Stjernetasten

Oprettet: 04.01.2010 - 12:07

Bog: "Stjernetasten: en roman om kvinder der elsker livet og friheden" af Benoîte Groult

Bogens forside

Alice og Marion - mor og datter - kæmper begge med tilværelsen: Alice med humor og klarsyn mod firsårsalderens usynlig- og umyndiggørelse, Marion for ægteskabet sideløbende med den livslange og ind

Forfatter: 
Benoîte Groult
Oversætter: 
Iben Hasselbalch
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
184
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i april 2010

"Benoîte Groults roman er både morsom, skarp - og stedvis provokerende og irriterende. Det sidste er faktisk også er en kvalitet. Hun skriver med lige stor energi om Alices problemer med at finde ud af computeren, Marions begejstring for irske skaldyr (og åh, den irske elsker, rødhåret naturligvis), stilethælenes forbandelse, det langvarige ægteskabs særlige forstening i blandingen af afstand og nærhed, moderne børneopdragelse, og hvad ved jeg, i skønsom blanding. Først og sidst lykkes det hende at skrive om alderens fremmarch uden at lyde hverken som en jammerkommode eller en jubeloptimist." May Schack, Politiken d. 23. juni 2009

Anbefaling af bogen på Litteratursiden

Anmeldelse af bogen i Bogrummet

Portræt af Benoîte Groult på Wikipedia (engelsk)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Malene M. Bisgaard

    man, 03/05/2010 - 11:11

    Tusind tak for de søde hilsner :-) Jeg synes, det begynder at gå lidt bedre - i hvert fald lider jeg af færre hovedpiner, og det i sig selv er virkelig skønt! Men jeg er vist ikke helt klar til at være "på" igen, så jeg efterlader jer i Tinas kyndige hænder lidt endnu.

    Kærlig hilsen
    Malene

  • Tina Karina Mor...

    tor, 29/04/2010 - 16:50

    Nå ja, jeg skulle jo bare læse bogen helt til ende, for det sidste kapitel giver jo forklaring på titlen. Tak Tove jeg tror, du har helt ret i at stjernetasten er en slags "slet alt" knap.
    Egentlig synes jeg ikke, det hænger helt sammen med resten af handlingen at Alice virkelig ønsker at tage sit liv "bare" fordi hun er blevet gammel. Mon ikke det er udtryk for et ønske om at bestemme over egen krop - helt i tråd med abort og plastic operationer ? Jeg læste det egentlig ikke som et indlæg i debatten om aktiv dødshjælp, men mere som et indlæg fra en gammel rødstrømpe.
    Det er ret ærgeligt, synes jeg at bogen har så mange emner. hver især kunne de sikkert være gode.
    Hilsen Tina

  • Tove

    tir, 27/04/2010 - 14:13

    Allerførst et tillykke og pas godt på dig selv til Malene.

    Jeg har for længst afleveret bogen,husker ikke detaljerne, men med stjernetasten tænkte jeg noget i retning af, at Alice ønsker sig en knap, så man kunne slukke for livet, ligesom man kan slukke/låse en mobiltelefon.
    Altså: "afslut ved at tryk stjerne". Giver det mening Tina?

  • Tina Karina Mor...

    tir, 27/04/2010 - 10:07

    Kære Alle
    Nu er jeg næsten helt færdig med bogen og er ret enig med mange af jeres kommentarer. Der er simpelthen for mange fortællinger i samme bog, men hver for sig kunne de faktisk have været rigtigt gode. Der er stof til flere romaner i bogen og som Tove kunne jeg også sagtens undvære Moira, som jo egentlig er en god ide - bare ikke her.
    Jeg kan godt lide Alices` betragtninger om det at ældes om end jeg gerne ville have haft at det fyldte lidt mere. Jeg synes heller ikke rigtigt forfatteren bruger mor - datter temaet til at spejle de to kvindeliv mod hinanden. Det kunne have været spændende, men bliver i stedet 2 næsten adskildte fortællinger.
    Lige et lidt pinligt spørgsmål - det er gået helt hen over hovedet på mig, hvorfor bogen hedder "Stjernetasten". Jeg kan godt regne ud, at det må have noget med Alices` bog at gøre, men hvad ? Kan I mon hjælpe mig ?
    Jeg følger ofte Ad Libitums spændende debatter, og er nu lidt på gæstevisit mens Malene passer godt på sig selv og sin mave. Allerede nu glæder jeg mig til Hr Arnes penge, som jag har læst tidligere og var meget glad for. Faktisk var jeg så heldig at få den læst højt - det egner den sig nemlig rigtig godt til.
    Hilsen Tina. redaktør af Læseklubben

  • bendt lund nielsen

    tir, 20/04/2010 - 12:16

    Også et stort tillykke fra mig.

  • tosca

    man, 19/04/2010 - 20:24

    Hej Malene.

    Tillykke med din sommer-baby :-)

    Venlig hilsen
    Tina

  • Malene M. Bisgaard

    man, 19/04/2010 - 12:06

    I må altså undskylde, at jeg er lidt fraværende i øjeblikket, men jeg er ikke helt i topform...

    De gode nyheder er, at jeg er gravid og skal føde til august :-) Og de dårlige nyheder er, at jeg i den seneste tid har døjet rigtig meget med nogle grimme hovedpiner og koncentrationsbesvær - og det hjælper bestemt ikke sidde foran en computer :-( Lægen undersøger alt muligt, men indtil videre er vi ikke blevet meget klogere på, hvad der er galt... Det kan tænkes bare at være hormoner, men så er der vist desværre ikke så meget at gøre ved det.

    I skal dog endelig debattere videre og vende bogen/læseoplevelsen med hinanden her i klubben, og så vil jeg sørge for at kigge ind til jer, når jeg har lidt overskud :-)

    Jeg kan godt li' Bendts udgangsreplik: "Livet er skønt hvis vi giver det lov" - altså noget med at se på de positive sider, og det vil jeg gøre! Babyen skulle nemlig i følge lægen have det fint, og det er jo det vigtigste - så må jeg bare lide lidt ;-)

  • bendt lund nielsen

    tor, 15/04/2010 - 08:30

    Ja, så fik også jeg læst bogen. Alice er ret bitter over forholdene for de ældre i samfundet: Tidens tand sætter spor og de ældre respekteres ikke rigtigt.  Der lefles for ungdommen (helt korrekt), men jeg synes, som andre også skriver, at bitterheden er overvældende. "Man" er ikke halvdød fordi man er godt treds (som jeg er). Livet er herligt trods skavanker med helbred og udseende: Hvorfor skal vi ligne tyveårige? Men helt korrekt er det, at mange ældre i Danmark ikke værdsættes, som ældre i f.eks. mange afrikanske lande. Hvorfor bruges ældre erfaringer ikke mere: Skolerne kunne have godt af besøg af ældre aktive (som kunne modbevise mærkelige påstande om senile ældre, der kun lever i fortiden). Helt korrekt er det dog at vi i den grad er teknikfikceret og ungdomsfikseret. Vi  lader os behove af "dumsmarte" tekniske ord! (og specialistsprog)...Skidtet skal jo sælges!!!!! Jeg er heldigvis rask og rørig. Og der er mange der værdsætter ældre mennesker. Der gøres en stor indsats på mange plejehjem, men hvor er familierne? Der er heldigvis mange gode undtagelser, men også mange tragiske famileforhold, hvor ældre ikke værdsættes. - Ergo: Livet er skønt hvis vi giver det lov!

  • tosca

    ons, 14/04/2010 - 16:49

    Det er svært at sige, hvor afgørende forfatterens alder har været for bogens udbredelse.
    Jeg mener, at man sagtens kan skrive om noget man ikke er: mand om kvinde og vs., ung om gammel og vs. osv.
    Egentlig tror jeg mere, at bogen er blevet så udbredt, fordi forfatteren i forvejen er en kendis i Frankrig, der tidligere har debatteret fx. aktiv dødshjælp, som er et af de emner, der berøres i bogen.
    Nu vælger hun jo også, at fremstille den ældre person, som en der er stået lidt af, og ikke kan kapere mere (teknologisk) udvikling. En person, der næppe er selvbiografisk.
    Der findes jo også ældre, der sagtens kan håndtere pcére, mobiltelefoner og induktionskomfurer. -Og 40´årige der ikke kan.
    Men for at svare på dit spørgsmål: jeg mener ikke, at bøger om ældre mennesker behøver at være skrevet af ældre mennesker.

  • Malene M. Bisgaard

    ons, 14/04/2010 - 13:52

    Nu er det ingen hemmelighed, at forfatteren selv er oppe i årene - men tror I, at en ung forfatter kunne ha' skrevet samme bog? Man kan nå langt med research (alt behøver jo ikke at bygge på egne erfaringer) og mange af de humoristiske scener (computerkøb, induktionskomfur) kan man også komme ud for uanset alder... Men jeg tænker på, om anmeldere og omverden mon ville have modtaget bogen på samme måde, hvis det var en yngre forfatter(?)

    Hvad siger I, ville det have ændret jeres opfattelse af historien, hvis forfatteren ikke selv var en ældre dame ligesom hovedpersonen?

    PS: Det er helt fint, Suzanne - tak fordi du gav besked! :-)

  • suza0037

    tor, 08/04/2010 - 21:54

    Jeg har simpelthen ikke overskud til at få læst månedens bog, så der kommer ingen kommentarer fra min side. Regner med at være med i maj måned igen.

    Mvh. Suzanne

  • Malene M. Bisgaard

    ons, 07/04/2010 - 12:03

    Så er jeg på banen igen - og må nok give Tove og Tina ret i flere af deres betragtninger. Da jeg nåede til slutningen af bogen, var jeg også ved at være godt "fyldt op", og jeg tror noget af det første jeg sagde til min mand, da sidste side var vendt, var: "Det var en god bog, men hun kunne godt ha' begrænset sig lidt - eller indkredset sine emner bedre."

    Men modsat Tina var det faktisk fortællingen om Marion/Maurice/Brian, der fascinerede mig mest, og som jeg godt kunne ha' tænkt mig at vide mere om. Hen mod slutningen af bogen blev jeg faktisk lidt irritereret på Alice - var der da slet ikke noget i denne verden, som kunne begejstre hende?! Eller var hun bare sur og tvær over at blive gammel...

    Alice havde dog nogle rigtig gode iagttagelser undervejs, f.eks. både problemerne med at købe ny computer i starten af romanen (og jeg skal hilse og sige, at man ikke behøver være over 70 for at føle samme frustration!! ;-) og igen med induktionskomfuret i slutningen. Men alt i alt blev hun lidt for bitter til min smag.

    Men hele Marion/Maurice/Brian affæren ville jeg rigtig gerne ha' hørt noget mere om. Ligesom Tove var kapitel 4 efter mig mening også et af de bedste i bogen, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, om Maurice på noget tidspunkt finder ud af, at han ikke er far til den yngste datter?! Hen imod slutningen af bogen er det jo tydeligt, at han godt kender til Brian og Marions affære - men hvor meget ved han?

  • Tove

    tir, 06/04/2010 - 14:21

    Jeg er stort set enig i Tinas vurdering af Stjernetasten. Her er skrevet for lidt om for meget, og Moira-figuren kunne jeg godt helt undvære. - Synes kun den var med til at forvirre persongalleriet. Her er mange dybe relationer, men de beskrives sporadisk og flygtigt.
    Egentlig er der masser af interessant stof i romanen, som man kunne gå i dybden med, men det sker aldrig. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at vide noget mere om Marions forhold til den irske Brian. Hvordan tackler Brian sit ægteskab og hustruens sygdom. Jeg synes dog, at kapitel 4 om Marions besøg i Irland har noget af den intensitet, jeg gerne ville have mere af.
    Og så har jeg moret mig over Alice - feministen, der ikke vil se alderen i øjnene, og som er fornærmet over at blive gammel og blive behandlet som sådan.

  • tosca

    man, 05/04/2010 - 14:38

    "Stjernetasten" er to fortællinger i ét fortalt af hhv. Alice (en ældre dame), Marion (hendes datter) samt løbende indstik fra skæbnegudinden Moira.

    Marion og hendes mand, Maurice, har tidligt i ægteskabet aftalt, at leve i et åbent forhold med andre kærester på sidelinjen. Dette er dog langt fra uden komplikationer for de involverede, hvilket primært er hvad hendes del af fortællingen omhandler.

    Alice er, som sagt, lidt op i årene og reflekterer over tidens tand. Hun er ikke længere den engang så feterede journalist, fysikken svigter og da hendes mand, Adrien, dør, er det som om hun fuldstændigt mister livsgnisten.

    Benoite Groult kommer vidt omkring i feminismens krinkelkroge. Lidt for vidt, for min smag. Jeg ville have foretrukket at hun havde fokuseret på udvalgte emner. Da aktiv dødshjælp introduceres i slutningen af bogen, var det svært at kapere mere.

    Bogen var let og hurtig læst, men en overfladisk og noget rodet læseoplevelse. Jeg synes, at der var størst sammenhæng og udbytte i kapitlerne om Alice.

    På forsiden står: "Solgt i næsten 400.000 eksemplarer i Frankrig". Jeg ved ikke helt hvorfor.

    Jeg synes, at en forfatter som Marilyn French langt bedre har belyst disse emner (aktiv dødshjælp undtaget), men hun har selvfølgelig også brugt langt flere sider :-)

    Hilsen
    Tina

  • Malene M. Bisgaard

    søn, 04/04/2010 - 16:36

    En lille påske-hilsen :-) Jeg håber I nyder ferien!

    Min påskeferie er fyldt godt op med familie samt forarbejdet til en eksamensopgave på første halvdel af min masteruddannelse - så jeg får først tid til læseklubben efter påske, men glæder mig til at snakke om bogen med jer :-)

    I skal endelig ikke holde jer tilbage - men forvent først input fra min side efter helligdagene.

    Kh. Malene