Bjarne Nielsen Brovst

Født 3. juni 1947 i Brovst.
Fik realeksamen i 1965; tog studenterkursus i 1966; boghandleruddannelse 1967-70; boghandler; AUC 1970-73; lærer ved Dansk Blindesamfund, Aalborg 1967-73; tog HF på Ranum Seminarium; fik lærereksamen ved Gedved Seminarium; højskolelærer 1973-80; højskoleforstander ved Rude Strand Pensionisthøjskole fra 1980.
Debuterede som forfatter i 1970 med Mit Hjertes Have.
Har virket som anmelder og freelancejournalist ved forskellige dagblade, skriver blandt andet have klummen i Kristelig Dagblad.

Gift med lærer Margit Kristensen i 1968, som han fik tre børn med, skilt i 1995
Gift med højskolelærer og sygeplejeske Gudrun Hjort Andersen i 1997

Da Bjarne Nielsen Brovsts bedste ven Karsten (Boghandlerens Knud) begik selvmord, var det for Bjarne en fuldstændig uforståelig handling, og han kunne ikke sætte ord på alt det, der skete inden i ham. Så han skrev. Lange digte med voldsomme naturbegivenheder: ørkenen, der åd sig ind i landet, storme, orkaner. Men for de efterladte går livet videre, så han skrev også romantiske digte til sin kæreste Gudrun (Cille i bøgerne, og som han er gift med i dag).
Bjarnes interesse for fortællingen blev yderligere vakt, da han i en kortere periode blev sendt ud til sin mormor for at bo. Mormoderen var en fantastiske fortæller med rødder i de kulturradikale traditioner, og det kom til at præge ham fremover. Hans opvækst havde hidtil været splittet mellem denne mere boglige side af familien og faderens nordjydske familie uden boglige traditioner. Samtidig var han så heldig at have en engageret skolelærer, der både læste og kritiserede hans digtning ”helt ned i helvede”, men som også præsenterede ham for flere forfattere, hvor især Knuth Becker og Martin A. Hansen fik stor betydning for ham

Bjarne Nielsen Brovst har en stor læserskare til sit folkelige forfatterskab, hvad enten det er romaner, digte, fortællinger, biografier eller løgnehistorier. Hans romaner tager enten udgangspunkt i konkrete episoder i hans eget liv, som han så har digtet lidt videre på. Biografierne er alle om mennesker som har fascineret ham, og de er kendetegnet af et meget grundigt forarbejde, da han sætter en ære i, at alle historiske fakta er i orden.

Bjarne Nielsen Brovst kan betragtes som en klassisk højskolemand, han hylder fortællingen, og hans håb er, at man kan høre hans stemme, når man læser en af hans mange, mange bøger.

Privat billede
Biografien er udarbejdet i samarbejde med forfatteren af Trine Mulvad og redigeres af redaktionen.

Debut: 
1970
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Og bedstemor mente, at det havde været Vorherres mening, at jeg skulle leve og blive rask, fordi faster Klara var død. Bedstemor havde lavet en slags Paradishave. Den lå i et nyindvundet stykke jord, som var inddraget at en mark bagved det høje græsdige, der skærmede haven mod vestenvinden. Og den var yderligere indhegnet lunt af hvidtjørn, høje syrener, guldregn og et tæt lavt buskads af karrygule pileklynger, som hentede deres vand i et mosehul, der var den sydligste lille rest af Store Vildmose. Mosehullet var farligt, fyldt med grøn andemad, men også med pletter af kaffesort vand, der boblede mystisk op engang imellem. Hernede boede svalerne om vinteren, fortalte bedstemor med sin svagt hivende astmastemme. Hernede levede også storken, hvor den fandt de små uartige drenge og pigebørn, der skulle komme til verden rundt i Sydvendsyssel og Hanherred, hvorimod de søde børn kom i ble hængende i storkens næb direkte fra Ægypten. Men det med storken var jeg nu næsten holdt op med at på, fordi min lillebror var inde i min mors mave og snart skulle fødes. Jeg havde selv hørt ham derinde bag mors kjole. Od det kunne bedstemor alligevel ikke give et fyldestgørende svar på.

Fra Bedstemors Paradishave, 2002
 

Inspiration

Bjarne Nielsens Brovst største inspiration er at rejse i fodsporet af dem, han vil skrive om. Han har blandt andet rejst rundt i Europa efter H.C. Andersens dagbøger, set og boet de samme steder som forfatteren. Men også Kaj Munks, Martin A. Hansens og Sven Hausteen-Mikkelsens dagbøger for formet hans rejser.
Men inspirationen er også kommet fra den engelske kultur og engelske forfattere som C.S. Lewis (Narnia-serien) men også fra den franske Jean Rouaud (Ærens mark), som ifølge Bjarne skriver uhyre humoristisk om det lille romantiske provinshul.
Bjarne holder også meget af Rifbjergs digte og færingen William Heinesens humor og skæve vinkler, der kommer til udtryk gennem hans digtning.
Bjarne er meget fascineret af og samler på ”den lille kunst i essayets form”, sådan som blandt andet Knud Sønderby skriver den.

Af musik kommer Brovst ikke uden om Beatles og hele 60’er tidens musik. Men også den klassiske musik bliver hørt, her er det især operasangeren Kathleen Ferrier der høres og Wieneroperaen, som er blevet besøgt flere gange.

Bjarne Nielsen Brovst holder meget af malerne Høst og Hausteen-Mikkelsen, men også Stevns, Edward Veie og Per Kirkeby falder i forfatterens smag.