Jeg blev lidt sent færdig med juni måneds bog, men det er på ingen måder bogens skyld. "Tretten timer" er en rigtig spændende krimi! Wolfgang, ligesom dig er jeg ret begejstret for Deon Meyers måde at skrive på... Jissis det er godt :) Det er fine eksempler du kommer med. Jeg kan også godt lide hvordan han i et enkelt kapitel kan springe mellem mange forskellige personer. Nogen gange kan et afsnit være på kun 8-10 linjer, før der "stilles videre" til en ny person. Det er som en film hvor der hele tiden klippes mellem scenerne, og det er med til at give den hektiske fornemmelse af at handlingen virkelig kun udspiller sig over tretten timer.
Og så synes jeg, ligesom da vi læste "Zulu" i Krimiklubben, at det er utrolig spændende at læse om det moderne Sydafrika. På trods af at det kan være ret deprimerende læsning, så sætter bogen også tankerne i gang, og man bliver endnu engang mindet om, hvor godt vi har det her i lille Danmark. 

Nu er jeg kommet til omkring 11-tiden og er godt underholdt. Historien er spændende - lokalkolorit (inklusive alle de sprog man taler i Sydafrika) er lidt ekstra-krydderi. - Jeg kan lide hans måde at skrive på, fx. denne sætning: "Benny ledte efter tålmodighed og fandt en lille smule." - Eller en anden gang: man ser kun flodhestens ører (i stedet for toppen af isbjerget).