Jeg er født 20. April 1939 og jeg boede i Kolding fra 1939 til 1947.
Når jeg trækker årene henimod mig virker de både fjerne og nære. Datoen 20. april betød, at jeg fra min fødsel og til efter befrielsen i 1945 ikke kunne blive fejret ved at far hejste Dannebrog for mig. Jeg lærte hurtigt, at det var på grund af en mand, der hed Hitler, men far var overbevist om, fortalte han mig til trøst, at en dag ville Dannebrog gå til tops på min fødselsdag, jeg skulle bare have tålmodighed. Jeg var enebarn indtil 1946, hvor min bror kom til. I 1947 begav vi os alle ud på en rejse, som jeg idag ser som begyndelsen til at jeg 5o år senere skulle blive forfatter.
Turen gik til Færøerne. Til Tórshavn, hvor far havde fået direktørposten for Balslev & Co. - det eneste trælastfirma på øerne. - Jeg tænker mig, at den unge betroede disponent fra Grønborgs tømmerhandel i Kolding efter krigen ville ud og prøve kræfter med et større job.
Det blev for mig både lykkelige og dybt irriterende år. Lykkelige på grund af naturen, den hest, jeg fik og nonneskolen hvor Franciskanersøstrene satte mit sind i bevægelse som et pendul mellem forførelse og agtpågivenhed over for den katolske kirkes dragning.
Irriterende, fordi jeg hele tiden måtte både hævde og skjule min danskhed. - På den ene side: Jeg talte sproget perfekt efter 2 måneder, jeg kunne efterligne en hvilkensomhelst dialekt så ingen anede jeg var dansk. Men jeg og min familie tilhørte herrefolket, de danskere, der satte sig på alle administrative og betydende poster. De kaldte mig danske tøs, især fordi jeg altid red, og aldrig strikkede, som ordentlige færøske piger.
I 1954 tiltrådte far et nyt job som direktør i Vesterbro Trælasthandel A/S i Århus og vi forlod øerne og indstillede os på Danmark, og jeg syntes, at mit største savn var, at jeg ikke kunne tage min hest med. Men venner, ridning, dans, uddannelse, kærlighed og børn, fik årene deroppe til at glide i baggrunden. Jeg kom på Katedralskolen, hvor jeg tog realeksamen i 1956. Jeg tog studentereksamen fra Århus Akademi 1958 og efter forskellige afprøvninger af universitetsstudier og jobs, valgte jeg bibliotekaruddannelsen, som jeg færdiggjorde fra Danmarks Biblioteksskole 1965. Jeg begyndte som bibliotekar ved Århus Kommunes Biblioteker januar 1966 og jeg sagde farvel til dette herlige biblioteksvæsen marts 1999.
Jeg har ikke gået med en skabsforfatter i maven, som bibliotekar var jeg omgivet af bøger og havde nok at gøre med at læse dem, men på en ferie i 1992 rørtes jeg af strenge, der begyndte at synge om fortiden i Tórshavn og om de små søstre dér. Det var i Firenze, som jeg besøgte for første gang. Min ungdom og tiden med Franciscanersøstrene blev bragt til live ved mødet med den katolske kirke og kunsten. Det møde blev en udløsende faktor for at jeg blev forfatter, og romanen Kontrakten udkom 1999 og Balladen om Antonie i 2001. Jeg skriver på min tredje bog og er også begyndt at beskæftige mig med at skrive lyrik.
Læs mere om Adda Lykkeboe på Litteratursiden:
Artikel: Kærlighedens smerte, af cand.mag. Nanna Rørdam Knudsen (2006)
Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 16. juli 1999
Musikken, bøgerne og filmen fylder meget i mit liv.
Schuberts lieder har været mine ledsagere i lyst og nød med sangere som Fischer Dieskau, Peter Schreier, Elisabeth Schwarzkopf, Fritz Wunderlich, Bo Boje Skovhus og mange flere. Beethovens violinkoncerter med Anne Sofie Mutter, Mozarts Requiem, Brahms Ein deutsches Requiem, Verdis og Faurés Requiemer, Rossinis Stabat Mater hører til den musik, jeg ofte sætter på CDen.
Jeg elsker Lehars operetter, gerne sunget af Richard Tauber. Og så er der jo Bellinis operaer: I Puritani og Norma med Callas.
Med bøgerne har det ingen ende. Rainer Maria Rilkes Duino Elegier, Karen Blixens forfatterskab, Johannes Jensens Kongens Fald og Shakespeares sonetter er bøger, der altid følger med rundt på rejser. Jeg er også meget optaget af José Saramagos Jesusevangeliet - og af hans forfatterskab i øvrigt. - Og så er der jo tusindvis af andre, der har bragt glæde og latter og eftertænksomhed - f.eks. opdagelsen af, hvor morsom Roberts Musils Manden uden egenskaber er.
Filmens univers dykker jeg ned i nårsomhelst - og med størst udbytte i biografen. - Videoen bruger jeg til gensyn, som at læse en elsket bog igen. Francois Truffauts film: Jules og Jim, Manden der elskede kvinder, Den sidste Metro. Marx Brothers ubetalige vanvid, Some like it hot med Marilyn, og af helt nye film der har gjort indtryk er der Spielbergs Saving Private Ryan, Beninnis Livet er smukt og filmatiseringen af James Jones Den tynde røde linje.
Selvfølgelig er disse ikke de eneste. Men de er væsentlige for mig, fordi de hver på deres måde har præget mig afgørende ved de etisk/moralske valg og fravalg, de hver på deres måde repræsenterer. For sensualitet, passion og hengivelse er for mig i kunstens og i virkelighedens verden den kilde, der holder psyken ung og modtagelig.
