"Vi var fiskere" af Chigozie Obioma

Oprettet: 16.12.2016 - 08:34

Bog: "Vi var fiskere" af Chigozie Obioma

Bogens forside

Da Benjamin og hans brødres far tager nordpå for at arbejde, forandres drengenes liv for altid. Farens strenge orden opløses, og drengene strejfer nu omkring og går på opdagelse.

Forfatter: 
Chigozie Obioma
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
312
Lån bogen - Køb bogen

Til debat i januar måned 2017

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ingerb

    tir, 31/01/2017 - 17:14

    Dette bliver sidste vers, hvad angår "Vi var fiskere". Imorgen er det den 1. februar, og vi tager fat i en ny titel.

    Da jeg mødte på job i går, stod min berejste kollega og sorterede bøger. Han stod med "Vi var fiskere" i hånden og sagde noget lignende:

    Denne her Inger, den skal du simpelthen læse. Det er en grum historie - men det er sådan det er. I Afrika går der "gale" mennesker rundt og bliver respekteret som  levende repræsentanter for en svunden tid fyldt med overtro, varsler og  trolddom. - Det er derfor sådan noget kan ske.

    Jeg kunne så fortælle ham, at jeg med stor "fornøjelse" havde læst den grumme historie.

    Tak for deltagelse i debatten - isæt til Jørgen, der har suppleret med nogle rigtig fine links.  :-)

     

     

     

  • Ingerb

    ons, 25/01/2017 - 07:32

    Tak til Jørgen for flere interessante links, som jeg har surfet lidt rundt på her til morgen – videointerviewet er prægtigt.

    Har lidt nysgerrigt søgt efter, om der er noget nyt på vej fra forfatteren, for det ser jeg frem til.

    Jeg surfede så videre til artiklen ”Afrika-litteratur” HER i Gyldendals Encyklopædi, hvor jeg nedenfor har tilladt mig at citere et par udsnit:

    Litteraturens udvikling og rolle i Vestafrika efter 1960

    […] I det tidligere britiske Vestafrika indtager Nigeria en særlig plads med sin store befolkning, sine mange litterære genrer, mere end 20 universiteter og en nobelpristager i litteratur, Wole Soyinka, som har moderniseret yoruba-dramatraditionens samspil mellem menneske- og åndeverden i fx A Dance of the Forests; Soyinka udfolder sig i komplekse digte og romaner og har en mere lettilgængelig discipel i Ben Okri med The Famished Road (1991, da. Sultens vej, 1993). Biafrakrigens rædsler er blevet gennemskrevet flere gange i romaner af F. Iyayi, C. Ekwensi, B. Emecheta og ikke mindst Chimimanda Ngozi Adichie, der med Half a Yellow Sun (2006, da. En halv gul sol, 2007) fik et kolossalt internationalt gennembrud. Flora Nwapa er én af flere populære kvindelige forfattere, der fokuserer på hverdagslivet, og Chinua Achebe forbliver med udgivelser som Anthills of the Savannah (1987, da. Som vinden blæser, 1988) en central personlighed, der også har fået stor indflydelse på udgivelsespolitikken. I Ghana viderefører Kofi Awoonor nigerianeren C. Okigbos tætte og dunkle stil, mens Ayi Kwei Armahs romaner inspireret af Frantz Fanon beskriver sammenfiltringen af psykologi og politik, og Ama Ata Aidoo i digte, skuespil og prosa hudfletter magthaverne og de nyrige.

     

    Litteraturens betydning

    Det er blevet hævdet, at litteratur i tredjeverdenssamfund varetager en særlig "national-allegorisk" funktion. Mens afrikansk litteratur i de første uafhængighedsår bidrog til ideologier om det nationales identitet og har spillet en propagandistisk rolle, har den siden medvirket til at fremme pluralisme, offentlighed og respekt for individualitet. Litteraturen er af stor betydning for den demokratisering, der forestår som afkoloniseringens andet stadium i Afrika. Samtidig har litteraturen i stigende omfang delt sig mellem værker skrevet, lanceret og vurderet som verdenslitteratur henvendt til et internationalt publikum og en mere lokal produktion med bredere appel i hjemsamfundet. Den underudvikling, der plager Afrika økonomisk, politisk og uddannelsesmæssigt, har således også på litteraturens område medført spændinger, der kan tage form af både fjendtlig konfrontation og givende formidling.

    Bodil Folke Frederiksen, Preben Kaarsholm: Afrika - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33690

     

  • Jørgen Dissing

    fre, 20/01/2017 - 14:34

    Chigozie Obioma er en meget spændende forfatter, virkelig med noget på hjerte. Han vil fortælle om sit hjemland Nigeria og det gør han både i håb og fortvivlelse. Som han skriver, så er: 

              "Håbet en haletudse. Den ting, som man fangede og tog med sig hjem i en dåse, men som døde
                efter kort tid, selv om man havde puttet den i den rigtige slags vand..."

    Hvis du gerne vil lære ham lidt bedre at kende er her et par links: 

         - Chigozie Obiomas egen hjemmeside med masser af info om "Vi var fiskere"

         -  Spændende interview fra Arise News Channel

         - Chigozie Obioma er også på Twitter

          - Og endelig et interview med ham fra Michigan Quarter Review - bla. om brugen af dyremetaforer 

    Så er der lidt at blive klogere på og af  :-)

     

     

     

  • Ingerb

    ons, 18/01/2017 - 16:45

    I de links, som Jørgen Dissing har suppleret med nedenfor, kan vi læse, at The New York Times har valgt (citat) "at hædre ham som den retmæssige arvtager til Chinua Achebe (link til oversigt og andre links om denne forfatter HER)– Obiomas legendariske landsmand, hvis mest berømte værk Things Fall Apart kom i 1958 og trygt kan kaldes for en af de mest udbredte og elskede afrikanske romaner nogensinde." Ligesom den somaliske forfatter og nobelprisnominerede Nuruddin Farah (link til oversigt og andre links om denne forfatter HER) har kaldt ham for"en af de mest lovende figurer i blandt den nye generation af afrikanske forfattere."

    Flere steder omtales historien som (citat fra Laila Heskjærs anmeldelse, som Jørgen har linket nedenfor) ”en mytisk tragedie om en afrikansk familie, hvis skæbne bliver dramatisk ændret, da der opstår en konflikt mellem de ellers tæt knyttede brødre på grund af en frygtelig forudsigelse.” Og det er denne forudsigelse, der, som jeg oplever det, er den voldsomme hændelse, som ændrer familiens tilværelse – eller også er det faderens bortrejse, der er den afgørende hændelse - der lidt efter lidt ender med mord/selvmord.

    Jeg får lige en association til den debat om familietragedier kontra mord, der i disse uger fylder lidt i medierne. Det er i romanens tilfælde, som i virkelighedens Danmark - som jeg ser det - en række af uheldige hændelser – der i starten måske er ubetydelige, men efterhånden vokser og breder sig og resulterer i det nogen helst vil kalde ”mord”. Jeg vil holde på at det skal kaldes en "tragedie".

    Obiomas næste værk er påvej – en roman, der ifølge forfatteren handler om kærlighed. En vanskelig og dødsensfarlig kærlighed, kan man godt forvente.

     

     

     

  • Jørgen Dissing

    man, 16/01/2017 - 22:00

    Hej med jer

    Jeg supplerer lige med et par gode links til Chigozie Obioma:

    - Litteratursidens anmeldelse af bogen HER

    - Artikel om Obioma på Litteratursiden HER 

    - Reportage fra Obiomas besøg i Århus HER

     

    Rigtig god læselyst :)

     

     

     

     

  • Ingerb

    ons, 11/01/2017 - 15:40

    Nu er jeg blevet færdig med ”Vi var fiskere” og jeg er meget begejstret.

    Ikke mindst når jeg vinkler den oplysning, at familiens udvikling kan ses, som et billede på Afrikas udvikling.

    At faderen indledningsvis lægger en masse pisk og energi i at få børnene til at tro på sig selv og deres muligheder i tilværelsen, hvorefter han af karrieremæssige årsager forlader dem og moren – ”lader dem sejle deres egen sø”.

    Årsagssammenhængen er lidt mudret, for hvis ikke kolonialisterne havde gjort sit indtog, så var opholdet ved Omi-ala-floden ikke blevet bandlyst. Floden var tidligere betragtet som en slags guddom og med Bibelen i hånden, var det ikke tilladt at tilbede den længere, så nu blev den i stedet ond/grufuld (siden 21). Den gale mand, er med sine frygtelige forudsigelser et levn fra en gammel tid – især at Ikenna bliver så følelsesmæssigt berørt af disse.

    Men hans forvandling kan også ses som en ”normal” teenagers udvikling.

    Ikenna og Boja er meget jævnaldrende og kan måske – det er noget der lige strejfer mig i skrivende stund - forstås som to sider af den samme dreng.

    Ikenna ville fiske af forskellige grunde: de tjente penge på fiskene, og i lidt overført betydning kunne de genoplive familiens akvariefisk Yoyodon, som Ikenna og Boja ved en fejltagelse havde fået aflivet. Samtidig var deres iver efter at uddanne sig og blive klogere forsvundet i takt med farens fravær, og noget skulle de jo forslå tiden med.

    Jeg synes det er en rigtig god historie - der udover en spændende handling - giver mig lidt indsigt i livet i Nigeria på det tidspunkt, bl.a. de frustrationer der opstår, når samfundet bliver et mix af gammel og ny kultur.

    To af mine kollegaer: Mikkel og Lisbet enedes for nylig om at skrive en dobbeltanmeldelse af denne roman

    https://bogsnak.dk/2016/12/06/dobbelt-anmeldelse-vi-var-fiskere-af-chigozie-obioma/

     

  • Ingerb

    ons, 04/01/2017 - 16:51

    Bogen er endnu ikke færdiglæst - jeg er halvvejs, og jeg er kommet til at holde rigtigt meget af den. Fra start af var jeg tiltrukket af bogens ydre, den flotte, tiltrækkende men også en anelse faretruende forsideillustration. Oversætteren Ninna Brenøe tror jeg har gjort et super stykke arbejde, da hun har oversat den fra den engelske udgave.

    Selvfølgelig er det den nigerianske forfatter Chigozie Obiama, der skal have det meste af æren, for evnen til at have tilvejebragt en tekst, som i sammerarbejde med læserens fortolkning skaber og sætter billeder og følelser i spil under læsningen. 

    Formen i øvrigt imponerer mig også. Kapitler, der indledes med een enkel tegnet fiskekrog (fra forsiden) og kapiteloverskrifter, med navne på insekter, dyr m.m. som naturligt nok har en vigtig plads i kapitlets indhold.

    Når jeg først benytter formuleringen: "at jeg er kommet til at holde rigtig meget af den" - skyldes det, at jeg havde svært ved at komme rigtigt igang med den. Jeg havde den med på juleferie på Gran Canaria, og det var tilsyneladende ikke de bedste betingelser for min indledende læseoplevelse.  Men nu er jeg solgt til stanglakrids. Ordsprog, myter, overtro, mystik osv står i kø for at komme til, mens historien langsomt men sikkert folder sig ud og tager fat.

    Vil vældig gerne høre, hvordan det går læsevennerne her i klubben men at få hul på "Vi var fiskere".