Tæskeholdet banker på

Oprettet: 27.06.2012 - 11:25

Bog: "Tæskeholdet banker på" af Jennifer Egan

Bogens forside

Bennie Salazar er en aldrende tidligere punkrocker, der har et pladeselskab. Sascha er en plaget og bekymret ung kvinde, der er ansat i hans firma.

Forfatter: 
Jennifer Egan
Oversætter: 
Steffen Rayburn-Maarup
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
293
Lån bogen - Køb bogen

Der er godt gang i debatten om Jennifer Egans 'Tæskeholdet banker på', så klik ind og deltag i debatten, der kører hele september måned. 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Connie

    søn, 30/09/2012 - 12:08

    Jeg nåede at få læst bogen igen, og tænk - i ugens bogbid - en tjeneste litteratursiden vidst også er ophavsmand til ? - er månedens bog "Tæskeholdet banker på" blevet udvalgt i denne uge , så nu bliver der da også gjort reklame for den i et større forum, måske ?

    Tiden er jo et gennemgående tema i denne måneds bog, alene titlen - det var faktisk et nyt udtryk for mig ,  et udtryk jeg ikke havde hørt før, men nu er ordforrådet så blevet udvidet med endnu en metafor :) - endnu en fordel ved at læse bøger ;)

    Nå- eftersom jeg har formået at afspore debatten  til at dreje sig om ventetidskvaler og moral, så vil jeg lige gøre skaden god igen, og vende tilbage med et par efterrationaliseringer i forbindelse med min læsning af denne underholdende  bog.

    På septembers sidste dag har jeg gjort mig følgende overvejelser i forbindelse med min læsning af bogen.

    Ved min anden gennemlæsning gik jeg ( på baggrund af de hidtidige kommentarer ) ekstra i dybden med kapitlerne der skildrer Sashas børn ( derude i 2026 eller deromkring- Lincoln der næsten på autistisk vis dvæler ved pausen i forskellige musik numre, og Alison der bruger power point show til at skrive dagbog. Det er ganske forfriskende af forfatteren at prøve at give et indtryk af hvordan man forestiller sig den næste generation udtrykker sig , men egentlig er det vel allerede håbløst gammeldags at bruge Power point show s ( det nyeste indenfor præsentationsprogrammer hedder vidst

    " prezi " , og den præpubertære teenagedatter der fokusere på forældrenes ( mest mor Sashas  ) irriterende vaner - jeg tror der var nævnt 92 af slagsen , er jo et gammel kendt psykologisk fænomen der opstår i frigørelsesøjemed, så det er jo i sig selv ikke noget nyt under solen her- Jeg forstår stadig ikke hvad den grafiske gengivelse af pauserne i musikken skal til for - s. 261 - grafikken giver ikke mening for mig som læser , for hvordan defineres en pausekraft andet end ud fra længden af pausen ? og hvad skal jeg bruge den viden til ? eftertanke eller glæde over at nummeret alligevel ikke var slut ? - jeg forstår det ikke helt .

    Der hvor jeg som læser bliver grebet , og indfanges af historien , (som i øvrigt er svær at holde styr på med alle de navne og bi personer der går ud og ind af fortællingerne), er  der hvor forfatteren griber ind i historien som den alvidende fortæller og vi får oprullet den omtalte person s fremtid. Jeg har fundet et par eksempler ;

    Eksempel 1 s. 73 " Senere anerkender hun selvfølgelig "Albert" som blot et fokus for sine fortrydelse over sine egen umodenhed og katastrofale valg. Da begge hendes børn er i high school , genoptager hun endelig sine studier, gør sin ph.d. færdig på UCLA og påbegynder i 45 års alderen en akademisk kariere , som i de næste 30 åri lange perioder sender hende  til den brasilianske regnskov..." " Hendes yngste datter begynder at arbejde for Lou , bliver hans protegè og arver hans forretning" På ganske få linier opruller forfatteren lige et helt fremtids scenario, så jeg som læser når jeg senere møder en af de omtalte tænker " Nå ja ...var det ikke hende der -"

    s. 98 " Hvad blev der egentlig af ham den spastiske guitarist ?" "Bosco? Han laver stadig musik " sagde Bennie taktfuldt . Han undlod at sige at Bosco var blevet massivt overvægtig , alkoholiker og kræftsyg.

    Alt det usagte i samtalerne, som forfatteren lader os læsere vide af , gør at historierne bliver betroelser til os - Vi kan pludselig følge med i hvad der så sker i fremtiden.

    Også historien om Scotty , Bennies ungdomsven der blev kommunal opsynsmand / gadefejer , episoden hvor han efterlader en fisk på det fine kontor er tankevækkende.

     Det er et spørgsmål om hvem der i sidste ende har det mest autentiske liv af de to . Og -rent personligt vil jeg tilføje at  jeg  nu er glad for at  vi ikke kan se ind i fremtiden, selv om der jo for eksempel  indenfor den medicinske verden bliver mere og mere almindeligt at få foretaget forebyggende tests der skal give os viden om vi nu er bærere af en eller anden sygdom.

    Det kan være  brugbart i visse kredse ( sæddonorer for eksempel jvf. ugens debatr om dette emne ) men selv tror jeg nu nok jeg foreetrækker at leve i uvidenhed. Der sker jo også noget med din psyke i det øjeblik du går fra at være menneske til patient med en diagnose.

    Når jeg sådan tænker tilbage på de jubilæumsarrangementer jeg har deltaget i ( og sådanne er vel netop lavet med henblik på at spejle sig i de andres liv og skæbner ?  ) så er der jo også her en vis procentdel der er faldet udenfor , nogle er det gået rigtig godt, og dem der er flest af er alle `"os tilfredsere" som trods sparetider og urimelige nedskæringer ,  egentlig syntes vi har det okay med vores tilværelse.Enkelte er blevet til " noget stort" men er de lykkeligere end os andre ?

    Det var sådan en tilfredhedsfølelse over at være født og opvokset i lille Danmark, som jeg  sad med efter endt læsning af Jennifer Egans "Tæskeholdet banker på", og på den måde har bogen også været kulturformidlende, for selv om alle i Danmark selvfø`lig er præget af den amerikanske kultur , så har vi da noget mere at byde på i Europa - også rent litterært. Personligt ville jeg (hvis jeg havde valget mellem en af de nyere amerikanske forfattere som er på programmet her i klubben i efterårssæsonen , og en nordisk forfatter ), vælge den nordiske bog , fordi identifikationen og genkendelsen i historierne er vigtig for mig. Jeg vil slutte min viderebringelse af min læseoplevelse ved at spørge om I kunne genkende noget i jeres liv ved at læse om personerne i Jenifer Egans bog ? 

    ,

  • Tina Karina Mor...

    man, 24/09/2012 - 11:30

    Direkte adspurgt om jeg kunne finde på at snyde i reserveringskøen ? Nej, det kunne jeg ikke - .... hvis jeg bare selv skulle læse bogen for min egen fornøjelses skyld. Og dog forventer mange lånere, at bibliotekaren har læst alle de nye bøger !!! - nå, det er en anden sag :-) Jeg har dog (tilståelse) prøvet at snyde foran i køen, fordi jeg skulle tjekke noget i bogen til en bog anmeldelse. Bogen blev forsinket 1/2 dag til den låner, som skulle have den. Der kan også være tilfælde, hvor bibliotekaren bliver nødt til at rette i reserverings køen. Jeg har f.eks prøvet at en låner af uforklarlige årsager var røget ud af køen. Hende "mokkede" jeg ind på den oprindelige plads i reserveringskøen.
    Men generelt tror jeg ikke bibliotekarer rykker sig selv frem i køen. Vi vil selvfølgelig også gerne læse det nyeste, men mest af alt, vil vi jo gerne dele ud af de bøger biblioteket har købt :-)
    Og selvfølgelig skal bøgerne afleveres til tiden.
    Hilsen Tina

  • Ane Öhrström

    ons, 19/09/2012 - 21:03

    Hvis I ikke har hørt interviewet med Egan som er på DR´s hjemmeside, så vil jeg anbefale at gøre det: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Romanklubben/Romanforside.htm

    Hun taler bl.a. om pauser versus slutninger, at pauser i musik fx skaber en forventning om at sangen er slut, og så bliver man så glad for at nummeret alligevel ikke slutter. Og dette kan overføres til andre emner, fx tiden, som er det helt store tema i bogen. Bogen er, siger Egan, tænkt som et musikalbum, hvor alle numrene/historierne sammen bliver til en historie, men hver for sig lyder de forskelligt. Desuden kommer hun ind på at tidens gang er "fjenden", og dermed også alderen. Men lyt eventuelt selv til interviewet!

    Ift. det med at t´ee hinanden, så ser jeg det også som at man på en eller anden kan manipulere hinandens tanker. 

     

     

  • hherskind

    ons, 19/09/2012 - 18:22

    Hej Connie,

    Lidt uden for selve emnet omkring Tæskeholdet:

    Jeg er naturligvis ganske enig med dig i betragtningerne om at aflevere bøger på biblioteket. En mulig - lidt uhyggelig - forklaring kan ligge i, at nogle måske driver rovdrift på ikke at returnere bøger. Jeg ved fra gældsrådgivning, at der er en del, som ihvertfald systematisk undlader at betale f.eks. togbilletter. Læs også: http://www.metroxpress.dk/nyheder/danskerne-fusker-og-bedrager-sig-gennem-krisen/KObliq!ftKJKkAVGOOs/

     

  • Connie

    ons, 19/09/2012 - 17:53

    Jeg må lige komme med en tilføjelse fordi jeg nu har fået oplyst hvorfor jeg hele tiden for udskudt min reservationsdato. Årsagen er simpel nok. Den forrige  låner har ikke overholdt afleveringsdatoen...Så hermed - undskyld til bibl.ansatte at jeg stillede det lidt frække sp.mål igår - om I kunne finde på at snyde i køen. Og til alle os andre - husk at aflevere de bøger du låner til tiden. Der er nok andre læsere der også gerne vil have fornøjelsen uden at skulle punge ud selv hver gang, og den der glemmer datoen har også bare alt at vinde , for det er jo heller ikke gratis at neglicere udlånsreglerne, så det er altså en " win win situation " for alle parter hvis bogen / bøgerne bliver afleveret til tiden.  Tak for jeres opmærksomhed. Måtte bare lige af med det :)

  • Connie

    tir, 18/09/2012 - 19:13

    Jeg har endnu ikke modtaget en mail om min reservation fra mit normalt udmærkede bibiotek, tvært imod er tiden hvor jeg kan forvente afhentning hver uge  blevet skudt en uge- meget mærkeligt ...- min første tanke var at der må være en internt på biblioteket der har lånt den udenom køen, men på den anden side - Det kan jeg jo ikke rigtig få mig selv til at tro på . Spørgsmål til alle bibliotekarer ; Er det en " frynsegode" i kunne finde på at benytte ?

    Mystisk er det nu at jeg først havde  lovning på at kunne hente bogen  d. 7 / 9, herefter d. 13 / 9 og sidst d. 24 / 9 - men jeg har jo rykket for den to gange , og den søde dame i skranken skrev mig så op en gang til...til hvilken nytte ???- med det resultat at jeg kan vente på at jeg selv afleverer bogen, så jeg kan låne den igen til oktober engang. Det tror jeg nu ikke bliver aktuelt, men jeg håber nu at jeg når at læse bogen igen inden debatten er slut  , og  -også takket være jeres foreløbige indlæg ,  glædet mig til at genlæse historien.

    Nå- nu hvor jeg er logget ind kan jeg benytte lejligheden til at give respons til de af jer der har startet debatten, og desuden vil jeg delagtiggøre jer I hvad min foreløbige  læsning har medført af tanker og indfald.

    Netop de kapitler med "Power point" og sønnen der går så højt op i "pausen" i bl.a musik numre  kan jeg se i anmeldelserne (og i flere af indlæg her) har gjort stort indtryk. Det kan jeg så sige ikke var tilfældet hos mig- Jeg syntes vidst nærmest de var lidt underlige, disse sekvenser der omhandler fremtiden ,- næ- jeg er nød til at gennemlæse bogen igen for at udtale mig om dette   :)

    Jeg kan godt genkende det du skriver Caroline - om det abrupte , og springene i tiden, og jeg syntes det er en sjov ide med at mange personer krydses gennem bogen. Har tænkt over hvilke danske forfattere der også bruger det fortælletekniske trick, og kan umiddelbart kun komme på Katrine Marie Guldager der især har brugt det i novellesamlingen " København", men der er sikkert mange andre. Mon det er en stil der læres på forfatterskolen ? -

    Jeg glæder mig nu også til at læse Frantzens " Frihed" der til dels foregår i samme miljø som det der bliver beskrevet i Egans " Tæskehold" ,men uden at drage sammenligninger mellem de to bøger i øvrigt vil jeg nu alligevel tilføje at jeg mener at Frantzen er mere politisk...Og det her med at læse en roman af den mere traditionelle slags - det kan jeg også genkende at savne. Faktisk havde jeg nogle a ha oplevelser over kultur forskelle, da jeg nu er gået i gang med Ida Hattemer Higgins " Historiens historie" - den kunne jeg nemlig låne uden problemer - og da den jo som bekendt er på november måneds program tænkte jeg bedre tidligt end slet ikke - så på den måde er jeg jo forud i debatten, så jeg må hellere gemme mine kommentarer til senere ang. den, men den læsning førte til at jeg pludselig kunne se at min ynglings forfattere alle er nordiske , og jeg  blev enig med mig selv om at jeg vidst mere er til nordisk litteratur, netop fordi det genkendelige og den fælles kultur i bagagen betyder rigtig meget for min læseoplevelse.

    Dermed ikke være sagt at jeg er så e`n sporet i min læsning at jeg kun  læser nordisk.

     Jeg syntes faktisk det er godt - forstået som bevidsthedsudvidende at kunne stifte bekendtskab med udenlandske forfattere,  også i dette forum.Det gør mig ikke bare til en bedre læser, men også til en mere tolerant verdensborger !

    Store ord på en tirsdag aften hva `?

    Tonen i tæskeholdet er for mig at læse mere munter end i forrige måneds bog om " Det store hus" - det tiltaler mig, og set i bakspejleet syntes jeg faktisk at forrige måneds bog var lidt knugende i sin stemning. Ikke at det er en dårlig læseoplevelse, men - ja - som vi også havde fremme i den debat - det var en bog der krævede tilløb og mange tanker.

     Trods den lettere tone denne måneds bog slår an , kom jeg nok mest grundet alderstemaet ikke  desto mindre i tanke om Fleetwood macs smukke, vemodige og  poetiske tekst i sangen " Landslide" så den har jeg lige genhørt.

     At jeg er samme årgang som forfatteren til månedens bog gør at jeg tror jeg bliver ekstra ramt i hjertekulen når billedet om " Tæskeholdet der banker på " gennemsyrer handlingen. Ja- jeg læser historien som en reminder til alle om at leve livet medens du gør det.

     Med Senecas ord  ( filosof fra 65 e.Kr )  vil jeg afslutte mit indlæg .

    fra Livets korthed " Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden, ængstes for fremtiden. " eller hvad med dette citat ;

    " Det mest kostbare af alt ødsler man bort, det undgår ens opmærksomhed, fordi tiden ikke er noget materielt, fordi den ikke er synlig, derfor agtes den så ringe, ja tillægges næsten ingen værdi ".

  • Caroline S.

    lør, 15/09/2012 - 16:23

    Tid og alder er et gennemgående træk i bogen, som jeg nu har afsluttet min læsning af. Jeg synes det er en interessant metafor at bruge "Tæskeholdet" som et billede på tiden der går og tiden der tager. Men samtidig synes jeg faktisk også, at det er lidt deprimerende at læse om livet som noget der bliver taget og opbrugt. Det er som om der ikke er nogen af personerne, der har levet det liv de ville ønske de havde levet.

    Jeg var begejstret for Powerpoint- kapitlet. Det krævede en anden type læsning af tekst – en anden langsomhed. Her bliver tiden sat ned i tempo samtidig med at teksten handler om pauser i musikken. Jeg fik lyst til at høre den musik der bliver nævnt og lytte efter pauser. Måske er det netop det, som pauserne handler om – at være til stede i nuet, også i pauserne og ikke hele tiden være på vej et nyt sted hen, for som teksten viser så skal strømmen og tiden nok føre en der hen.

    Ane, det var mit bud på hvad pauserne kan betyde. De sidste tre romaner vi har læst, har handlet om mange personer og mange liv og jeg må indrømme, at jeg begynder at glæde mig til at læse om enkelte personer, som jeg kan følge gennem en hel bog og en samlet fortælling – hvad tænker I andre læsere? Er I glade for den abrupte tidsstruktur vi har mødt i de tre romaner, hvor det er op til læseren at samle tiden og fortællingen og hvor der ikke er én, men mange hovedpersoner?

    Caroline S.

  • Rikke Smith

    tir, 11/09/2012 - 07:33

    Teer part 2. Jeg har lige vendt bogen med min læsegruppe, og det er jo helt fantastisk med sådan en gruppe, hvor man får vendt nogle ting,og finder ud af at der er mere i end jeg troede. Nu fx Tée, som jeg svarede på i mit sidste indlæg. Jeg var helt forkert på den, kan jeg godt se nu, efter mødet.

    For nu tror jeg at det med at Tee er mere end som så, afsnittet som det bliver beskrevet i, ligger længere ude i fremtiden, i 20XX, det at Tee tror jeg har noget med at man går ind i hinandens hjerner og svarer derinde fra, meget fremtidsagtigt, det elekroniske er mere udviklet her.

    Jeg tror også idet hele taget at titlen på bogen også har noget med tiden at gøre, og måske ikke så meget alder. Vi kan ikke følge med tiden, der sker for meget.

    Er der nogen af jer der har bidt mærke i kap. 10? omkring svømmeren? Det er beskrevet i 2. person. I det hele taget eksperimentere forfatteren meget med sproget i bogen, stort spørgsmålstegn, lille spørgsmålstegn, hvem der er fortælleren osv.

    Jeg glæder mig meget til at høre om jeres betragtninger om bogen.

    Rikke

  • Rikke Smith

    søn, 09/09/2012 - 08:03

    Jeg melder mig også ind på holdet, der syntes det var rigtig god og velfortalt bog. Jeg kan rigtig godt lide det hurtige og lette flow der er over sproget.

    Jeg har ikke set alderen, som Ane, som er det der banker på, interessant betragtning. Det lyder meget sandsynligt at det kunne være alderen der refereres til.

    Jeg tror det med at T´ee hinanden er slang for at tekste hinanden. På amerikansk bliver en sms kaldt "a text message", jeg tror det kunne være det. Det er forøvrigt et meget underligt/fremmedgørende afsnit, Lulu forekommer mig som meget fremmedgjort overfor verden og dem hun er sammen med, når hun sender smser til den person hun sidder overfor, Man tør ikke sige ting til hinanden mere. men man sender istedet smser.

    Jeg skal snakke om bogen i morgen aften i min læseklub på biblioteket, og jeg glæder mig til at høre guldkorn fra dem og fra jer her på siden.

    vi skrives ved

    Rikke

    lidt bonus info:

    -Jennifer Egan optræder i forbindelse med cph Litt i november på Den sorte diamant.

     

  • Ane Öhrström

    tor, 06/09/2012 - 21:53

    Så blev jeg færdig med månedens bog, den var god og underholdende, og fletter fint tider, steder og mennesker sammen, så det hele går op i en højere enhed. Den beskriver også fint hvordan tæskeholdet/alderen banker på hos de forskellige figurer, nogle klarer bedre denne "banken på" end andre. Og så synes jeg det var ret anderledes at læse en power-point dagbog, der blev sagt flere vigtige ting her. I den sidste del af bogen t´er de hinanden, er der nogle af jer der har hørt om det før, og ved hvad det helt præcist går ud på? Og hvad med al den snak om pauser i rocknumre (Saschas søn Lincoln er ret besat af det), tror i det betyder noget bestemt? 

  • Connie

    man, 03/09/2012 - 18:09

    Jeg er skrevet op på biblioteket, og glæder mig også til genlæsning af  denne måneds bog "Tæskeholdet banker på" af Jenifer Egan. Jeg kan se at jeg er nr. 1 i køen, og forventer at få den omkring d. 7 /  9 , så vi skrives ved.

    Jeg lånte bogen i sommers  , og lynlæste den  i sommerferien, og det er jo sådan med lyn læsninger at der godt kan glippe et og andet ,  så nu glæder jeg mig til at debatere den, og  dvæle lidt mere over det skrevne.

  • Rikke Smith

    søn, 08/07/2012 - 17:42

    Jeg kunne ikke slippe bogen, så enkelt skal det skrives, jeg fik bogen og gik straks igang, jeg følte mig virkelig godt tilpas i selskabet med alle vennerne.

    Rikke