Vidunderbarn

Læseklub

Fra læseklubben De gode gamle debatter

"Vidunderbarn" af Roy Jacobsen

Bogens forside

Varm og sørgmunter fortælling fra Oslo om den 11-12 årige dreng Finn, hvis ellers så trygge liv alene sammen med sin mor får flere og flere sprækker, da Finn pludselig får en halvlillesøster, som t

Oversætter: 
Camilla Christensen
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
238
Lån bogen - Køb bogen

Vi diskuterer romanen i maj/juni 2011

Håber I er kommet i gang med Vidunderbarn af Roy Jacobsen, der er kun 14 dage tilbage, så skynd jer at melde tilbage. Det ville være rart med lidt flere der skrev her på Litteratursiden. Husk at alle meninger, holdninger, fornemmelser etc. er velkomne.

I juli/august læser vi " Revolutionary Road af Richard Yates - men mere herom senere.'

Hilsen Marianne

 

Ja er det Finn eller er det Linda ? På mange måder er Finn helt vidunderlig , han er barn med den naivitet der er i at være det, han er mors dreng og det er klart at han har været vidunderbarnet indtil Linda ankom. Men året med Linda er et år hvor der sker så meget både for mor Gerd og for Finn og det pga Linda, at man næsten kan sige at hun får dem til at rykke sig/udvikle sig.Måske er det Linda der udretter vidUNDRE?

Men Linda , da hun er afmedicineret rykker sig jo også, pludselig er hun ikke retarderet mere, dette i høj gra pga Finn og hans kamp/søskendekærlighed? for hende. Og det at hun bliver "normal" , begynder at læse og opfører sig normalt er da også med til at gøre hende til et "vidunder"?

Mht Dundas, så har jeg også svært ved at gennemskue,hvad der sker. Er det fordi Finn synes det er synd for Linda, at Dundas drillerier skal hævnes på så grusom vis? Eller er det fordi, at det ødelægger Finns hverdag, at han skal gå hjem med Linda hver dag?

Mor Gerd har været udsat for overgreb og mestre at fortælle Finn om dem, de har ellers været pakket godt ned i skuffen, samtidig sammenligner hun sig med Linda, og da det hele går ballaleika juleaften , siger Gerd endelig fra. Også selvom hun resignerer til slut
Men hvorfor stikker Kristian Linda og Gerd til de sociale myndighedder? Er det fordi Gerd ikke vil giftes med ham? Og hvorfor kæmper Gerd ikke for at beholde Linda? Det er trods alt Finns halvsøster?

God weekend

Hilsen

marianne

Jeg syntes dine spørgsmål er relevante Marianne, og jeg har selv gjort mig tanker om det samme under min læsning af bogen.

Skønt jeg ikke syntes at svarerne kan findes entydigt i teksten, mere end antydes det jo at moderen kan have dårlige nerver ( hun har jo også nogle " lig i lasten fra sin barndom,  og identificerer sig  flere steder netop med Linda ) .

Jeg  kan dog ikke komme spørgsmålet om moderens sygehusophold  nærmere end dine bud..

M.h.t. hvorfor Linda er medicineret ? Det må være den rigtige mor der har været på spil, og det er vel nok forfærdeligt at læse om hvor tidligt skadet hun er da hun ankommer ( så folk nærmest antog at hun var evnesvag ) .Godt at miseren blev opdaget.

Jeg tror dog grunden til at ham Kristian / lejeren bliver så difust beskrevet er fordi historien netop bliver fortalt gennem Finns optik, og han ved vel heller ikke rigtig hvad han er for en. Er  han moderens elsker ? På et tidspunkt overvejer moderen da at gifte sig med ham , så de kan adoptere hende vidunderbarnet.

 Eller er det egentlig hende titlen går på ? Det er da faktisk en underlig tittel- måske er det Finn der er vidunderbarnet ? Han er jo så dygtig til mange ting. Er der nogen der har et bud på hvem af børnene der er vidunderbarnet ? Eller er det titlen fordi Finn s søskende jalousi kommer til udtryk her - det vidunderlige barn som moderen elsker  - betingelsesløst ? Hun orker jo ikke at kæmpe for at beholde hende. Sjov slutning med brevet der næsten frikender fra skyld. Barsk beskrivelse med ham Dundas , men er det af søskende kærlighed eller fordi han har det i sig , ham Finn ??? Jeg tror ikke hovedpersonen selv blev afklaret i historien.

Jeg syntes iøvrigt at det er et vidunderligt omslagsbillede på bogen. Det vækker minder fra min egen barndom, og - ja, det er bestemt et ekstra plus i min litteraturoplevelse når jeg kan genkende noget fra mit eget liv , også selv om det kun er en tidslomme, eller et omslagsfoto på en bog :-) Har iøvrigt tænkt på både Morten Ramslands Hundehoved, og Susanne Alakoskis " Svinestierne" medens jeg  læste .

 Det forekommer mig at denne bog er knap så deprimerende i tonen end de førnævnte- som altså også efter min bedste overbevisning  var gode læseoplevelser. Jeg takker i øvrigt for dine links Marianne. Interessant at læse om forfatteren. Ham er jeg slet ikke færdig med .

Hej Helle!

Jeg synes ligesom dig at det er en helt vidunderlig bog og det at være barn gør jo, at man ikke altid forstår det der sker, eller måske forstår man noget bare på et andet plan.

Jeg har en masse spørgsmål.

Hvorfor er Linda medicineret? Og hvad fejler hun egentlig? Og hvad med "den logerende" , hvorfor lader han som om at han har penge og er finere end han egentlig er? Og hvad med Finns mor, da hun bliver indlagt, er det fordi hun får et nervøst sammenbrud , som det hed dengang? Eller ...er det en abort hun får foretaget?

Jeg vender tilbage, håber der er nogen af jer der har et bud på hvad der sker og måske har I et svar?

Mange hilsner

Marianne  

Det er en fantastisk dejlig bog fortalt med stor indlevelse i drengens univers. Også noget om hvor svært det er at blive voksen. De voksne gør og siger mange mærkelige ting, hvor man er udenfor og ikke bliver indviet i alle ting. Kan varmt anbefales til alle som også holder af lidt nostalgi. Jeg er selv født i 1953 og føler mig hjemme i beskrivelserne.

 

Dette er en perle af en roman om Finn og hans forbehold overfor hans nye halvlillesøster.  Man følger handlingen gennem barnets øjne, og alle de ting han jo ikke forstår. En stemningsmættet og billedrig roman. Kan helt klart anbefales.

Til top