Fra læseklubben De gode gamle debatter
Tennis
Læseklub
Af Ole Knudsen. Publiceret 27/01/2009. Opdateret 02/09/2009.
Bogens var til debat i august 2007
Fra læseklubben De gode gamle debatter
Bogens var til debat i august 2007
26-08-2007 18:24:43
Jeg synes der har været mange gode indlæg denne måde! Så stort rygklap til jer!
Næste roman er lige om hjørnet...
26-08-2007 15:10:02
Jeg har ikke fået fat i Tennis, men kommer igen, når debatten om Kalak starter.
16-08-2007 14:40:46
En gyser?
Jeg opfatter det som en reference eller opfølgning til hændelsen side 82, hvor Morten ved et uheld fik væltet Trine ud på gulvet.
Min første reaktion var at nu kunne romanen udvikle sig til en gyserroman, hvor det ene "uheld" kunne følge efter det andet.
Spændingen øges ved at lægen Møldrup spørger til hvordan mærket er kommet - på side 88.
Bemærkningen (til læseren) på side 112 kunne så læses som Mortens forsøg på at dementere denne forventning definitivt. vis mere ...
Og derefter får hændelsen jo heller ikke nogen videre betydning end den, at den bidrager til at dementere Mortens selvforståelse af at være den omsorgsfulde far som han tidligere har været, side 32.
Desuden har vi jo fået at vide at sukkersygen har angrebet Trines øjne. Hvis Morten ser hende i øjnene, bliver han derfor også konfronteret med hendes sygdom, og det kan han måske ikke holde ud.
vis mindre ...
14-08-2007 18:31:26
Jeg er også overvejende positiv overfor Tennis. Dog synes jeg RZC har været lidt for rundthåndet med symbolerne og indimellem skærer det lidt for meget ud i pap!
Til Erik, som virker godt tilfreds med de bøger, vi læser og debateret i Noget på hjerte... Super! Kirstine og jeg går bevidst efter (indtil videre) at vælge forskellige forfattere, netop for at vi kan stifte bekendtskab med mange forskellige skrivestile/tematikker!
14-08-2007 14:04:24
Kirsten Hammann
Umiddelbart kommer jeg også til at tænke på "Fra smørhullet" af Kirsten Hammann, som en bog, hvor den (kvindelige) forfatter har samme ironiserende distance i beskrivelserne af hovedpersonens gøren og laden.
Men ellers ser jeg også skrivestilen som typisk mandlig. Det er mere en beskrivelse af de faktiske begivenheder, end en diskuteren af hvorfor personerne handler som de gør.
Men ja, dt er en god bog - og faktisk tænker jeg lidt på at anbefale den i radio Fyn i næste måned.
13-08-2007 15:35:20
Maskulin distance?
Jeg er enig i at Tennis virker distanceret, hvis du dermed mener at den følelsesmæssige side af utroskaben ikke bliver uddybet. Det generer dog ikke mig. Jeg synes at det blot bidrager til at understrege Mortens manglende engagement i sit parforhold og dermed til en karakteristik af Morten.
Jeg tror heller ikke at en kvindelig forfatter vil skrive en sådan roman. vis mere ... Jeg kan ikke komme i tanker om nogen kvindelige forfattere jeg har læst noget af, der skriver sådan. Derimod ser jeg et vist slægtskab med andre mandlige, modernistiske forfattere som Svend Åge Madsen og Leif Panduro. Sidstnævnte har Robert Zola Christensen jo også skrevet om på http://voksne.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zpanduro00 i 2001.
vis mindre ...
13-08-2007 15:08:45
Jeg synes at Tennis er en fremragende roman. Den udfordrer mig og giver mig en masse stof til eftertanke. Samtidig er den så velskrevet, at jeg kan læse den uden at føle at jeg bliver hægtet af undervejs. vis mere ... Hvad kan man forlange mere af en roman? Jeg giver den derfor - i bedste Bogartstil og med tanke på boghand-lernes gyldne laurbærpris - 5 laurbærgrene ud af 5 mulige. Det er en roman der giver mig lyst til at læse flere af forfatterens værker.
Og så lykønkser jeg mig selv med at jeg valgte at blive medlem af læseklubben Noget på hjerte. Det ser ud til at I vælger romaner der lige rammer min smag.
Jeg vil begynde med at besvare de spørgsmål jeg rejste i mit første indlæg.
1. Jeg synes at Iben handler fornuftigt, forstået på den måde at hun har sin gode grund til at være Morten utro, set i lyset af den situation hun befinder sig i. Så vidt jeg kan vurdere det, er Morten ret kold over for hendes utroskab, selv om han lige er oppe og markere for skams skyld. Det der er Mortens problem, er blot at Iben tager konsekvensen af sin utroskab og flytter fra ham.
2. Jeg synes også at Henrik er smart. Han forstår at udnytte Mortens svage side, hans manglende engagement både på og uden for tennisbanen, til at score - point på banen og konen uden for banen.
3. Følgelig kræver både tennisspillet og utroskaben et engagement fra Mortens side - og en del strategisk tænkning - før han kan vende situationen og vinde på banen og i parforhold-et. Man kan så diskutere, om det skyldes Mortens engagement eller måske snarere Henriks store tennisambitioner, at Iben vender tilbage til Morten.
Og så vil jeg kort beskrive min oplevelse af romanen. For mig er det en roman om at skrive og læse romaner. Det betyder at mit fokus har været på fortælleren Morten, hans fortælling om sig selv, hans selvforståelse, hans adfærd som fortæller og hovedperson i romanen, og hans forestillinger om romanlæseren. Dette fokus er nærliggende for mig, fordi synsvinklen i fortællingen udelukkende ligger hos Morten. Vi får ikke ret meget at vide om Iben, Trine, Henrik, Göran, Lars, Birgitte, Carsten og Kirsten, som er de navngivne romanfigurer.
Jeg kan i øvrigt godt lide den form for humor, jeg oplever visse steder i romanen. Fx på side 129: "Iben græd, og jeg er tilbøjelig til at opfatte det som menneskelig modning ... vise svaghedstegn ... men nu er Iben altså i gang med at udvikle sig som menneske. Det er stort. Lars har en alt for negativ oplevelse af det, der sker i øjeblikket."
Når jeg læser ovenstående uddrag, får jeg lyst til at digte følgende ind i teksten, lige efter uddraget:
"- Din store løgnhals, Morten, tænker din mandlige læser. I virkeligheden synes du det er skidetræls at Iben står dér og hyler. Det bullshit du skriver, lyder som noget en kvinde kunne finde på at sige i den situation.
Hvad søger du at opnå ved det?
Et andet eksempel på side 31: "Min sidemand, også dansker, sidder hele tiden på spring. Når jeg kigger ud mod gangen, er hans ansigt dér, sympatisk og parat. Ja, skal vi snakke? Men det skal vi ikke."
Hvis man har hang til symboler, kunne man jo i øvrigt tolke scenen sådan, at sidemanden symboliserer læseren der gerne vil i dialog med fortælleren på deres fælles rejse i romanens univers. Sidemanden vil jo også gerne se Mortens avis, det vil blandt andet sige hans tekst.
Jeg vil læse romanen endnu en gang og skrive til harddisken om min oplevelse af den, inden jeg evt. vender tilbage med et uddybende indlæg.
vis mindre ...
13-08-2007 14:16:30
Gören som Mortens dæmon på skulderen.
Det kræver vel først, at få fastslået hvorvidt G. er til eller ej? En mulighed, som allerede er luftet herinde, er, at G. er noget i Morten. En del af Morten. En skytsengel siger Morten selv. Jeg hælder måske mere til, at G. er, uden at det skal lyde for klicheagtigt, den mørke side af Morten. Den side, der måske, når Morten er i ubalance, har lyst til at gøre noget vanvittigt. Om det decideret er terror, skal jeg lade være usagt.
10-08-2007 13:31:59
S. 112: "jeg tror aldrig, jeg kunne få lyst til at skade hende ulovligt meget, men jeg kan ikke klare at se hende i øjnene", siger Morten om sin egen datter. Hvad menes der mon?
Og så tror jeg i øvrigt at Trine er et symbol på Morten og Ibens dårlige forhold= sygt og tavst! Hun er frugten af deres forhold...
10-08-2007 13:12:33
Ja, det er hun!
Jeg syntes ikke det er særlig pænt gjort at være sin mand utro med hans tennis-makker. Og at det så har foregået gennemm længere tid bag hans ryg, gør det jo ikke bedre.
Det vil jeg kalde at være led.
Men jeg tror da også at hun er ved at bryde sammen. vis mere ... Det tror jeg faktisk hun har været lige siden, hun fik et sygt barn.
Det der med Göran som terrorist, - tja, det kan da godt være. Han er i hvert fald en som dukker op og laver noget "rav i gaden". Og flere gange er han på kant med sine omgivelser.
Måske han er en marginaliseret mand, som har overskredet grænsen for "hvad man gør".
vis mindre ...
10-08-2007 11:51:07
Er Iben led?
Ja, jeg synes også, at Iben bliver beskrevet som temmelig led. Men det er jo set fra Mortens synsvinkel! Som Line også skriver står der et sted i bogen, at Iben er ved at bryde sammen - så tja... måske er det et led i Mortens kamp at nedgøre modstanderen/Iben?
09-08-2007 19:29:23
Har det ikke strejfet jer, at der er noget mærkeligt med Göran og hans bakterier. Det sammenholdt med brevene med hvidt pulver i omløb på Christiansborg og det faktum at Göran flipper helt ud, da han ser det i tv...
Jeg tror ikke for alvor at G. er terrorist, men Zola Christensen antyder det kraftigt synes jeg... Hvad tror I?
09-08-2007 19:27:30
Både Iben og Morten er taberne i den kamp
vis mere ...Jeg er ikke helt enig i at Morten vinder "kampen" til sidst! Jo på overfladen vinder han, men de er jo ikke blevet klogere og lader sig nøje begge to. Det ses især i sidste afsnit hvor Iben finder den gule tale; hele måden de håndterer situationen på!
Og der hvor Göran ser revnen i væggen ved sengen (symbol på det forkvaklede forhold)og siger at Morten skal gøre noget ved den (efter Morten har fundet sammen med Iben igen) og lige efter i næste kapitel siger Morten noget om at han ikke har sagt noget om den til Iben og nok først gør det om et stykke tid...
Jeg tror Göran er en skytsengel (som der jo står med fed skrift) og også Mortens ideelle jeg/hans dårlige samvittighed!
vis mindre ...
09-08-2007 16:20:38
Ja, den var jo forholdsvis hurtig læst - Tennis (kampen) mellem Iben og Morten. Og selv om Morten tabte første sæt stort, ja så var det vel ham som vandt kampen til sidst.
Bogen minder mig noget om "Hjemmefronten" af Kari Hottokainen fra Finland. vis mere ... Den handler også om den "moderne" mand som bliver forladt af konen, selv om han har gjort alt hvad der står i hans magt for at få det til at fungere. Og herefter forsøger han også alt hvad han kan for at få konen tilbage.
Men Tennis er da en lidt underlig bog, - og alligevel en bog jeg kom til at holde af. Og hvem faen er ham Göran?
Måske han er sådan en som dukker op, når livet er ved at omstille sig/når livet er svært. Han stiller sig jo over til Lars i slutningen af bogen, da han skal skilles.
De var blevet rigtig gode venner på det sidste, som der står.
Jeg ved så ikke lige på hvilken måde han hjælper nogen - ham Göran.
Men det er rigtigt, at skrivestilen er lidt distanseret. F.eks. siger datteren Trine ikke et eneste ord i hele bogen.
Og jeg syntes måske der mangler lidt kød og blod over personerne. De er lidt sterotype.
Det er også sådan en bog, hvor jeg nogle steder ikke rigtig ved om jeg skal grine eller græde.
De små afsnit i slutningen af kapitlerne syntes jeg var rigtig sjove. Specielt "Bulshit-bingo". Det skal jeg da prøve at spille til et møde på et tidspunkt.
P.S. Jeg syntes at Iben er mere led, end Morten er en vat...
vis mindre ...
08-08-2007 16:41:50
Velkommen til Erik
Jeg ser frem til at få nogle input om Tennis fra vores to nye mandlige læsekredsmedlemmer ... og glæder mig over at du Erik har en god observationsevne ifht. bagsideteksten allerede inden du er gået i gang med romanen...
08-08-2007 15:54:56
Dick lit?
Uha jeg har ikke læst nogen romaner der har en kvindelig synsvinkel og med denne skrivestil... Har nogen af jer andre??
Jeg synes Tennis falder indenfor genren "Dick lit" (det mandlige alternativ til chick lit). Denne type romaner er ofte humoristiske og om mænd i en eller anden form for krise. Nogen distancerer sig mere end andre, og/eller gemmer sig bag humoren i disse romaner.
Se evt. dette link: http://www.litteratursiden.dk/sw37852.asp
08-08-2007 15:41:39
Skrivestilen og synsvinklen
Ja til Jettes spørgsmål! Jeg synes også, at der er noget distanceret over forfatterens skrivestil og dermed Mortens person. Det er en jegfortællers tanker og synsvinkel, så egentligt er det pudsigt at man alligvel ikke lærer Morten at kende særlig godt. vis mere ...
Jeg synes - indtil midtvejs hvor han begynder at lave hjemmeundervisning m.v. - at han var ganske likable. Men snart herefter begyndte jeg at tænke på, hvordan Iben så tingene. Der er en kommentar (vistnok fra Lars), om at Iben er ved at bryde helt sammen. Og det passer jo ikke med det syn på Iben, vi som læsere får "serveret" fra Morten.
Så alt i alt en interessant skrivestil!
vis mindre ...
08-08-2007 11:15:15
Jeg er gået i gang med at læse Tennis
og vender tilbage med mine kommentarer, når jeg bliver færdig med den.
Jeg glæder mig også til at læse jeres meninger og kommentarer. vis mere ... Jeg kan se at nogle allerede har læst romanen.
Jeg har ikke læst noget af Robert Zola Christensen før, så for mig bliver det også indledningen til et bekendtskab med et nyt forfatterskab og en ny skrivestil.
Jeg har overvejet om der ligger et litterært program i publiceringen af forfatterens mellemnavn Zola - noget med at anskue litteratur som "et hjørne af naturen, set gennem et temperament" (Émile Zola).
Men jeg har droppet den hypotese efter at have konstateret at der findes andre forfattere med navnet Robert Christensen.
Ellers lægger titlen jo op til at vi skal læse om en sport, mens forlagets tekst på bagsiden lægger til et utroskabsmotiv. Hvad har de to ting med hinanden at gøre?
Jeg undrer mig også umiddelbart over hvorfor Iben karakteriseres som fornuftig. Fornuftig er ikke lige det træk jeg forbinder med en utro person.
Og Henrik karakteriseres som smart. Hvad er det smarte i at ligge i med en gift kvinde? Det giver da kun bøvl og ballade.
Jeg håber at svaret på de spørgsmål følger i romanteksten.
vis mindre ...
06-08-2007 22:42:57
Maskulin distance?
Det er da forskellige bøger, vi får læst! Det er spændende og sjovt!!
På mig virker Tennis noget distanceret. Det er sådan set en interessant form, men det gør samtidig, at jeg ikke for alvor bliver engageret i handlingen. vis mere ... Hvordan har I andre det? I øvrigt synes jeg, at fodnoterne er med til at understrege det distancerende.
Jeg er enig med Kasper og Line i, at Göran (og hans tvivlsomme eksistens) er noget af det, der gør bogen både interessant og underholdende.
Kunne man forestille sig en bog i en lignende form der handlede om og var skrevet af en kvinde?? Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig det - tænker at Tennis har en meget maskulin tilgang og form??
vis mindre ...
06-08-2007 15:38:17
Göran
Ja jeg har også spekuleret over, om Göran skal tages så bogstavligt som først antaget. Morten kalder ham for sin skytsengel, og G. dukker op på de mærkeligste tidspunkter. vis mere ... G. virker på mange områder stik modsat af vores "helt"; måske skal han forestille at være det "ideal", Morten selv ville ønske, han kunne være.
Hvorfor mon Morten gang på gang finder sig i Görans pludselige opdukken og irrationelle opførsel, når han finder ham så irriterende?
Uanset så syntes jeg romanen blev en del mere underholdende pga. Göran!
vis mindre ...
06-08-2007 14:30:45
Jeg har læst "Tennis", og synes overordnet set, det er en fin bog. Den er hurtigt læst, og der er nogle fine features i bogen. F.eks. de små fodnotebokse, som er et frisk pust bogen igennem. Derudover mener jeg også, at Göran er en fint indspark i bogen. Hvorvidt han faktisk eksisterer, er en problematik, der for midt vedkommende, hæver bogen op over det jævne, som jeg ellers ville vurdere bogen til.
06-08-2007 14:28:54
Hej Dorte,
Din mailadresse dur ikke, så du har sikkert ikke modtaget mails fra os tovholdere i laaaang tid. Kontakt mig gerne på biblho@herning.dk eller 96 26 36 44.
03-08-2007 09:37:46
På natbordet
Tennis ligger faktisk hjemme på mit natbord, hvor den venter på at jeg går i gang med første kapitel/sæt.
Jeg må jo hellere se, hvad en kone som har en 40 årige mand kan finde på!
Og Jysk fitness af samme forfatter syntes jeg var god.
Så jeg vender tilbage med mine kommentarer når bogen/kampen er forbi.
03-08-2007 09:15:44
Først velkommen til de nye medlemmer i den seneste tid! Der er røget et par stykker og kommet et par stykker til!
Med håbet om, at alle kommer på banen og diskuterer "Tennis" ... Hvad synes I om romanen?
Navn: