Sommerbarn

Oprettet: 02.12.2013 - 13:06

Bog: "Sommerbarn" af Kirsten Myers

Bogens forside

Anne vokser op i Østjylland midt i 1960'erne.

Forfatter: 
Kirsten Myers
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
314
Lån bogen - Køb bogen

'Sommerbarn' er Kirsten Myers gribende debutroman om et landbomiljø i 1960'ernes Østjylland. Klik ind og deltag i debatten, hvor forfatteren også skriver med. 

Bogen er til debat i februar 2014, og Kirsten Myers skriver sammen med os i debatten.

Hvis du vil læse lidt ektra om bogen er her nogle links:
Litteratursidens analyse hvori du også finder henvisning til mange anmeldelser 
Anmeldelser på Litteratursiden - der er 2, så klik her og her
Forfatterweb.dk. OBS brug den gennem dit biblioteks hjemmeside, så er den gratis at bruge.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anonym

    tor, 01/05/2014 - 01:22

    Jeg læste "Sommerbarn" for et par uger siden. Følte mig, som læser, tilfreds over at broderen mødte denne skæbne som følge af de handlinger han foretog.
    Men følte også en smerte over at et menneske så ungt havde levet et så kummerligt et liv, havde døjet så meget under manglende opmærksomhed og kærlighed fra sine forældre, og brugt som alliancepartner af moderen imod søster Anne, (dette forfrosne sommerbarn, altid set på og behandlet med livsfornægtende aggression) at det ville være at betragte som et mirakel om han havde overlevet som et menneske med følsomhed og hjerte i behold.
    Jeg ser ham som Annes alter ego. Et negative spejlbillede. Et modstykke. Dette miljøet rummer denne risiko for forråelse.
    Godt at Anne bade turde og kunne fordybe sig (at tegne, at læse) og godt at en veninde, det må jeg vel alligevel nok kalde den lille pige der bakker Anne op mht hendes evne til at tegne).
    Jeg er osse tilfreds med slutningen, som er åben for mange forskellige tanker om Annes fremtid, med de indblik jeg som læser har fået i hendes tanke- og handleverden. Der er håb men osse risiko, og der er en byrde at forholde sig til som menneske ligemeget hvor forståeligt hendes brodermord synes at være.

    ElseM

  • Anonym

    ons, 02/04/2014 - 14:50

    AC, 

    Undskyld, men jeg kan ikke lade være, KAN ikke ....Ang røræg: 

    "Røræg" er den betegnelse jeg husker fra min barndom. Det  er iøvrigt ifgl DO syn for æggesnaps. 

     Den Danske Ordbog

     røræg sb. fk. el. itk. (artiklen er forkortet – se hele artiklen i DDO)

    1. madret bestående af æg rørt sammen med fx vand el. fløde og varmet på en pande til æggemassen stivner; jævnfør æggestand
    2. æggeblomme rørt med sukker til en lysegul, tyktflydende masse; synonym æggesnaps.
    Venligste hilsner
    Kirsten Myers, (der ikke kan finde sit password)
  • Michael Linde Larsen

    fre, 28/03/2014 - 16:49

    Jeg er ganske enig i den sidste betragtning. Selv om det er ved at være et stykke tid siden jeg læste bogen, er den absolut ikek glemt. Den krøb helt ind under huden, hvor den stadigvæk sidder. Så ja, - det er hårdt at læse, men hvis litteraturen vil noget, skal og må den selvfølgelig forholde sig til alle aspekter i livet, også dem som vi foretrækker at glemme.

  • Anonym

    ons, 26/03/2014 - 22:32

    Fantastisk godt skrevet af en debutforfatter, men jeg havde dog svært ved at abstrahere fra at der efter min bedste overbevisning ikke er megen fiktion i romanen. Desværre må man sige. Og jeg må sige, at jeg er glad for at mit arbejde (igennem 40 år), med børn, er ophørt, da erfaringen har vist mig at der er meget mere ondskab i verden, end vi overhovedet kan forestille os. Men den ondskab skal frem i lyset, ligesom al anden ondskab, for ellers kan vi ikke komme den til livs. Kirsten Myers har vist et stort mod ved at skrive denne roman, og jeg håber ikke at det er det eneste vi vil høre fra hende, da jeg mener at hun har et stort skrivetalent.

  • ridder1

    tir, 18/03/2014 - 10:52

    Halsnæs Bibliotekernes Romanklub- aftenhold:

    Sommerbarn er så langt fra en ”feel good” – historie som tænkes kan. Det er tværtimod en Zornig-agtig historie som kan sammenlignes med Forbandede yngel af Riebnitzsky, Submarino af Bengtsson og Erling Jepsens bøger om livet i en dysfunktionel familie. Hjerteskærende, som en deltager sagde burde den være obligatorisk læsning på pædagog- og læreruddannelsen. En tidligere lærer i klubben tænkte højt over hvor meget man kan have overset i sin lærergerning.

    At hvert kapitel indledes med et lille vers fra den danske sangskat er så også den eneste idyl, der optræder i bogen. Miljøet er 1960ernes Østjylland, og moderen er beskrevet som to personer, en ren Ghita Nørby-skønhed ude blandt folk, hjemme stirrer hun ind i væggen og er der slet ikke for datteren. Faderen er fordrukken og broderen et forhutlet barn der udvikler sig til den værste plageånd. Vi diskuterede om han er alkoholskadet, født til at blive psykopat eller blot et offer. Også farfar er en interessant person, man hører for sig hvordan hans gebis gnaldrer. Han har utvivlsomt sin del af ansvaret for faderens og broderens miserable psykiske tilstand. Det er en historie om psykisk og fysisk vold, svigt og misbrug. Pigen overlever og kommer ud på den anden side – meget fint skildret. En meget vedkommende og stærk bog, som vi endte med at give 5 stjerner.

  • Tina Karina Mor...

    tor, 13/03/2014 - 14:10

    Spændende at høre også fra dig Anne-Cathrine. Sidste år havde vi en god debat her i DR romanklubben om din roman "Den stjålne vej" Siden har du jo skrevet "Forbandede yngel" om et ganske andet tema. 
    Jeg synes, du har ret, man bliver helt lettet over at finde ud af, at det ikke er en selvbiografisk bog, men ren fiktion.  I "min" fysiske læseklub brugte vi en del tid på at tale om, hvad der mon skulle blive af Anne. Hun har meget at leve med, men du beskriver det nu meget godt - Anne løber som en hare og hævner som et rovdyr. Hun skal nok klare sig, fandt vi frem til.
    Du er altid velkommen i debatten igen . Snart kommer plakaten med dig og dine fine ord om Litteraturtursiden ud og hænge på bibliotekerne :-)
    Hilsen Tina 

  • Hanne Ingerslev

    tir, 11/03/2014 - 20:25

     Kære AC   Tak for den med længsel ventede kommentar!!!

  • Anonym

    lør, 08/03/2014 - 16:12

    Sommerbarn, se forrige indlæg

  • AC

    lør, 08/03/2014 - 16:01

    Så fik jeg omsider læst Sommerbarn, som ganske mange læsere har nævnt for mig når jeg har holdt foredrag om Forbandede yngel. Mit indlæg er forsinket i forhold til den øvrige debat, og jeg er heller ikke med i nogen læsegruppe, men havde fornøjelsen af at blive læst her sidste år. Når jeg vælger at dele min læseoplevelse er det nok mest af veneration for de af jer, der stadig debatterer livligt herinde.

    Det er svært at skrive romaner, og det er stærkt stof Kirsten Myers har taget op. Jeg var ganske overbevist om at der var tale om selvbiografisk stof, der var blandet med fiktion, som jeg selv har gjort det - men af kommentarerne her på siden kan jeg forstå, at det udelukkende er fiktion. Hvilket er en lettelse. På en måde havde jeg alligevel håbet, at der var tale om delvist selvbiografisk stof, fordi man ønsker, at Anne klarer sig og at hun omsider får lettet sit hjerte. Man ønsker brændende, at nogen hører og ser Anne!

    Mange ting må siges at være en smagssag, når det gælder romaner. Der er en del positivt at sige om denne roman: det stærke nødvendige stof, slutningen som jeg er glad for - fordi Anne løber som en hare, men hævner som et rovdyr - en hel del rigtigt fine skildringer af landet, den præcise karakteristik af tonen, den pæne overflade og en del sproglige skønne fornyelser så som at tage Ghita Nørby på og af. Den ganske ubærlige vold, som bare bliver ved og ved. Jeg synes at stoffet på mange måder er fint foldet ud - helt ned i små overvejelser, som venindens spørgsmål til de blå mærker.

    De ting, jeg synes er lidt mindre vellykkede (og såfremt Kirsten Myers stadig læser med, så er vi nu nede i småtingsafdelingen - ikke noget der nogensinde må afholde en forfatter fra at skrive endnu en bog!) Ganske få steder mærker man de sproglige forrykkelser som vel kan være resultatet af at emigrere. Ex. spiser børnene tydeligvis æggesnaps, men det omtales som røræg - hvilket redaktøren burde have fanget. For min personlige smag er der for mange gentagelser af forældrenes tale- og handlemåder. Jeg forstår at der er en pointe i gentagelserne, men i mit tilfælde bliver jeg mere irriteret på forfatteren over disse gentagelser end på forældrene. Ind imellem er det som om forfatteren ryger lidt vel rigeligt langt ud af Anne. Forfatteren er for mig at se bedst i dialogerne og i de indre synsvinkler - mindre god i de mere refererende afsnit.

    Det ændrer ikke ved at det er en væsentlig bog, som jeg er glad for at have læst! Jeg håber, at vi ser mere fra Kirsten Meyers hånd fremover - og i min erfaring er den første bog den sværeste. Skriv nogle flere!

  • Michael Linde Larsen

    tor, 27/02/2014 - 18:16

    Kære alle
    Snart er det første marts og vi siger dermed også 1000 tak til Kirsten Meyers for deltagelse i vores "snak" her på siden.
    Jeg synes vi er kommet langt omkring i bogen og har fået mange interessante vinkler på hsitorien. Og igen bliver man jo bekræftet i, at en læseoplevelse er en meget subjektiv størrelse.
    Nu bliver det spændende at se, hvordan debutanten "Sommerbarn" vil klare sig i konkurrencen med flere veletablerede og erfarne danske forfattere. 
    Men indtil vi kommer til kåring af vinder og alt det, så gælder det "Den store borgerkrig" i marts måned. En noget anden genre end vi hidtil har stiftet bekendtskab med i år. Den glæder jeg mig også til at skrive om her i DR.Romanklubben. 

  • Hanne Ingerslev

    lør, 22/02/2014 - 01:57

    Mit hår havde lige lagt sig nogenlunde ned efter læsningen. Men jeg må sige, at det rejste sig igen, da jeg læste Kirstens kommentar om farfar i sengen og alt det, der kunne være sket med Vibeke.  Grimms eventyr er jo  hyggelæsning i sammenligning!!!!!

  • Anne-Mette Hoel...

    fre, 21/02/2014 - 18:29

    En som sædvanlig dejlig eftermiddag i vores romanklub i Tølløse. Bibliotekaren ( og det var jo så mig ) var den eneste, der turde anbefale bogen til andre. Deltagerne opfattede bogen som "en rigtig led bog" - en ubærlig handling. Jeg vil dog konkludere, at ingen sad uberørt over det barske emne, og vi nikkede genkendende til 60'rnes skolemiljø. Vi talte også om, at når vi ikke ved - og Anne heller ikke - hvordan Vibeke døde, så var det vel  egentlig meget betegnende, at man simpelt hen bare ikke talte om "sådan noget" Når jeg gerne vil anbefale den, er det fordi jeg synes, den giver en  god beskrivelse af, hvordan vi nødvendigvis må agere ud fra det, vi selv har oplevet  som børn, hvordan vi præges af det miljø, vi vokser op i - tænker på børn i Brønderslev, Tønder osv. For nogen er livet en barsk omgang. Vi snakkede ogå om, hvordan det mon kommer til at gå Anne frem over, og det kan der også være mange meninger om. Personligt synes jeg, det var en læseoplevelse af den hæsblæsende slags, som man ikke lige glemmer med det første.

  • Anonym

    fre, 21/02/2014 - 15:34

    Ja, romanen spøger. Som romanen fremstår, og i den handling, vi som læsere oplever, fremstilles Troels ond og kold, næsten et monster. Men hvodan det er endt så grotesk, kan vi kun gætte ud fra de spor du som forfatter har lagt, Kirsten. Der er så meget stof til eftertanke. 

    Jytte P

  • Nina Wegner

    fre, 21/02/2014 - 15:11

    Tak for den forklaring, Kirsten. Jeg havde simpelthen ikke fanget den der underliggende historie om Troels og farfaderen. Jeg har hele tiden opfattet Troels som "den fødte ondskab", og når jeg har formidlet romanen, så har jeg faktisk kaldt ham for en psykopat.  Men nu har jeg da fået nuanceret mit billede af drengen.

  • Tina Karina Mor...

    fre, 21/02/2014 - 12:36

    Tak spids KirstenM.
    Jeg troede topmålet af uhygge var nået, men dine beskrivelser af, hvordan Vibeke måske er død er vildt uhyggelige og jo desværre alle meget sandsynlige. Det løber mig koldt ned af ryggen ved at tænke på det. Jeg håber (sagt i sjov) aldrig, du kaster dig over krimigenren, dette er rigeligt uhyggeligt  ;-) 

     Jeg har nok tænkt på beskrivelserne af Troels som den "gode bror" som Annes ønsketænkning og gode vilje overfor en bror, som alligevel ikke var, som hun ville ønske, han var. Jeg vil læse mere opmærksomt igen.
    Du har også ret i, tror jeg, at det sikkert har været uhyggeligt (eller måske på anden måde ubehageligt) at sove sammen med farfar, som er skildret som en egoistisk og egentlig lidt uhumsk mand.
    Er der mon et incest tema her ? Har mor opdaget noget, så hun vil have værelserne lavet ? Men de værelser er jo godt nok lang tid undervejs. 
    Hvad siger I andre?

    Tak for jeres beskrivelser af de tekniske vanskeligheder. Jeg har ikke selv oplevet nogle af dem, men vil prøve at provokere nogle frem og forhåbentlig komme med en løsning. Godt I er så tålmodige og ihærdige :-)
    Hilsen Tina 

  • KirstenM

    fre, 21/02/2014 - 03:39

    (Jeg kunne fint logge ind, men pauser selvfølgelig Adblock og Ghostery først.)

    Ang. Troels som ”ond”:

    Jeg opfatter ham bestemt ikke som ”ond” eller repræsenterende ”ondskab”. Jeg ser ham som et offer for sine omstændigheder, som alle personerne er.

    Der er flere beskrivelser af, hvordan han plejede at være, før han forandrede sig. En god bror, en sjov bror, en alletiders bror. Men så begynder han at forandre sig. Hvorfor? Bliver man lige pludselig ”ond”? Hormoner? Alkohol? Mangel på voksne rollemodeller?  Eller kan det have noget at gøre med, at han, før moren insisterer på, at børnene får eget værelse, sov i dobbeltseng med farfar’en hver nat. Er det et tilfælde, at han gik i søvne? Hvorfor insisterer mor på, at børnene får egne værelser? Og hvad foretog han sig med katten bag den låste dør? Lå han mon blot på sengen og græd ned i dens pels?  

    ”Troels sover i farfars store soveværelse i kvisten. Han sover i den ene side af farfars dobbeltseng; den side, farmor sov i, før hun døde. Han går i søvne. En gang åbnede han balkondøren, klatrede over rækværket og helt ud på taget. Han gik oppe på tagrenden, da farfar fik ham halet ind igen.Han har plaget om at få sit eget værelse i lang tid. Mor siger, at det, er der ikke noget at sige til. Farfar siger, at han ikke synes, det skulle være nødvendigt. Da han var barn, delte han altid værelse med sin bror. Desuden giver det varmen med to i sengen. Men mor er stædig og vil ikke give sig.

    - De skal have deres egne værelser! siger hun.”

     

    Ang vibeke:

    Jeg ved ikke, hvordan hun døde. Det var måske en alene-ulykke, hun tullede måske ud i laden og faldt i korngraven med dens skarpe metalsnegl. Måske bebrejder moren sig selv, at hun ikke holdt øje med hende. Måske kørte faren hende over med traktoren - i en brandert - eller uden. Måske havde farfar lovet at passe hende en times tid, men faldt i søvn. Måske syntes 3-4 årigeTroels, at lillesøsteren skulle skubbes en tur i klapvognen ... hele vejen ned af bakken og ned i åen, måske dér på det dybe sted, dét med hundehvalpene ...  Venlig hilsen

    Kirsten Myers

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 20:36

    Selvom det er irriterende, så er det rart at jeg ikke er den eneste, der har problemer.

    Moldt

  • anne45lise

    tor, 20/02/2014 - 18:22

    På min forside står mit brugernavn "fortrykt" og adgangskoden er anført med prikker ...... alt, hvad jeg skal gøre er at trykke på den store sorte "Log ind" knap, og det falder mig åbenbart svært nok :-[
    Vi har tilsyneladende vidt forskellige vilkår her på stedet :-]

    mvh
    anne-lise 

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 18:08

    Indlogning.
    Ja, jeg skal hver gang indtaste en kode, for at bevise, at jeg er en ikke-robot. Meget underligt, at det ikke er tilfældet, når man vælger at være anonym!!!!!
    zille

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 14:47

    Glemte at skrive, at jeg er Moldt.
    (som bliver afvist, når jeg logger ind. Gør I andre også det)?

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 14:46

    Det er rigtigt at vi alle har et ansvar. Og at vi skal være opmærksomme på, hvad der foregår omkring os.

    Men jeg har det sådan med "Sommerbarn", at den taber højde ved den ensidige fortælling om "det onde".
    Så vidt jeg har forstået i et interwiev, er den ikke selvoplevet, ej heller en biografi. Det er ikke dokumentar, men - en roman.

    At man kan nikke genkendende til mobning, uforstående lærere osv., bærer ikke romanen for mig.

    Ondskaben udpensles, de onde er virkelig onde, ja, det er i det hele taget trist fra ende til anden.
    Måske kunne man savne antydningens fine kunst i stedet for det udpenslende. Og som jeg vist har skrevet længere nede på siden, så savner jeg det uventede, modspillet, modsætningen.
    Måske er jeg helt forkert på den?

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 00:12

    Rettelse. Ikke debat skadende men debat skabende naturligvis. Det er mig ikke muligt at gå ind at redigere i indlægget, da jeg loggede på som anonym. Derfor denne tilføjelse.
    Venligst Connie

  • Anonym

    tor, 20/02/2014 - 00:09

    Connie igen ;)
    Kom lige til at genlæse div. Indlæg, og kan se at Michael har været på banen. Nu vil jeg forsøge at give mit bud på det emne du bragte på banen
    Alkoholkulturen før og nu.
    Ja, i disse politisk korrekte tider har du da en pointe i at der er sket en ændring i alkohol kulturen, og det til det bedre.
    De unge drikker heller ikke helt så sanseløst mere , kunne jeg læse på DRs hjemmeside den anden dag.
    Michael spørger om handlingen kunne være foregået i dag ?
    Tja, den foregår nok hele tiden så længe der er socialt forarmede familier, og de bliver ikke færre i den kommende reformtid.
    Jeg kan nu i vores lokale reklame avis se flere opfordrende annoncer til borgerne om at melde til kommunen hvis man som borger har mistanke om at et barn mistrives.
    Det må klart være en politisk prioritering, og må være bevidst strategi efter bl.a Tønder sagen og andre F.eks Lisbeth Zornigs arbejde og debat skadende bog.
    Disse sager har været med til at lukke øjnene op på os alle, så godt at noget skidt kunne medfører noget godt.
    Vi må jo ikke glemme at alle har et ansvar for at vores velfærdssystem virker, også for de mest udsatte.

  • Anonym

    ons, 19/02/2014 - 23:43

    Hej Hanne og andre .
    Ang. Forfatter portræt.
    Prøv på forfatter Web.
    Link er lagt ud på DR romanklub forsiden.
    Jeg tror faktisk det var Moldt der først gjorde opmærksom på dette tidligere i debatten. Og så jeg glæder mig over aktivitet i klubben, men om det er mere end andre bøger , som vidst Jytte spurgte om , det kan jo ses på ikonet med taleboblen, også på læseklubbens forside. Her fremgår det hvor livlig debat kommentarerne har været, og med dette indslag, altså et mere til Kirstens bog ;)
    Ja, det nye lay out byder på mange oplysninger, og nye muligheder.
    Jeg glæder mig til at Gitte og Michael, som tidligere har tilkendegivet at ville deltage i denne debat, også kommer på banen, og ja i det hele taget glædes jeg over al aktivitet i læseklubberne, for det er jo med til at udvide vores alle sammens horisont , hvad enten vi er enige eller uenige i det skrevne.
    Venlig hilsen
    Connie
    (som nyder et par feriedage i selskab med Klougarts "Om Mørke " - spændende læsning, men om den bog må der komme mere til maj!)

  • Hanne Ingerslev

    ons, 19/02/2014 - 19:01

    Jeg har læst, at det er med vilje, at der ikke er et forfatterportræt i bogen, og jeg har heller ikke kunnet finde noget andre steder. Men jeg savner det!!!

  • Jytte P

    ons, 19/02/2014 - 17:26

    Til moldt.

    Jeg havde det helt som dig i begyndelsen. Sådan vil jeg også oftest også karakterisere en god bog. Men hvad nu hvis Kirsten Myers har villet skabe et iskoldt øjebliksbillede af ondskab? Sådan opfatter jeg nok bogen nu. Men i det billede, mellem linjerne ,ser jeg mange antydninger af andre historier. 

    Er det ikke også sjældent, at så mange deltager i debatten? Den bog kan noget.

    Jytte

  • Jytte P

    ons, 19/02/2014 - 17:13

     

     

     

    Da jeg vendte sidste side i romanen og nedfældede mine umiddelbare tanker lød de:Her lades alt håb ude, der er vist ikke nogen formildende omstændigheder. Indholdet er ondt.

    Der er gået nogen tid, jeg har læst andres indlæg, som altid sætter tanker i gang. Det er så vigtigt og givende at ”diskutere” med andre. Og  jeg mener ikke, jeg egentlig kan ændre noget ved de første tanker. Men jeg mener, det af mange grunde er en god bog, som jeg er glad for at have læst.

    Jeg har selv erindringer fra slutningen af 50’erne og 60’erne, ikke fra landet men fra ”barndommens gade”, hvor der bestemt skete ting, som tangerer bogen. ”Det taler vi ikke om” oplevede jeg som typisk også for mit miljø.

    Myers har nogle præcise og rammende beskrivelser af mange situationer. Drikkegilderne med deres håbløse falskhed i forhold til venskab og glæde. Morsomme også, hvis de ikke var så fortvivlende. Scenerne omkring aftensmaden med farfaderens magt over alle…. og den lille mørbradsbøf. Osv.

    Svigt, vold, incest, alkohol. Hovedpersonen Annes liv synes så forfærdeligt, at man uvægerligt må spørge: kan det passe? Kan en dreng være så gennemført ond og psykopatisk som Troels? Kan man få så mange daglige tæsk, at ingen hører det eller reagerer? Eller kan man virkelig fornægte alt? Vi har jo hørt forfærdelige historier fra Tønder og andre steder, så forfatteren har bestemt, at sådan er det i hendes historie. Det anerkender jeg. Ofte handler slutningen i en bog om konsekvenser for hovedpersonen, godt eller skidt. Her er det den bratte slutning, som gør, at kun læserne kan gætte på en fortsættelse. En åben slutning, som også lægger op til en diskussion om konsekvenser. Og det er vel ikke så galt.

    Er Anne fortabt? Der er trods alt nogle positive beskrivelser i bogen. Generelt er naturen smukt beskrevet, også når den er ubehagelig. Annes fritimer i grenvuggen med de elskede bøger. Hun er modtagelig. Og den fine beskrivelse af onkel Helmer og Jacob. Helmer er vel det eneste positive menneske, hun møder. Beskrivelsen af Helmer sætter alle de øvrige i relief. Men Anne er begavet, og måske møder hun andre som ham, kunne man håbe.

    Kirsten Myers kan absolut skrive for at sige det mildt, og hvor ville jeg gerne  som mange af I andre høre, hvordan moderen er blevet til kvinden der stirrer ind i fliserne, når hun ikke er Ghita Nørby, Troels?? Vibeke, hvordan døde hun. Der er mange skeletter at skrive om. Myers må have masser af stof.

     

    Venlig hilsen

    Jytte P

     

  • Hanne Ingerslev

    ons, 19/02/2014 - 16:54

    Tak Zille -  Det havde jeg altså ikke set!!!!  Det kunne ellers have reddet mig fra mange overvejelser.

    Det er vel nok et overraskende indlæg!!!!

  • Anonym

    ons, 19/02/2014 - 16:45

    Se 5/2, der skriver forfatteren til Sommerbarn.
    Zille

  • Hanne Ingerslev

    ons, 19/02/2014 - 14:26

    Nu er over halvdelen af måneden gået og vi har endnu ikke hørt noget fra Kirsten Myers. Jeg kunne godt lide at vide, om der er en fortsættelse på vej, og om hun virkelig bare "faldt" over emnet søskendejalousi ?

  • Hanne Ingerslev

    man, 17/02/2014 - 17:56

    Tak til Connie for dit indlæg - især for listen over ting som gør noget til en god læseoplevelse. Det har vi haft svært ved at definere i vores gruppe, hvor man mente at der skulle en udvikling i handlingen til. Om det er nok udvikling, at Anne finder ud af at tage sin skæbne i egen hånd, kan så diskuteres.

  • Anonym

    man, 17/02/2014 - 00:06

    Deaktiver automatisk rettelse

  • Anonym

    søn, 16/02/2014 - 22:28

    Ups, har opdaget at min kreative medforfatter ( min i- pad der tit foreslår nogle sjove ord, der bestemt ikke altid er lige velvalgte ) har valgt at skrive børnehjælps børn , men der skulle selvfølgelig og rettelig stå børnehjems børn ;)undskylder fejlen, håber ikke jeg ( eller maskine ) har fornærmet nogen.I så fald er det i hvert fald uforvarende .
    Jeg retter lige i mit indlæg på den anonyme måde, men skriver mig naturligvis under. A Pro pos Tinas blog indlæg andet steds har jeg hermed givet min holdning til kende med dette udsagn.
    Bedste hilsener fra Connie

  • Connie

    søn, 16/02/2014 - 20:57

    Jeg er netop færdig med bogen om "Sommerbarn" som jeg kunne hente før tid på mit bibliotek, så her kommer mit in put i debatten.
    Jeg vil starte med at sige at jeg syntes I ( jer der har været i gang med at debattere bogen i et stykke tid / længe ) er kommet godt rundt om de temaer jeg også mener er væesentlig ved læsning af denne roman.
    En af de mange som også er med på bølgen af autofiktion der er så populær / in blandt tidens forfatter
    (kunne jeg læse på forfatter Web , og tak til den der lagde henvisningen til dette sted)
    Jeg er også en af de mange læsere, der kan skrive under på at det er et klart og præcist tidsbillede, og jeg har ellers kun sporadisk kendskab med opvækst på landet, bl.a. igennem mine forældre og ved besøg hos bedsteforældre.

    Jeg kunne nikke genkendende til de sekvenser der beskrev de mange mobberier der foregik i skolen , og beskrivelsen af grønlændere der pludselig skulle til Danmark for at blive af-"grønlandificeret " i assimilationens tjeneste , ja- det oplevede jeg også i min skoletid, men husker det nu som om det var et spændende indslag i vores skole, der ellers udelukkende bestod af hvide forstadsbørn.
    Denne socialdemokratiske tanke er der vidst også skrevet mange kritiske bøger om , man bliver jo klogere ved at se i bagklogskabens klare lys.
    Børnehjælpsbørn der bliver mobbet, her kan jeg pludselig genkalde mig en erindring om fra den atletikklub jeg frekventerede en årrække. Her gik et par unger fra byens børnehjem , og vi lavede myter , og sjove historier om at de kun blev kaldt ved nummer, og ikke havde deres eget tøj og den slags , egentligt meget ondskabsfuldt, men også meget angstprovokerende for os trygge børn af forstadædernes små borgere. Jeg tror faktisk at jeg havdeondt af disse børnhjemsbeboere der efter sigende ikke havde hverken personligt tøj eller eget navn . At det selvfø lig må have været et påfund er først gået op for mig nu, hvor jeg tænker tilbage på dem og deres liv med voksen brillerne på .

    Søskende jalousi er det store tema , og her har Apropos på P1 netop kigget på dette emne , der har været en række udsendelser om børn, og forældre i sidste uge 7, og der blev også nævnt det her ellers tabu belagte emne om at have favorit børn.
    Jeg syntes at du Kirsten Meyers har et flot sprog, trods dine 20 år som udenlands dansker, og du er knippelgod til at stille skarpt på nogle sider af barndommen som mange børn nok oplever/ eller voksne tilsyneladende har oplevet.
    Jeg fik gennem læsningen af din bog øje på hvor vigtigt det er at vi som forældre prøver at tage børneperspektivet når vi taler med børn, for Ihh hvor er der også nogle steder ,steder i bogen hvor jeg tænkte; " det var måske ikke helt så hårdt ment , men opfattet meget bogstaveligt af barnet.
    Ikke at det skal forklejne din beskrivelse af moderen, der tydeligvis lider af en uforløst sorg, og forældrene burde da absolut være hjulpet af psykologer umiddelbart efter at de mistede Vibeke.
    Det kunne nu være spændende at høre historien fortalt ud fra de voksnes perspektiv, eller fra den onde bror Troels' ...?
    Flere diskuterer om skyld .
    Jo , Anne er vel teknisk set morder, da hun bevidst lokker den onde forfølger i fælden, men det er vel også den sociale arv der gør sig gældende her ? Jeg må med skam erkende at jeg også følte lettelse da han forsvandt i ajlen. :(
    Jeg tror bestemt også at moderen / forældrene er medskyldige i søsterens død.det er der argumenteret så rigtigt for af mange af jer andre.
    Til slut
    en kopi af en liste op som jeg fandt på danskernes akademi .

    "Men hvad er en læseoplevelse egentlig for en størrelse?
    Kan man overhovedet sige noget generelt om den gode læseoplevelse? Er en god læseoplevelse ikke subjektiv og dermed forskellig fra menneske til menneske?
    - Jo, det er den, men der er alligevel en lang række kendetegn ved den gode læseoplevelse. Det siger Gitte Balling. Hun er adjunkt på det Informationsvidenskabelige Akademi.
    Fælles kendetegn
    Når læsere bliver bedt om en beskrive den gode læseoplevelse, er der en række ting, der går igen.
    Det er fx:
    At man får viden om verden
    At man får viden om sig selv og andre
    At læsningen skaber genkendelse og identifikation
    At læseren bliver følelsesmæssigt berørt
    At læsning oplevelse som virkelighedsflugt
    At det er godt skrevet
    At læsningen er billedskabende."

    Jeg kan egentlig ikke sige at bogen ikke lever op til nogle af de nævnte udsagn, så alt i alt må jeg konkludere at det har været en god og tankevækkende læsning, og jeg håber også at det er gået godt for den lille Anne, trods hårde opvækst vilkår. Ærgerligt at vi ikke får mere at vide. Jeg er også blevet nysgerrig på hvad der videre skete.
    Barndommen er jo i den grad overvåget nu om dage, og det er jo på godt og ondt, men det giver i hvert fald ikke den samme frihed ,som vi i den generation havde, og det på godt og ondt....den frihed vi havde i de " gode " gamle dage var jo netop en frihed under ansvar (for de fleste af os) men det at forældrene i denne historie er så prægede af ulykken med søsteren gør mærkeligt nok at de reagerer lidt aparte psykologisk set efter min vurdering.
    Jeg mener jo at de fleste forældre der har været ude for noget så traumatiserede som at miste et barn, bliver ekstra over -pylrede overfor de tilbageblevne, men sådan er det altså ikke i denne historie.
    Skønt at Morten Korch idyllen på landet får lidt ridser i lakken , tak for det.
    Venlig hilsen
    Connie

  • Tina Karina Mor...

    man, 10/02/2014 - 09:46

    Vibekes død er virkelig interessant. 
    Jeg vil gerne uddybe Zilles kommentar lidt.
    "Vibekes død var en ulykke.Der var ikke nogen, der kunne gøre for det. Mor siger, at det var en ulykke af den slags, der kunne være sket for hvem som helst; sket er sket, og så skal der ikke snakkes mere om den ting" (s.24)
    Da jeg læste bogen første gang, lagde jeg mærke til det, og tænkte at Mor her var usædvanlig overbærende. Det var selvfølgelig en naiv tanke. Mon det er mor, som er skyld i Vibekes død? Ja, det er jeg næste overbevist om.
    Det var sikkert ikke med vilje, men måske var mor uopmærksom, fuld eller depressiv?
    Der må være en grund til at Mor ikke vil tale mere om "den ting" . Hun, der ellers er så god til at bebrejde Anne de samme ting flere gange. Jeg tror, at hvis andre var skyld i ulykken, ville hun have snakket om det i en uendelighed. 
    I vores fysiske læseklub talte vi også om hvornår mon drikkeriet og Mors depression startede. Var det mon startet før Vibeke blev født, eller er det netop udløst af hendes død?
    Hilsen Tina 

  • I Moritzen

    søn, 09/02/2014 - 23:23

    Der står, atVibeke døde ved et uheld, der kunne ske for enhver. Og at det taler vi så ikke mere om,siger mor. Men det er også det eneste, som jeg kunne finde. Og hun var mere end en baby, hun gik i kalvefolden.
    Er det med det uheld, at det krakkelerer for forældrene?

  • moldt

    søn, 09/02/2014 - 23:13

    Vibekes død? Godt spørgsmål.

  • I Moritzen

    søn, 09/02/2014 - 23:10

    Farvel Sommerbarn.
    At det skulle være en gribende roman nåede jeg aldrig helt at opdage. Jeg er ret vild med naturbeskrivelserne, æghentning og det generelle landbomiljø, men det bærer ikke romanen for mig. Jeg ser stadig efter læsning og klubmøde figurerne som stationære brikker. De gør det, som deres rolle siger. Der mangler dybde. Og ja, det er en grum historie, der er hovedfortællingen, men den udvikler sig heller ikke. Jo, til sidst,men så stopper bogen. Om Anne er morder? Ja, det er jeg helt overbevist om, det er nøje planlagt. Og ruten er indøvet. At der så er dusinvis af gode grunde, ja.
    Man gjorde 2 (3) børn fortræd - og der er ikke altid så dejligt ude på landet.
    Og helt sensationelt så var læsegruppen enige, snit ca. 2,2. Og det var faktisk der alle lå. Sådan plejer det ikke at være. Det var ikke samme oplevelse eller begrundelse, der gjorde, at vi var så enige, men niveauet var sluttelig det samme.

  • I Moritzen

    søn, 09/02/2014 - 23:10

    Farvel Sommerbarn.
    At det skulle være en gribende roman nåede jeg aldrig helt at opdage. Jeg er ret vild med naturbeskrivelserne, æghentning og det generelle landbomiljø, men det bærer ikke romanen for mig. Jeg ser stadig efter læsning og klubmøde figurerne som stationære brikker. De gør det, som deres rolle siger. Der mangler dybde. Og ja, det er en grum historie, der er hovedfortællingen, men den udvikler sig heller ikke. Jo, til sidst,men så stopper bogen. Om Anne er morder? Ja, det er jeg helt overbevist om, det er nøje planlagt. Og ruten er indøvet. At der så er dusinvis af gode grunde, ja.
    Man gjorde 2 (3) børn fortræd - og der er ikke altid så dejligt ude på landet.
    Og helt sensationelt så var læsegruppen enige, snit ca. 2,2. Og det var faktisk der alle lå. Sådan plejer det ikke at være. Det var ikke samme oplevelse eller begrundelse, der gjorde, at vi var så enige, men niveauet var sluttelig det samme.

  • moldt

    søn, 09/02/2014 - 00:13

    Jeg har det sådan med en roman at den skal kunne mere end blot at genfortælle virkeligheden.

    Tænk, hvis nu f.eks. forskolelærerinden med det "grå hår fyldt med hårnåle under hårnettet" havde vist sig at kunne andet og mere end blot at være "ond" og hævne sig på Anne.

    Tænk, hvis nogle af personerne udviklede sig stik imod dét, læseren forventede.

  • Anonym

    lør, 08/02/2014 - 23:05

    Hvordan døde Vibeke rent faktisk?

  • Anonym

    lør, 08/02/2014 - 22:37

    Frk. Øsager er tilfældigvis også en af de få voksne, der udviser en smule (det skal jo helst ikke opdages) omsorg for Anne, som har brugt alle sine lommepenge på en fin gave til sin mor på skoleudflugten, og derfor ikke kan købe nogen is. Jo, en smule kærlighed er der, men den skal ledes efter.

    "Alle lukker øjnene" - ja, og det gør de i forbløffende omfang stadigvæk, så for mig er det troværdigt.

    For at vende tilbage til Troels: Hvorfor er han sådan? Hans mor er altid på hans side og beundrer ham. Han er den førstefødte og ikke erstatning for nogen som helst og får altså omsorg. Jeg er mest tilbøjelig til at dømme "medfødt". Hvis det skulle være miljøet, der har gjort ham "ond", skulle Anne være betydeligt "ondere".

    mvh
    anne-lise

  • Hanne Ingerslev

    lør, 08/02/2014 - 21:30

    Helt fortræffeligt indlæg, Moldt -  Det var det jeg prøvede at sige med  - tingene sættes for meget på spidsen.

  • moldt

    lør, 08/02/2014 - 20:51

    Allerede fra første side lægges tonen an. Den "onde" forskolelærerinde frk. Øsager afviser Annes tegning og smider den i papirkurven. Vi skal forstå, at hun i sin tid er blevet afvist af farfar og i stedet giftede sig med den "onde" og pukkelryggede skomager, som Anne er bange for. Nu skal det så gå ud over Anne (åbenbart).

    Og så fremdeles. De fleste voksne har en grund til at opføre sig som de gør (kan vi læse). Ondskaben trives og udpensles, kærligheden findes ikke i dette jyske bondesamfund fra slutningen af 50'erne? Ingen har omsorg for andre. Ingen gør sig tanker. Ingen træder hjælpende til. Alle lukker øjnene.
    Er det troværdigt?
    Måske kan mange af os genkende et og andet, men er det nok til at bære bogen igennem?

  • Anonym

    lør, 08/02/2014 - 20:24

    Jo, men når hun er Nørby så er det jo det, som hun er. I det kostume er rollen sådan. I bydress er det fruen. Hjemme husjomfruen osv

  • Hanne Ingerslev

    lør, 08/02/2014 - 18:30

    Jeg forstår godt lidt hvad du mener. Men netop moderen med sin Ghita Nørby-optræden er jo så forskellig.

  • Anonym

    fre, 07/02/2014 - 19:55

    Er alle personerne ikke ret ensidigt beskrevet? Jeg sidder og ser dem for mig som figurer i et teater til hjemmespil. En forside - og så er det sådan den og den er. Flere udgaver af samme person til de forskellige akter, men i det kostume er personen så sådan hele rollens spilletid.

  • Hanne Ingerslev

    fre, 07/02/2014 - 18:22

    Vi diskuterede også meget, hvordan Troels var blevet så ond, eller så psykopatisk. Der var mange meninger. En mente at så meget alkohol i så ung en alder kunne udløse "ondskaben". Mønsteret med faderen, der helt overså ham blev også bragt frem, men de fleste mente at  han umuligt kunne være beskrevet "sandfærdigt".

    I det hele syntes tingene at være i den grad sat på spidsen

  • Anonym

    tor, 06/02/2014 - 23:09

    Glemte mit navn (igen): Moldt

  • Anonym

    tor, 06/02/2014 - 23:08

    Jeg har et spørgsmål til:
    Troels er beskrevet som "den onde". Hvorfor det? Hvordan har han det med at være ond? Er det medfødt og noget han ikke kan gøre for? Eller er det påført via manglende omsorg?

    Jeg ved ikke om han er troværdigt beskrevet, men hvis han er, så er det da interessant at få defineret "det onde".

    Anne er ikke så interessant efter min mening.

    Connie: godt at få din hilsen.