Vilde kvinder, milde kvinder af Maria Helleberg

Oprettet: 04.09.2017 - 12:59

Bog: "Vilde kvinder, milde kvinder" af

Bogens forside

Kvinder - i hvert fald i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre.

Udgivet: 
2011
Forlag: 
Rosinante og Co
Sidetal: 
372
Lån bogen - Køb bogen

I september måned skal vi diskutere Maria Hellebergs spændende bog om stærke kvinder. 

Læs en artikel om bogen her

Vi håber en masse vil deltage i debatten. Klik på 'Tilføj kommentar' herunder for at komme med din mening om bogen. 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anja D. Rasmussen

    man, 18/09/2017 - 21:32

    Pudsigt at hun kom ind på det med Enquist, med en hel anden vinkel, som der diskuteredes sidst :) 

    Helleberg har skrevet flere bøger som jeg godt kunme tænke mig at læse. Bl.a. Leonora Christine og Kamma. Om Kamma Rahbek som vi jo også har læst om i denne måneds bog. 

  • Kaj Hansen

    lør, 16/09/2017 - 19:04

    For at granske videre i Hellebergs forfatterskab om betydende danske kvinder, så lånte jeg bogen ”Kvinder der forandrede Danmark”. Her kan man også læse om nogle af de samme damer, som man træffer i ”Vilde kvinder, milde kvinder”, men bogen omtaler også en hel del andre gennem tiden betydende kvinder.
    En af dem, som er med her er, Juliane Marie, som var stedmor til Kr. 7. og som var med til at styrte Struensee. Hun er i omtalte bog ganske pænt og ordentlig omtalt, hvad der ellers ikke kommer hende til del. Og som en sidegevinst, så går Maria Helleberg i denne bog i rette med P. O. Enquist for hans dæmonisering af Guldberg, noget vi var inde på i debatten om den foregåede bog.
    Jeg kan varmt anbefale ”Kvinder der forandrede Danmark” som et supplement til vores nuværende bog til debat.

  • Anja D. Rasmussen

    lør, 09/09/2017 - 22:31

    Ja, så ville det nok havde kunne ændre en hel del. Flere af dem havde jo en del indflydelse i de saloner. 

  • Kaj Hansen

    lør, 09/09/2017 - 11:41

    Til Anja.
    Du har ret i dine betragtninger vedrørende Julie Schimmelmann-Reventlow, men hun var nok den, som var mest magtesløs. Som der står i bogen, så kunne hun jo ikke sige nej til faderens penge. Samtidig var hun syg, og gift med en mand, som ikke havde helt de samme synspunkter. Men tænk, om Charlotte Schimmelmann havde brugt sin indflydelse og havde gjort f. eks. slavespørgsmålet til det vigtigste debatemne i sin salon.

  • Anja D. Rasmussen

    lør, 09/09/2017 - 00:35

    Ja, Julie Schimmelmann-Reventlow ønskede at gøre gavn, og fik broderen Ernst til at arbejde for bedre forhold for slaverne, og for forbud mod slavehandel. Men det var samtidig derfra de havde deres penge. Det hænger ikke helt sammen. Men beundringsværdigt alligevel :) 

  • Kaj Hansen

    lør, 09/09/2017 - 09:19

    Det er nogle år siden, jeg læste bogen, men nu får jeg lyst til igen at tage den op igen. Den handler jo om en del virkelig markante kvindeskikkelser, af hvilken jeg især har hæftet mig ved Madame de Staël.
    Noget som jeg bemærkede, da jeg læste bogen, var den parallel, der var mellem det såkaldte 68-oprør i vor tid og så det spil, som i slutningen af det attende århundrede spilledes af en gruppe af bogens skikkelser. Jeg tænker her på Sybille Reventlow, Julie Schimmelmann-Reventlow og Charlotte Schimmelmann, samt Louise Augusta af Augustenborg. Sidstnævnte er dog ikke med i bogen. Disse overklasseløg flirtede meget med revolutionære tanker, samtidig med, at de selv levede i sus og dus. (Charlotte Schimmelmanns mand, Ernst, var som bekendt en af verdens største slavehandlere). Langt hen af vejen sympatiserede disse damer med Den franske revolution, og først da de måske følte sig selv truet, trak de lidt i land, og selvfølgelig gik de i praksis ikke ind for ligestilling i samfundet.

  • Anja D. Rasmussen

    ons, 06/09/2017 - 21:58

    Maria Hellebergs bog “Vilde kvinder, milde kvinder” fra 2003 skildrer 12 kvinder fra guldalderen.

    Hun skildrer disse tolv kvinders liv detaljeret. Baseret på omfattende og grundig research via bøger, malerier og udgivne brevvekslinger. Kvinderne var på hver deres måde bemærkelsesværdige. De var intellektuelle og revolutionerende.  

    Af de tolv kvinder kan bl.a nævnes Kamma Rahbek som fik et godt ægteskab med Knud Rahbek. De blev ejere af Bakkehuset som blev en kendt kultursalon hvor forfattere, forskere og kunstnere mm kom meget.

    Man læser også om forfatter Thomasine Gyllembourg. Hun blev som en af de første i Danmark skilt fra sin første mand Peter Andreas Heiberg da hun var blevet forelsket i Carl Gyllembourg. (Heiberg var landsforvist) Hun blev en kendt forfatter. Sønnen Johan Ludvig Heiberg blev også en kendt dramatiker, kritiker og teaterchef.

    Charlotte Schimmelmann var med til at starte Danmarks første salon, Sølyst, som salonværtinde. Hvor der blev diskuteret, hørt musik, gået tur i parken, drukket, lavet selskabslege og spillet crocket. Det var et kulturelt centrum, og det første sommerhus. Derudover blev der holdt mange officielle arrangementer i palæet i Bredgade (Nu Odd Fellow palæet) med diplomater, teoretikere, kunstnere, embedsmænd, tilrejsende og slægten. Hende og manden Ernst (Kunstner/Finans - og økonomiminister) forargede alle ved at adoptere to børn.

    Flere af de udvalgte kvinder valgte selv deres ægtemand. Hvilke var banebrydende. Nogle valgt af fornuft, andre af ren kærlighed. Kærlighed blev et ideal. Hvad enten det var baseret på fornuft eller kærlighed så træf de selv valget.

    Skilsmisser blev også mere acceptable og udbredte.

    Disse kvinder var forbilleder. De flyttede konventionelle grænser. De havde indflydelse. Kulturelt , socialt og politisk.

    Helleberg er især kendt for hendes mange historiske romaner.Bla. “Dagmar”, “Leonora Christine”, “Kærlighedsbarn”, “Thomasines frihed” og “Kvinderne fra Thy”.

    Jeg syntes at det var meget spændende at lære mere om disse interessante kvinder. Og den store rolle de har spillet i historien.  Eneste minus for mig er at jeg synes at det enkelte gange virker som om at Helleberg drager sine egne konklusioner og nærmest gætter hvad kvinderne tænkte eller følte i visse situationer. Hvis ingen kilder nævner det, synes jeg ikke man kan udtale sig kvalificeret om det.  Så bliver det gætværk camoufleret som sandhed. Men derudover synes jeg at det er en rigtig god bog. Fuld af gode historier og stor indsigt i hele den periode.

    Hvad synes i om bogen? Hvad bed i mærke i? Hvem syntes i var mest interessant at læse om?