Adda Lykkeboe

Jeg er født 20. April 1939 og jeg boede i Kolding fra 1939 til 1947.

Når jeg trækker årene henimod mig virker de både fjerne og nære. Datoen 20. april betød, at jeg fra min fødsel og til efter befrielsen i 1945 ikke kunne blive fejret ved at far hejste Dannebrog for mig. Jeg lærte hurtigt, at det var på grund af en mand, der hed Hitler, men far var overbevist om, fortalte han mig til trøst, at en dag ville Dannebrog gå til tops på min fødselsdag, jeg skulle bare have tålmodighed. Jeg var enebarn indtil 1946, hvor min bror kom til. I 1947 begav vi os alle ud på en rejse, som jeg idag ser som begyndelsen til at jeg 5o år senere skulle blive forfatter.

Turen gik til Færøerne. Til Tórshavn, hvor far havde fået direktørposten for Balslev & Co. - det eneste trælastfirma på øerne. - Jeg tænker mig, at den unge betroede disponent fra Grønborgs tømmerhandel i Kolding efter krigen ville ud og prøve kræfter med et større job.
Det blev for mig både lykkelige og dybt irriterende år. Lykkelige på grund af naturen, den hest, jeg fik og nonneskolen hvor Franciskanersøstrene satte mit sind i bevægelse som et pendul mellem forførelse og agtpågivenhed over for den katolske kirkes dragning.
Irriterende, fordi jeg hele tiden måtte både hævde og skjule min danskhed. - På den ene side: Jeg talte sproget perfekt efter 2 måneder, jeg kunne efterligne en hvilkensomhelst dialekt så ingen anede jeg var dansk. Men jeg og min familie tilhørte herrefolket, de danskere, der satte sig på alle administrative og betydende poster. De kaldte mig danske tøs, især fordi jeg altid red, og aldrig strikkede, som ordentlige færøske piger.

I 1954 tiltrådte far et nyt job som direktør i Vesterbro Trælasthandel A/S i Århus og vi forlod øerne og indstillede os på Danmark, og jeg syntes, at mit største savn var, at jeg ikke kunne tage min hest med. Men venner, ridning, dans, uddannelse, kærlighed og børn, fik årene deroppe til at glide i baggrunden. Jeg kom på Katedralskolen, hvor jeg tog realeksamen i 1956. Jeg tog studentereksamen fra Århus Akademi 1958 og efter forskellige afprøvninger af universitetsstudier og jobs, valgte jeg bibliotekaruddannelsen, som jeg færdiggjorde fra Danmarks Biblioteksskole 1965. Jeg begyndte som bibliotekar ved Århus Kommunes Biblioteker januar 1966 og jeg sagde farvel til dette herlige biblioteksvæsen marts 1999.

Jeg har ikke gået med en skabsforfatter i maven, som bibliotekar var jeg omgivet af bøger og havde nok at gøre med at læse dem, men på en ferie i 1992 rørtes jeg af strenge, der begyndte at synge om fortiden i Tórshavn og om de små søstre dér. Det var i Firenze, som jeg besøgte for første gang. Min ungdom og tiden med Franciscanersøstrene blev bragt til live ved mødet med den katolske kirke og kunsten. Det møde blev en udløsende faktor for at jeg blev forfatter, og romanen Kontrakten udkom 1999 og Balladen om Antonie i 2001. Jeg skriver på min tredje bog og er også begyndt at beskæftige mig med at skrive lyrik.

Læs mere om Adda Lykkeboe på Litteratursiden:
Artikel: Kærlighedens smerte, af cand.mag. Nanna Rørdam Knudsen (2006)

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 16. juli 1999  

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Links
Bøger
  • Bog: "Linedanser" af Adda Lykkeboe

    Julie er børnehjemsbarn, og hun er linedanser. Der er huller i hendes familiehistorie, men hun bærer et navn, der en ­ gang lyste over en berømt oldemor, Gitta Alpar.

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2015
    Forlag: 
    DreamLitt
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Richard Tauber" af Adda Lykkeboe

    Om den østrigske tenor Richard Taubers (1891-1948) liv og karriere og om hans indflydelse på operaen, på Liedkunsten og operetten.

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2013
    Forlag: 
    Siesta
    Sidetal: 
    225
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Vinger" af Adda Lykkeboe

    Bogens forside

    Digte om kærlighed, tid, alder og undren over livet. Samlingen slutter af med en sonetkreds om et livsforløb

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2012
    Forlag: 
    Gallo
    Sidetal: 
    81
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Dora" af Adda Lykkeboe

    Bogens forside

    Dora er en ung, smuk billedkunstner, der udlever den personlige og seksuelle frihed, som tidsånden i 1974, hvor historien foregår, kunne indebære - Hun kommer til det smukke Toscana, hvor hun møder

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2011
    Forlag: 
    Darklights
    Sidetal: 
    391
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Adelaïde: kortroman" af Adda Lykkeboe

    Bogens forside

    Adelaïde er opkaldt efter en sang af Beethoven, hun er ung, succesrig, gudindesmuk og savner den store kærlighed. Hun møder ham og er rede til at satse på, at han er hendes lykkelige skæbne.

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2009
    Forlag: 
    Darklights
    Sidetal: 
    141
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Rejsen til Robert" af Adda Lykkeboe

    Originaludgave: 2007

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2007
    Forlag: 
    DarkLights
    Sidetal: 
    233
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kærlighedens passagerer" af Adda Lykkeboe

    På ryggen fejlagtigt: Adda Lykkesboe

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    DarkLights
    Sidetal: 
    291
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Balladen om Antonie" af Adda Lykkeboe

    Originaludgave: 2001

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Århus : Modtryk
    Sidetal: 
    351
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kontrakten" af Adda Lykkeboe

    Bogens forside

    Ægteparret Maria og Johann er i krise, fordi han har haft en tilfældig affære. Hun opstiller en kontrakt der pålægger dem begge åben utroskab, og giver dermed deres ægteskab et nyt fundament.

    Forfatter: 
    Adda Lykkeboe
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Århus : Modtryk
    Sidetal: 
    109
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Tilfældets engel

Man må lade kroppen gå til hvile inde i den urolig sjæl!
Man må lukke øjnene mod et hinsides lys i sindets mørke.

”Helt ærligt Barakiel, jeg forstår ikke at du lader den der angeluccikat og ham den lille magusgnom få så lang snor, tror du nu de kan styre det?” Teiaiel, fremtidens engel, stod over for Barakiel med armene over kors og sænkede vinger, ”jeg er bekymret forstår du, tilfælde er tilfælde og det er dig der står med ansvaret, jeg kan ikke organisere fremtiden når de to kører rundt med dem dernede på en fuldkommen uortodoks facon, og magusen bør faktisk slet ikke have lov til at betjene de hellige kort, det er en fornærmende profanering synes jeg.” Barakiel satte sig på en himmelsk stenbænk og indbød sin utilfredse kollega til at tage plads. ”Jeg har ikke tænkt mig at lægge ansvaret fra mig kære ven” sagde han roligt, ”men der er noget der hedder uddelegering og i denne særlige sag har jeg altså gjort en undtagelse, nu skal jeg forklare dig hvorfor: Angeluccikatten og magusgnomen, også benævnet majestæt, kom og spurgte om lov. Det er i virkeligheden katten der er chef, hun lader bare som om det er dukken der styrer det hele. De var begge hos den unge kvinde de bad om at protegere, da hun var barn og de elsker hende begge. Kat var hendes kat dengang og gnomen var, så vidt jeg forstår en højtskattet marionetdukke i børneværelset”.. … Han kiggede fornøjet på Teiaiel, der sad med rynkede bryn og lyttede, ”der går ingenting fra dig, dine fremtidsplaner ændres formodentlig ikke fordi jeg lader de to manøvrere, men altså, katten forklarede at nu hvor hun var blevet skytsengel for alle af felis catus arten og syntes hun havde en passende plads i hierakiet, ville hun gerne anmode mig om en gunst, der havde med hendes menneske at gøre, og da jeg havde fået forklaringen og givet tilladelsen, bad hun om at få gnomen med sig.” ”Højst usædvanligt” sagde Teiaiel, ”skal vi nu til at have en felis og en marionetdukke til at afgøre hvad tilfældet og fremtiden rummer for menneskene? Er du helt sikker på hvad du gør Barakiel, ja du må undskylde, jeg har aldrig haft grund til at tvivle på din aleatoriske dømmekraft, men en kat! ”Hun var et seende og magisk barn med umiddelbar adgang til alle os i de andre verdener” svarede Barakiel, ”hendes elskede far døde da hun var en lille pige. De havde meget tilfælles, humor og fantasi og livsglæde og de byggede en verden op mellem sig. Det var hendes far der lærte hende om både major og minor arkanas kræfter. Hendes indre brød sammen da han ikke var der mere. Hun trak sig ind i sig selv og knyttede sig overordentligt stærkt til kat og sine dukker. Hendes mor kunne ikke nå hende og sendte hende til læger og psykologer. Pigen voksede op og lærte sig at omgås mennesker igen og skjulte sin fremmedhed og hendes mor var glad. Beklageligvis blev kat kørt over da pigen var 15 år og derfor ligger det hende på sinde at retlede nu”… Et kedeligt tilfælde, hvad!” indskød Teiael og Barakiel smilede og sagde at det kunne han have ret i. Den unge pige rejste hjemmefra og fandt i dansen et sjæleligt udtryk for sin guddommelige længsel, der tillod hende at finde hjem til sig selv. ”Kat siger, at hun både er bevidst og ubevidst om sine magiske gaver, men hun forelskede sig i den forkerte mand og det ville føre til sorg og dårligdom, og kat vidste at det stik mod alle normale menneskelige inklinationer var den ældre, faderen, hun skulle have, selv om det er en kompliceret sag. Kat siger at han, lægen, har potentialet til at blive lykkelig og gøre hende lykkelig. Det er tilfældet, altså mig, der har maget det sådan at lægen genoplever sin første alvorlige forelskelse uden endnu at vide det. Han elskede hendes mor for mange, mange år siden og da hun var en ganske ung kvinde. De fik ikke hinanden, nu skal han have datteren mener kat, og”, tilføjede han,” jeg gav lov. Jeg kunne ikke stå for det par og kan jeg hjælpe dem vil jeg gøre det, Teliael, og jeg synes godt vi kan samarbejde, tilfældet og fremtiden, to sider af samme sag, ikke?” De rejste sig samtidigt, Teliael var tøet lidt op og sagde at de jo under ingen omstændigheder skulle til at modarbejde hinanden, men at han stadig syntes det var urigtigt at lade tarotten ligge i lommerne på en marionetdukke, ”du ved jo meget vel, Barakiel” sagde han og rystede vingerne af ubehag, ”at den der har indsigten i tarotten kan fortrylle himlen og jorden og natten og bjergene og vandene. Den der kender de okkulte kræfter og ikke viger for dem og kan dechifrere kortenes profetier forstår fuglenes og krybdyrenes tale, men en marionet, nej, det synes jeg ikke er passende”. ”Jeg følger udviklingen nøje” sagde Barakiel beroligende, ”her er min hånd! Du skal vide at jeg sætter pris på din åbenhed. Til evig tid.” Teliael gav ham sin hånd, ”til evig tid”.
 

Inspiration

Musikken, bøgerne og filmen fylder meget i mit liv.
Schuberts lieder har været mine ledsagere i lyst og nød med sangere som Fischer Dieskau, Peter Schreier, Elisabeth Schwarzkopf, Fritz Wunderlich, Bo Boje Skovhus og mange flere. Beethovens violinkoncerter med Anne Sofie Mutter, Mozarts Requiem, Brahms Ein deutsches Requiem, Verdis og Faurés Requiemer, Rossinis Stabat Mater hører til den musik, jeg ofte sætter på CDen.
Jeg elsker Lehars operetter, gerne sunget af Richard Tauber. Og så er der jo Bellinis operaer: I Puritani og Norma med Callas.

Med bøgerne har det ingen ende. Rainer Maria Rilkes Duino Elegier, Karen Blixens forfatterskab, Johannes Jensens Kongens Fald og Shakespeares sonetter er bøger, der altid følger med rundt på rejser. Jeg er også meget optaget af José Saramagos Jesusevangeliet - og af hans forfatterskab i øvrigt. - Og så er der jo tusindvis af andre, der har bragt glæde og latter og eftertænksomhed - f.eks. opdagelsen af, hvor morsom Roberts Musils Manden uden egenskaber er.

Filmens univers dykker jeg ned i nårsomhelst - og med størst udbytte i biografen. - Videoen bruger jeg til gensyn, som at læse en elsket bog igen. Francois Truffauts film: Jules og Jim, Manden der elskede kvinder, Den sidste Metro. Marx Brothers ubetalige vanvid, Some like it hot med Marilyn, og af helt nye film der har gjort indtryk er der Spielbergs Saving Private Ryan, Beninnis Livet er smukt og filmatiseringen af James Jones Den tynde røde linje.
Selvfølgelig er disse ikke de eneste. Men de er væsentlige for mig, fordi de hver på deres måde har præget mig afgørende ved de etisk/moralske valg og fravalg, de hver på deres måde repræsenterer. For sensualitet, passion og hengivelse er for mig i kunstens og i virkelighedens verden den kilde, der holder psyken ung og modtagelig.  

Se også