Fra læseklubben DR Krimiklubben
Tænk på et tal
Læseklub
Af Annebeth Larsen.... Publiceret 01/02/2011. Opdateret 11/02/2012.
Bogen er til debat i februar måned.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Ja, så blev jeg færdig med bogen og jeg må desværre sige at den også var en skuffelse for mig. Det ærger mig virkelig for bogen har nogle gode elementer, og synes egentlig også at Verdon har et godt sprog. Derfor sidder jeg tilbage med en øv-følelse.
Den skulle have været strammet mere op. Jeg giver Kirstine ret i at der er for mange gentagelser, alt bliver skåret ud i pap og det dræber fuldstændig alt spænding. Verdon skal have mere tiltro til sine læsere og lade os regne nogle ting ud selv, så dumme er vi altså heller ikke :)
Tickz, du skriver at det psykologiske forhold med konen er super. Jeg har det lige omvendt. Det irriterede mig grusomt gennem hele bogen, og jeg tror stadigvæk ikke på Gurney og Madeleines forhold. Synes f.eks. det er fuldstændig urealistisk han Gurney ikke gør mere for at beskytte Madeleine da han finder ud af at morderen er efter ham, og at hun dermed også kan være i fare. Men det er da rart at han til sidst begynder at sætte lidt mere pris på hende.
Ja så blev jeg færdig med Tænk på et tal...endelig fristes jeg til at sige. Jeg er noget skuffet over denne bog, det har jeg jo sådan set været fra starten. Synes aldrig at den bliver rigtig spændende, jo måske 50 sider midt i bogen. Men det er alt for mange gentagelser. Gurney oplever tingene og skal derefter gentage dem til diverse politimænd, osv.
Og hvorfor er han så irriteret på sin kone!? Så gå dog fra hende hvis hun irriterer dig sådan.
Og at det så var den morder det var kom ikke som den store overraskelse. Hvorfor havde de ikke tjekket hans baggrund noget mere. Hvad var egentlig hans motiv ? Had til politimænd eller had til alkoholikere? Nej,j eg synes ikke at det holder!
Så en bog med stort potentiale, men jeg kommer ikke til at anbefale den til nogen:-(
Var faktisk ok underholdt af denne debut fra Verdon, Syntes han beskriver både personer og omgivelser fint. Det psykologiske aspekt med hovedpersonens kone er super. Den starter fint, man bliver fanget, derefter ca 2/3 dele inde bogen virker det som om det skal gå stærkt. Vil dog læse næste bog om Gurney når den dukker op engang.
Jeg følte det ikke som jok over hverken nogens fødder eller forsvar for nogen eller noget - og skal vi ikke slutte den der, så Verdon og hans bog kan komme videre...?
Hej Michael
Ville lige sige at jeg var inde på bogbrokken og se dine yndlingsforfattere og der har jeg jo lige jokket på en af dine yndlingsforfattere: Jussi AO...sorry for that....Til gengæld ser jeg at vi kan blive enige om Indridason og Alvtegen...det er jo fremragende forfattere (har iøvrigt fingrene i Alvtegens nyeste bog på svensk)..
Hej Michael
Nu var min sammenligning med Jussi AO ikke af litterær karakter. Jeg ville blot vise at der er nogen forfattere der ser ud til at falde i ens smag og andre gør det ikke. Jeg læser rigtig mange krimier, og nogle virker meget stereotype (selvom de egt er underholdende nok) og det synes jeg såmænd bare ikke denne bog var. Desuden var det vel også en af de bøger, der kunne appellere til at blive læst af en mand (jeg ved dette udsagn er provokerende), for mange krimier er femi-krimier, og dermed ofte ikke blandt mændenes foretrukne læsestof. Men godt med lidt debat...selvom Jussi nu ikke er Dostojevski ...........;-)
Godt at du var godt underholdt af bogen, det jeg var som sagt ikke. Min fornemmelse var, at Verdon havde en god idé til et plot, som han ikke rigtig vidste, hvad han skulle komme udenom.
Plottet er i sin idé godt og udspekuleret, men resten er for mig at se rent fyld, som ikke fungerer. Især ikke fordi bogen gerne vil være en realistisk historie med rigtige mennesker og følelser - og det synes jeg aldrig den bliver.
Jeg tjekkede lige den ene anmeldelse, som har været af bogen, nemlig af Bo Tao Michaelis i Politiken. Han synes den er tæskespændende og gav de 5 stjerner. Men det gør nu ikke bogen bedre i mine øjne!
Din sammenligning med Jussi Adler-Olsen synes jeg ikke holder. Krimier er ikke bare krimier, og JAO's bøger om afdeling Q er en helt anden type. Lidt groft kunne jeg så sige, at "Tænk på et tal" er bedre end "De 5-bøgerne" men ikke nær så god som "Forbrydelse og Straf" af Dostojevski. :-)
Jeg er endnu kun små 100 sider inde i bogen, men må med ærgelse give Michael ret i nogle af hans synspunkter. For mig er personerne også meget utroværdige og "papkasseagtige". Jeg tror slet ikke på Dave og Madeleines ægteskab, og så irriterer det mig helt vildt at Dave hele tiden skal overanalysere Mark. Det er selvfølgelig meget naturligt (som tidligere kriminalassistent), men behøver vi høre om det HELE tiden. Når det så er sagt synes jeg idéen og plottet er meget godt tænkt, og jeg glæder mig da stadigvæk til at se hvad der sker videre frem. Og ja Kirstine, jeg undrer mig også over at Dave er pensioneret når han endnu ikke er fyldt 50... Det er da ikke normalt... får man mon en forklaring på det?
Hej Michael
Jeg må sige at jeg ikke er enig med dig, for du mener at det er en af de dårligste krimier du har læst i 2010, og jeg mener bestemt det er en af de rigtig gode. Jeg synes det er et udmærket plot, og man følger meget med i Dave Gurney og hans kones liv ved siden af. Nu kan det jo have noget med smag at gøre. Personligt synes jeg det er en langt bedre bog end Jussi A.O.'s bøger eksempelvist. Og den er da spændende, omend mest på det psykologiske plan. Jeg har selv en bogreol her på sitet og der vil du kunne se at jeg er en ivrig krimilæser, så jeg har skam et sammenligningsgrundlag.
Nå, lad os se hvad de andre læsere dømmer....jeg læste den på en dag (det var jeg nødt til, så spændende var den :-)
Endnu engang en godt og grundigt hypet krimi - og denne gang absolut ikke med rette. For mig at se årets (2010) indtil videre dårligste krimi, som jeg har læst, især set i forhold til den hype, der har været omkring den! For at sige det kort: Den er alt for... Alt for perfekt og alt for udspekuleret morder, alt for perfekt og udspekuleret helt med alt for perfekte problemer i parforholdet. Alt for stive og papkasseagtige personer i øvrigt, og alt for snu løsninger på alt for snu kriminalgåder - og i det taget er bogen alt for alt muligt. At den så endda også er ret kedelig, gør ikke sagen bedre.
Den pensionerede politimand Dave Gurney fra NYPD's drabsafdeling bliver involveret i en sag, hvor hans gamle studiekammerat Mark søger hans hjælp. Mark har modtaget et anonymt og truende brev, der beder ham om at tænke på et tal mellem et og tusind. Inde i brevet er der en anden kuvert, hvor der er et stykke papir, hvor det tal Mark tænkte på står. Behøver jeg at sige at Mark modtager flere breve og senere myrdes. Og så skal der opklares! Og flere mord følger...
På forsiden af bogen er et citat fra en anmeldelse i New York Journal of Books: "Den vil fange enhver læser. En forbløffende, afhængighedsskabende thriller. Den vil efterlade dig fuldstændig paf og sulten efter mere..." Jeg gad vide, om anmelderen og jeg har læst den samme bog. Den bliver faktisk aldrig rigtig spændende, og gu' er den da udspekuleret, men for mig at se, er der dømt banal og firkantet amerikansk TV-krimi af den mere 'sepiatonede' slags.
Min stjernebedømmelse på min blog kom til at lyde på 1½ stjerne - og su kan se nogle kommentarer til mine udgydelser på linket til min anmeldelse på min blog BOGBROKKEN.
Så kom jeg godt i gang med "Tænk på et tal", en bog jeg har set meget frem til at læse. Og jeg synes skam også at det en spændene problemstilling med de mystiske breve. Jeg kan dog ikke forstå at Dave ikke mistænker Mark Mellery for selv at have fundet på hele affæren! Han er da den der har nemmeste ved at gisne om hvilket tal han selv vil tænke på!
Og så undre det mig også, at Dave Gurney er forhenværende kriminalkommisær. Jeg er sikker på at jeg et sted læste at han var sidst i 40´erne!
Skrivestilen minder mig meget om "Uden et ord" som jeg læste fornyelig. Omgivelserne bliver beskrevet meget og ofte, fx hvordan vejret er !
Er kommet til kapilet hvor brevskriveren ringer Mark op, det glæder jeg mig til at læse!