Fra læseklubben De gode gamle debatter
Stjerneflod bind 1-2
Læseklub
Af Jens Rasmussen. Publiceret 24/03/2010. Opdateret 22/06/2010.
Denne bog er til debat i marts og april
Et rumskib, bemandet med mennesker og delfiner på jagt efter hemmeligheden om den fjerne fortid, styrter efter sammenstød med fjendtlige galaktikere ned på en ukendt og farlig havplanet
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 2452 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Lidt bedre i udgangspunkt, i hvert fald plotmæssigt. Kan godt lide det grundlæggende spændingsmoment i at menneskene har opdaget denne glemte flåde fra fortidens race, og særligt slutningen var også ganske fantasifuld. Det er bare alt det inde i midten jeg bedst kan beskrive som umådeligt kedeligt. Man kommer ikke rigtig nogen vegne. Persongalleriet var for mig uinteressant, og synes ikke de bestod af meget mere end eksotiske navne og flotte digte. Brins måde at skrive på er nok bare ikke mig.
Har lige læst den første bog, Sundiver, og var ikke synderligt imponeret. Håber Startide Rising bliver bedre.
Der er godt nok et anderledes persongalleri end man er vant til i typisk space-opera. Især syntes jeg godt om at det er delfinerne der er officerer og i overtal på skibet Streaker, mens menneskerne mest er civile i rådgivende roller. Den ene neo-chimpanse Charles Dart er også herlig som en dybt selvoptaget videnskabsmand der kører sit eget løb og sjældent opdager hvad der foregår af intriger omkring ham.
De forskellige aliens der kæmper og dør for at få rettet til Streakers eon-gamle last er meget karikeret, men underholdene beskrevet.
Kan bestemt anbefales.
Skitse: Det gode rumskib Streaker er på flugt fra stort set alle andre i galaksen. Gillian Baskin er et af de få menneskelige besætningsmedlemmer blandt en hel masse delfiner. Da der er håbløst få muligheder tilbage, vælger Streaker at lande på Kithrup.
Er det science fiction? Delfiner, der ved hjælp af lige dele genetik og teknik bliver i stand til at føre rumskibe? Jo, den er vist god nok.
Temaer: Galaksen er et noget mere kompliceret sted, end menneskene lige havde forestillet sig for 250 år siden. Men vi spiller med. Menneskene lader som om de har kommandoen over Streaker, selvom kaptajnen faktisk er delfin. Galaksen er nemlig i høj grad præget af, at den ene art hiver den anden art op i den skønne intelligens. Så delfinerne er blevet hevet op af menneskene, og vi må give det skinnet af, at vi ikke har overladt dem helt til sig selv endnu. Men hvem hev menneskene op? Oveni er Streaker på flugt, fordi en lille prøvetur blev til fundet af en død flåde, der muligvis modbeviser alt hvad "alle" ved om oprindelsen af intelligens.
Men derudover er galaksen et meget varieret sted. Der er fantastisk mange slags intelligens-væsener, der hver især har deres specialer. Også internt i Streakers besætning er der stor forskel på delfinerne, og ovenikøbet tendens til racisme.
Menneskene har en kæmpefordel: vi er hurtige, uortidosk og fleksible. Det er vores trumfkort, når nogle prøver at nedkæmpe os.
Og delfiner taler i haiku.
Er det godt? Well. I princippet er Streakers besætning i livsfare hele bogen igennem, men jeg kan ikke mærke det. Derimod er alle stressede, og besætningen begynder at falde fra hinanden, og det kan jeg sagtens følge med i. Så, 1 ud af 2? Og så må jeg jo beundre den snedige plan, der fører til at Streaker kommer videre (omend det bare betyder flugten starter igen). Og haiku-digtene er bare så smukke. Der er megen kamp i bogen, men altid suppleret med karakterernes tanker: hvorfor kæmper de, hvordan har de det med at kæmpe osv. Men det er altså lidt primitivt, at stort set alle, der ikke er mennesker, er dumme, onde, og må dø. Hm. Men. Alt i alt en interessant bog.
Den glæder jeg mig til at genlæse.