro og orden i forbindelse med det at have en have, samt hele haveindustriens omtale af, hvad man bør gøre. Det gælder lige fra de rigtige havebøger og havetidsskrifter, til byggemarkeder og plantecentres reklamekampagner. Det er selvfølgelig sørgeligt at jeg ikke kan få min bog udgivet, men afslagene er i sig selv ret interessante: Udover de sædvanlige begrundelser som, at bogen ikke passer ind i deres udgivelsesprogram ses her nogle eksempler: "Grunden til at vi takker nej er, at forlaget har sagt nej til udgivelse af bøger, der indeholder dette tema… Personligt synes jeg, at tekstprøven er ualmindelig morsom og jeg kan da også kende mig selv ud fra dine eksempler. Jeg synes derfor at du skal sende teksten til….." " Så efter mange overvejelser har jeg altså valgt at sende dit manus retur – med stor TAK fordi jeg ( luddovne haveejer) måtte læse det, og med de bedste ønsker om at du kan få det afsat et andet sted." "…jeg skulle lige have tanken om rosentorne ud af fingrene… …selvom jeg var underholdt en hel del af tiden under min læsning og selv om jeg med vemod sad og tænkte på min egen have (vi har besluttet os for en græseng)……." " meget velskrevet og på mange måder træffende og morsomt.. ..Desuden vil det nok falde mange af vore flittige og nøjsomme læsere for brystet med al den dovenskab og slendrian, så som at lade haveredskaber blive ude i regnen. Min chefs far har ligefrem bygget et SKUR til sin trillebør!" Et tekstprøve:
Reklamens magt Der lyder et bump i entreen. Der kom reklamerne. Vi kaster os over dem, smider os i sofaen eller slænger os på gulvtæppet. Øjeblikket er inde til den lykkelige virkelighedsflugt. " Se" siger yngstebarnet oprømt "her er den nye Volvo xx. Er den ikke lækker? Skal vi ikke have den?"
"Jo selvfølgelig", siger vi," men den koster lige så meget som et helt hus. Så må vi sælge huset – og hvad skal vi så bo i?"
" Det er lige meget" siger han, " vi finder nok på noget. Og så behøver vi heller ikke at passe haven."
Forældrene holder mere af at se på huse.
" Nej, hør nu her. Hvad med en villa til 3,2 millioner. Kun 19.999 om måneden. Et fund for de penge."
Hvorefter vi går over til at se, om det er Netto eller Fakta der er billigst med rugbrød i denne uge.
Vi er altså rigtigt glade for reklamer, vi siger ikke NEJ TAK TIL REKLAMER, og vi skammer os ikke engang over det. Den ugentlige fornøjelse er som barndommens ønskedrømme, da man stod med næsen mod ruden til legetøjsforretningen eller legede: Hvad ville du gøre, hvis du havde en million? Og dengang var en million mange penge.
Men når foråret kommer, nærmer vi os kun tøvende reklamerne, samler dem langsomt og forsigtigt op, sætter os ved bordet og ser, om det er Netto eller Fakta, der er billigst med rugbrød.
For der er noget galt. Allerede i marts kommer de først angreb på os. Mens vi hele vinteren har kunnet trøste os med, at vores have var næsten lige så pæn som naboens, bliver vi nu konfronteret med den barske virkelighed: Nu starter havesæsonen….Nu er det igen tid til at…hvis haven skal være smuk til sommer, så…Den eneste rigtige måde at gøre det på er… Vi bør købe jiffypots, små og store drivhuse, udestuer, anskaffe os frø, haveredskaber, gødning, havemøbler, havetøj, haveplaner, havejord og fuglebade. Og først og fremmest fjerne udkrudtet, når de første spæde planter stikker hovedet op af jorden.
Vores eneste trøst er, når vi falder over åbenlyse fejl i reklamerne: jordbær og pærer på samme fad, tulipaner og høstasters i samme buket.
" Ha, der fik vi dem, se hvor de snyder!"
Men billederne vælter ind over os, prikker til os, omklamrer os og kvæler vores egen havedyrkning. Skal det virkelig se sådan ud? Karseklippede græsplæner, klippet med en neglesaks, bugnende bede med enorme planter, der alle blomstrer på en gang, velpudsede postkasser, flisegange uden antydning af ukrudt, skinnende hvide havemøbler, aldrig brugt.
I reklamer for ukrudtsbrændere går de smukt påklædte mennesker uden en plet på tøjet og brænder på fliser uden ukrudt. Ikke som hos os, hvor græsset først er grønt og langt og efter brændingen sort og langt.
Udmattet synker vi sammen, vi fryser, lukker øjnene, forsøger at glemme, at holde fast i, at vi ikke har købet en kolonihave, hvor vi ville være blevet smidt ud efter første sæson.
Som tiden går bliver vi blege og stille, vi råber ikke mere op eller kommer med gode forslag. Vi taler ikke om det, men forsøger hastigt at bladre forbi alle annoncer, at overse havereklamerne, at få blinde pletter, så vi ikke ser dem.
I mens myldrer det op i haven, forkert, for småt, for stort og på det gale sted. Indtil vi endelig kommer til juli måned, hvor faren er ved at være ovre og haven ligner en jungle. Vi trækker vejret lettet og kaster os igen over reklamerne: hvis vi nu havde en million!
Men vi overvejer at anskaffe os en skilt med NEJ TAK TIL REKLAMER I MARTS, APRIL OG MAJ.  

Inspiration

Jeg læser meget, og det meste er faglitteratur, både med relation til mit arbejde og til min forfattervirksomhed. Ofte er det historie og personalhistorie, som H.C. Andersens dagbøger eller ældre litteratur som Thomas Mann: "Buddenbrook". Men også Thyge Winter-Jensen: "Voksenpædagogik" og Victor Borge: "Smilet er den korteste afstand" kommer med i kurven. Kommer jeg til et nyt sted, enten i forbindelse med at skrive en bog eller bare på ferie, så går jeg straks på det lokale bibliotek, får mig et lånerkort og låner først og fremmest stedets lokalhistorie og geografi, ofte bøger, som ikke fås andre steder. Jeg har derfor lånerkort til Brando Bibliotek og Mariehamn Bibliotek på Åland, til biblioteket i Tidaholm i Sverige, i Oberau i Tyrol og selvfølgelig til de danske biblioteker, som kommer på min vej.