Ja, jeg er ikke i tvivl om, at Mr. Ramsay har brug for støtte fra kvinder. Det er vel meget naturligt.

Hvad jeg dengang tænkte - tror jeg - nu er det efterhånden længe siden jeg læste bogen - var at mr. Ramsay er mere bøjelig overfor sine lidt ældre børn. Jeg oplevede ham nærmest som et barn, da han sagde til James, at vejret bliver ikke godt - underforstået så kan du ikke komme ud til fyret.

Jeg kan - ligesom Bendt - også godt li', at personerne i en roman udvikler sig. Men jeg forventer det ikke. Jeg håber, at jeg er åben overfor romanen. Det er i hvert fald min intention. I Fyret synes jeg, at Mr. Ramsay udvikler sig. Og i slutningen af romanen accepterer børnene også deres far. De er blevet mere voksne.

En handlingsmættet roman udelukker ikke forskning/undersøgelse, sådan som jeg ser det. Og var der nogen der kunne sætte problemerne under debat, var det eksistensialisten Sløk. Jeg bruger mange gange 'lærling' som målestok. Er jeg blevet udfordret?

I de fleste klassikere, vi har læst her i klubben har jeg oplevet, at handling og forskning er fulgtes ret godt ad.

Som Ann har jeg også genlæst ”Ved fyret” med et helt andet læseudbytte  end ved første læsning. Jeg føler mig faktisk lidt lammet i mine formuleringsevner over for den opgave at skulle gengive denne nye  læseoplevelse. Jeg følte mig  bogstaveligt talt hvirvlet ind i en intens ladet atmosfære  spundet sammen af de enkelte personers individuelle refleksioner over deres placering i denne ”sociale organisme”, som familien Ramsays og deres omgangskreds synes at bestå af. Vi farer ud og ind gennem personerne. De handler, de kommunikerer samtidig med vi får indblik i  deres løbende introspektive og ekstrospektive overvejelser.
Især under middagsselskabet hvor alle er samlet omkring bordet er denne fornemmelse af en ” social organisme” stærk.
Anden del i bogen, ” Tiden går” Oplever jeg som en variation over første del. Nu er stemmerne og refleksionerne borte og erstattet af vinden som farer gennem det efterladte hus. Et deprimerende billede af tidens forgængelighed. Men som al god litteratur ligger der trods alt noget mærkelig opløftende i læsning af denne tristhed.

Når Bendt forventer handling eller forventer at historien udvikler sig, må jeg sige, det ligger temmelig langt fra de forventninger, jeg har til en roman. For mig er den slags krav  en fastfrysning af indholdet, hvilket så i sidst ende betyder at man har sat en grænse for  hvad man vil vide.

Jeg har et ikke særligt udfordrende job, så min fritid er ikke til pjat :-) Alvor, tak.

Min forståelse af en roman er formuleret af  ( muligvis påvirket af) Milan Kundera i et interview som kan læses i bogen ”Romankunsten”. Kundera  beskriver romanen som en ” undersøgelse af eksistensens gåde”. Og med eksistens henviser han til Heideggers begreb ”in –der- Welt- sein ”, væren i verden. Umiddelbart lidt højrøvet men i virkeligheden ganske enkelt. Det handler om at byde ind på det at være menneske i en given tid/verden.
Så er det jo man skal afslutte med nogle modereringer – at der er mange måder at læse på, at der ikke noget forkert i at læse ren underholdningslitteratur, krimier etc. Det hermed gjort. Det var bare min personlige snævre indfaldsvinkel til alt læsning.

Kære Bendt, jeg kan godt forstå, at du har behov for lidt mere decideret handling end hvad Til Fyret lige umiddelbart byder på. For mit eget vedkommende er bogen allerbedst, når jeg fokuserer på personernes indbyrdes relationer.
Jeg synes, der er så mange spændinger og uudsagte ting, der udgør tråde, som spindes mellem de forskellige personer. Jeg tænker bl.a. på Mr. Ramsay og hans forhold til sine børn. Han beskrives som en mand, der altid er ubehageligt ærlig: ”Han var ude af stand til at tale usandt, fuskede aldrig med kendsgerningerne, ændrede aldrig et ubehageligt ord for at imødekomme eller tækkes nogen dødelig”. (10).
Betydningen af dette for børnenes relation til ham er meget tydelig. Ikke mindst her hvor det er datteren Cam, der tænker om sin far, at: ”…det, som var og blev utåleligt (…) var denne dumme blindhed og dette tyranni hos ham, som havde forgiftet hendes barndom og affødt grusomme sindsbevægelser, så at hun endnu kunne vågne midt om natten, skælvende af vrede og huske en eller anden ordre, han havde givet; en forulempelse. ’Gør dette’, ’Gør hint’; hans herskesyge: hans ’bøj dig for mig’.” ( 186)

Mr. Ramsay er på den ene side meget ufølsom i omgangen med andre. Men samtidig har han et behov for, at andre (kvinder!) er medfølende og overgivende i forhold til ham. Hm…nok ikke den nemmeste mand at være gift med…

To kvinder? Lily "slår" dig Ann, fordi hun gemmer sig for livet. Jeg pisker mig selv med Mrs. Ramsay, fordi jeg ikke vil hendes liv. Hmmm....

Mrs. Ramsay

Et sted i bogen hedder det: "Der er ikke nogen, der ser andre som de er (.....) De ser et hele - de ser alle mulige ting - de ser sig selv"

Mrs. Ramsays skæbne er ensomheden - på vagt - indgyder ærbødighed, medlidenhed, taknemmelighed hos sine omgivelser.60 Og hun føler, at hun er grænseløs. "Hendes horisont forekom hende grænseløs" 78

Allerede i de første sætninger i romanen er læseren klar over, at det er moren Mrs. Ramsay, der sætter dagsordenen. Den lille James vil gerne på udflugt til fyret. Og det kan godt lade sig gøre, hvis vejret bliver godt, siger fru Ramsay. James føler, at moren har magt over vind og vejr og han bliver himmelhenrykt. James føler, at når mor siger - at vejret bliver godt - så er det "...som om det/(tvivlsspørgsmålet) var afgjort", siger fortælleren. 19

Fremtiden kaster skygge over de tidlige sanseindtryk, men James har evne til at fastholde øjeblikke (min fremhævning) "med en overjordisk lyksalighed". Og James har sin "private kode" og "sit hemmelige sprog" 19.

Faren Mr. Ramsay tilføjer: "Men det bliver ikke fint vejr". 20 og James fyldes med morderiske følelser. Ja, faren vækker den slags morderiske følelser i alle sine børn: Rose, Prue, Andrew, Jasper, Roger, Nancy og James.

Børnene føler, at moren er bedst til det hele og faren er "..selvglad over sin egen dømmekraft" siger fortælleren." 20 Faren fortæller altid tingene som de i virkeligheden er. Men det kræver også mod...og udholdenhed" siger fortælleren. 20

Fru Ramsay derimod bryder sig ikke om at slukke sine børns forhåbninger. Heller ikke selv om det er på bekostning af de faktiske forhold.

Fru Ramsay føler samtidig medlidenhed med fyrmester familien, som er tvunget til at være på samme sted og isoleret. Ja, hun føler så meget medlidenhed med dem, at hun strikker strømper til sønnen, som har tuberkulose i den ene hofte.

Fru Ramsay beskytter alle mænd - deres ridderlighed og deres vovemod...og at de kan styre finanserne. Fru Ramsay kan modtage unge mænds tillidsfuldhed, barnlighed og ærbødighed - uden at miste sin værdighed - og stakkels den pige - eller død over den datter, der "ikke følte værdien heri". 22.

Fru Ramsay tænker nogen gange, at hun selv kunne have taget magten over mand og penge. Men fortryder ikke, at hun har valgt den beskyttende hjemme husmors rolle - og fortryder ikke, at hun er gået uden om vanskelighederne og uden om de tunge pligter, som f.eks. et lønarbejde kræver 22

Hendes pigebørn sidder tavse ved bordet - endskønt kniplinger og ringe taler til det mandlige i deres pigehjerter - så sidder de tavse og ønsker sig - at de kan undvære at give omsorg til en mand - at de kan leve "et mere vildt liv" i Paris f.eks. Alligevel respekterer pigebørnene morens omsorg for den unge ateist Tansley. Moren er som "en dronning, der løfter en tiggers snavsede fod op fra sølet og vasker den" 23.

Tilbage i stuen. Alle forlader bordet undtagen Mrs. Ramsay, James og mr. Tansley. Mrs. Ramsay fatter ikke, at børnene altid er så kritiske. Selv stammer Mrs. Ramsay fra det ædle italienske hus, og ikke fra træge englændere eller kolde skottere. Mrs. Ramsay er selv kritisk overfor englændere og skottere. Og Mrs. Ramsay har nærmest viet sit liv til godgørende arbejde.

Da Mrs. Ramsay er alene i dagligstuen sammen med Mr. Tansley får hun ham med på en lille udflugt til byen. På vejen spørger Mrs. Ramsay Mr. Carmichael, som altid er dysset ned og har en gul stribe ned over sit hvide skæg - om han skal have noget med hjem fra byen. Det skal Mr. Carmichael ikke.

Mrs. Ramsay betror Charles Tansley, at Carmichael har været gift med en Oxford pige, som nu er død. At han er fattig. At han har oversat lyrik. At han har været i Indien og efterfølgende gerne ville lære drengene persisk og hindustani. Men hvad skulle drengene bruge persisk og hindustani til? Mr.Tansley føler sig beæret over, at den smukke Mrs. Ramsay sådan betror ham Carmichaels historie og fortæller selv sin historie. At hans far var apoteker. At de var fattige. At der var ni børn. Tansley bliver så benovet at han tilbyder at bære Mrs. Ramsays taske og ville også betale en drosche, hvis det blev nødvendigt. Men Mrs. Ramsay afslår. Hvad er Mrs. Ramsays ærinde?

Midt i Tansleys betroelser mister Mrs. Ramsay koncentrationen og kikker i stedet på en mand, der er ved at sætte cirkusplakater op. I byen ordner Mrs. Ramsay sit godgørende ærinde, mens Tansley bare er føl, hvis eneste funktion er at påskønne Mrs. Ramsays udseende - at hun er smuk. Det er også vigtigt, at Tansley føler sig stolt over, at hun vil følges med ham. Charles Tansley føler for første gang i sit liv en mærkelig stolthed. 30

Og så kan man jo selv bestemme, om der er symbolik i, at Mrs. Ramsay læser: Konen i muddergrøften højt for lille James