Håber I er kommet i gang med Vidunderbarn af Roy Jacobsen, der er kun 14 dage tilbage, så skynd jer at melde tilbage. Det ville være rart med lidt flere der skrev her på Litteratursiden. Husk at alle meninger, holdninger, fornemmelser etc. er velkomne.

I juli/august læser vi " Revolutionary Road af Richard Yates - men mere herom senere.'

Hilsen Marianne

Jeg syntes dine spørgsmål er relevante Marianne, og jeg har selv gjort mig tanker om det samme under min læsning af bogen.

Skønt jeg ikke syntes at svarerne kan findes entydigt i teksten, mere end antydes det jo at moderen kan have dårlige nerver ( hun har jo også nogle " lig i lasten fra sin barndom,  og identificerer sig  flere steder netop med Linda ) .

Jeg  kan dog ikke komme spørgsmålet om moderens sygehusophold  nærmere end dine bud..

M.h.t. hvorfor Linda er medicineret ? Det må være den rigtige mor der har været på spil, og det er vel nok forfærdeligt at læse om hvor tidligt skadet hun er da hun ankommer ( så folk nærmest antog at hun var evnesvag ) .Godt at miseren blev opdaget.

Jeg tror dog grunden til at ham Kristian / lejeren bliver så difust beskrevet er fordi historien netop bliver fortalt gennem Finns optik, og han ved vel heller ikke rigtig hvad han er for en. Er  han moderens elsker ? På et tidspunkt overvejer moderen da at gifte sig med ham , så de kan adoptere hende vidunderbarnet.

 Eller er det egentlig hende titlen går på ? Det er da faktisk en underlig tittel- måske er det Finn der er vidunderbarnet ? Han er jo så dygtig til mange ting. Er der nogen der har et bud på hvem af børnene der er vidunderbarnet ? Eller er det titlen fordi Finn s søskende jalousi kommer til udtryk her - det vidunderlige barn som moderen elsker  - betingelsesløst ? Hun orker jo ikke at kæmpe for at beholde hende. Sjov slutning med brevet der næsten frikender fra skyld. Barsk beskrivelse med ham Dundas , men er det af søskende kærlighed eller fordi han har det i sig , ham Finn ??? Jeg tror ikke hovedpersonen selv blev afklaret i historien.

Jeg syntes iøvrigt at det er et vidunderligt omslagsbillede på bogen. Det vækker minder fra min egen barndom, og - ja, det er bestemt et ekstra plus i min litteraturoplevelse når jeg kan genkende noget fra mit eget liv , også selv om det kun er en tidslomme, eller et omslagsfoto på en bog :-) Har iøvrigt tænkt på både Morten Ramslands Hundehoved, og Susanne Alakoskis " Svinestierne" medens jeg  læste .

 Det forekommer mig at denne bog er knap så deprimerende i tonen end de førnævnte- som altså også efter min bedste overbevisning  var gode læseoplevelser. Jeg takker i øvrigt for dine links Marianne. Interessant at læse om forfatteren. Ham er jeg slet ikke færdig med .

Det er en fantastisk dejlig bog fortalt med stor indlevelse i drengens univers. Også noget om hvor svært det er at blive voksen. De voksne gør og siger mange mærkelige ting, hvor man er udenfor og ikke bliver indviet i alle ting. Kan varmt anbefales til alle som også holder af lidt nostalgi. Jeg er selv født i 1953 og føler mig hjemme i beskrivelserne.

Dette er en perle af en roman om Finn og hans forbehold overfor hans nye halvlillesøster.  Man følger handlingen gennem barnets øjne, og alle de ting han jo ikke forstår. En stemningsmættet og billedrig roman. Kan helt klart anbefales.